Profile
Blog
Photos
Videos
Im back!
Vil lige starte med at sige at i altså må bære over med mig og mine stave/tastefejl, men det skal lige siges at jeg kun har min iPhone.
Torsdag efter jeg havde sagt Hej til jer alle sammen kom vi hjem og strømmen var gået - for sådan er det bare om torsdagen! Det varede dog kun et par timer og der var lys igen da vi gik i seng. Marcus og myriam har fortalt At de plejer at tage på pub om torsdagen, for der er altid strøm. Jeg tror nu bare det er en god undskyldning! :D
Vi fik klamt bønne grød som lignede kød til aftensmad med coleslaw agtig salat. Blev rigtig skuffet da jeg opdagede det ikke var kød men bønner IGEN!! Om aftenen skulle jeg lukke Marcus ud - han bor i en tilbygninng med egen indgang. jeg havde mit første møde med killerdogs. Var så bange at de næsten kom ind. Tror Marcus var godt træt af mig da jeg endelig fik lukket døren igen! Hundene lyder vist farligere end de er, men jeg er stadig overbevist om St de faktisk kan dræbe mig! Inden jeg gik i seng stak jeg lige hovedet ind i køkkenet - det gør jeg aldrig igen efter 21! Køkkenet var fuld af kakelakker. Samme aften fik vi husdyr på værelset - en Kæmpe edderkop (3 cm lang) som sharon heldigvis fangede i et marmeladeglas. Trefoldig hurra for hende!!!
Fredag d 21/10
Usansynligt varm dag! Idag var outreach på besøg. outreach er noget organistionen har arrangeret. Vi - frivillige - betaler 10000 bobs for St komme på besøg i 3 slumområder. Nogen af stederne har vi mad med. Idag kom de så for at se skolen og slummen. Jeg sneg mig med på gåturen ned i slummen. Det var Små, mudrede og kringlede gader, som lugter af bæ. Der er enkelte Toiletter opstillet i blikskure, men med huller for store til de små børn som derfor bare skider hvor det passer dem. Flyvende toiletter er også et begreb de gør sig i - skid i en pose og kast den over højre skulder. Der var en Brand i 09 som brændte mange huse ned fordi de ligger så tæt. Det Var en narkoman som satte ild til sig selv.
Derefter Tilbage til skole hvor vi malede gyngestativet og lavede Gyngerne færdige samt lege ned børn - læste bøger. Efter skole tog myriam og jeg på det lokale marked. Det var en masse små boder og igen er den dejlige, og efterhånden velkendte, lugt af tis slående! vi købte 12 t-shirts for 1500 bobs ~ 15 USD ~ 80 kr. T-shirtsne lignede noget fra genbrug som var blevet sendt til Afrika for at give dem tøj på kroppen!
Aftensmaden var KCC mad - ris, bønner med gulerødder, løg og andet klamt snask. Kenyansk mad er altså ret trivielt og alt for meget bønner til mig!
Lørdag d 22/10
Lavede ikke andet end at vente og atter vente. Alarm ringede 06.30 stod op lidt i 7 skrev til kyle - som havde lovet at ringe om morgenen ang weekenden - kl 9 da jeg stadig ikke havde hørt noget. Han svarede at jeg ville blive hentet og de ville ringe 20 min før de kom til Naivasha. Vente, vente, vente. kl 13 skete der endelig noget. Ninni ud af døren i fuld firspring ind i en matatu bus sammen med 2 fra Spanien en fra USA og en fra Canada måske. Alle skulle vi til rally. På vej til Nakuru så vi bøfler, antiloper, aber og zebraer det var næsten en hel safari. Dyrene løber mere eller mindre frit rundt, og kan sagtens løbe ud på vejen. Vi samlede Ryan, Lakoda og Sharon op i Nakuru og så kørte vi ellers ud i ingen-mands-land hvor der lige pludselig var en motorklub med tilhørende racerbane. De var igang med testeunder da vi kom. Senere kørte vi 700 meter tilbage ad vejen vi var kommet fra og så ned af en grussti hvor der efter 1 km, måske, dukkede et lodge op. Vi blev modtaget med juice i et kæmpe rum. Det var rigtig flot og afrikansk. Der var ildsteder på gulvene så man kunne holde varmen. Derefter blev vi taget til vores soveværelser. 7 af os skulle sove i et hus med 3 værelser, en stue med en seng og derudover var der 3 toiletter og 2 brusere med varmt vand vel at mærke! Lækkert lækkert. Madrassen var 30 cm tyk og der var lækker dyne og pude!! 3 andre skulle sove i et telt, men det var et permanent telt og der var også toilet og bad der. Lakoda og jeg delte værelse. Dernæst gik vi tilbage til det store fællesrum og fik lækker lækker aftensmad. Forret var suppe - virkelig god! Kan ikke huske hvad det var, men der var ingefær i. Hovedret var kylling fyldt med snask og rosiner samt grøntsager og kartofler + virkelig lækker sovs! Dessert var pandekager med is. Derefter varmede vi os ved ildstedet og hyggedrak. Der var afrikansk musik og dans. Kl 1.30 var det sengetid efter hvad føltes som en meget laaaang dag!
Da vi kom tilbage til "slottet" for at sove var der varmedunke under dynen, se det kunne man godt vænde sig til!
Søndag d. 23/10
Vågnede kl 08.30, stod op og ville tage et varmt bad, men kunne ikke finde ud af at tænde bruseren. Lakoda hjalp mig, og tilsidst fandt vi ud af det. Det var godtnok lækkert med en varm skyller! Havde åbenbart også været så venlige at bruge alt det varme vand :) Efter jeg havde badet kom der en mand og sagde at vi skulle komme og få morgenmad nu. Jeg vækkede de andre og da vi kom til fællesrummet fik vi den bedste morgenmad nogensinde! Æg som vi ville have dem (scrambled) pølse, tomat, pandekager, nutella, frugt i lange baner - passionsfrugt, banan, appelsin og meloner i alverdens farve. Mums! Derefter drog vi ud mod motorbanen igen hvor der var ræs. De mindste kørere er 4,5 år!! Der var en af de små som kørte ind i en busk. Ups! Charaq som havde inviteret os med kunne ikke få bilen til at du og udgik derfor. Men vi så en enkel påkørsel og mange som ikke fik drejet ordentligt i sving. Det var ret skægt, og beret var perfekt så min hovedbund er nu pænt brændt og skaller!
Derefter kørte vi op på toppen af en kæmpe høj bakke/bjerg som vi kunne se fra vores lodge. Menengai krateret var målet. Det koster normalt 600 bobs for tourister at komme derop, men lufthavns-Ryan har gode talegaver og fik bildt vagterne ind at vi alle var studerende som arbejdede frivilligt og boede i nukuru i mindst 2 mdr. Det sænkede prisen til 150 bobs. Lokale ikke studerende skal betale 200, så det var en ret god deal! Menengai er et krater, som er mere end 20000 år gammel eller noget i den stil. Det er verdens 2. Største krater. Det var utroligt smukt og der var så stille på toppen. Dejligt efter en weekend med 10 andre larmende frivillige! Sidst på eftermiddagen satte vi kursen mod Nairobi igen. Først satte vi Hellen, Lakoda og Ryan af før vi gjorde stop ved en restaurant hvor de grillede kød. Det var alt sammen gedekød, og man spiser alt! Vi fik noget lår, blodpølse snask, lever ryg eller hvad det hedder og ikke mindst indvolde.Rigtig masai-mad. Det var så lækkert!!! Jeg kunne ikke lade være med at tænke på far, som ville have elsket det! Hvem havde troet af grillet ged kunne smage så godt! 3 store fade/stykker træ var fyldte til den nette sum af 2600 bobs ~ 26 USD ~ 130 kr. Nok til at mætte 11 munde. Alligevel ville vores kære chauffør kun bidrage med 200 bobs - nærrigrøv! Da vi nærmede os KCC skolen og Naivasha var der 10 zebraer som græssede 5 meter fra vejen. De var lige så store som en lille hest tror jeg, det var en ret vild oplevelse!
Blev sat af i byen og spurtede op ad bakken mod huset inden det blev alt for mørkt. Var hjemme lidt i 7. De havde alle været urolige for mig, for har ikke haft noget signal hele weekenden, og de har åbenbart ikke fået mine beskeder fra den danske telf. Om aftenen hyggede vi bare. De andre havde haft en hel fantastisk weekend med outreach (sharon var med) og festival i Naivasha og hygge. Efter aftensmad så vi "crazy stupid love" og åd mit sidste snoller jeg havde fået fra far. Det var nu en rigtig god weekend!!!
Idag mandag d. 24/10 var det tilbage til skolen! Tidligt op og så ellers igang med kål igen.
Børnene er utroligt glade for gyngerne, men næste projekt må være at lære dem at deles og stå i kø. Puha de er stride ved hinanden!! Efter pausen underviste sharon og jeg i regnbuens farver. Sharon havde tegnet og farvelagt en regnbue på en rissæk og sæ skulle børnene tegne en i deres kladehæfter og male den med tuscher. Børnene har åbenbart ikke set tuscher før - sådan virkede det i hvert fald. De var noget facineret! Det var en god time (som varede 2 timer, og læreren var væk det meste af tiden, så jeg var søde men bestemte Ninni idag - i det mindste kunne de lidt mere engelsk end dem jeg plejer at undervise, og mit swahili er også blevet bedre). Efter skole smuttede sharon og jeg ned i byen for at få mad. Jeg fik chapati med kød til. Chapati er en kartoffelpandekage som man brækker i små stykker og så bruger til at tage om kødet med. Det var lækkert med kenyansk mad som faktisk indeholdte kød, ingen bønner og ingen ris!!
Derefter shoppede vi i den lokale Bilka - Naivas mens regnen silede ned. Vi fik det heldigvis timet så godt at det kun dryppede lidt da vi gik hjem. Og nu sidder jeg så her og nyder lyden af regn og nasser wifi. Livet er ikke værst - men bad dog om lidt mindre regn da jeg tog hjemmefra! Jeg er efterhånden ved at få en hverdag og rutine, og det føles ikke så fremmed mere. Jeg har endd tilladt mig at få et ynglings barn i skolen! Han heder Nicolas er 3 år og højest 0,5 meter høj. Han kan ikke sige andet end how are you på engelsk (hvilket er det første de lærer at sige,og hvis man så rent faktisk svare på spørgsmålet og ikke bare gentager det
Blive børnene mega forvirret). Han har 3 søskende på skolen - alle piger, esther på 5, Agnes på 7 og Mary på 11 (12 hvis man spørger spørger alle andre - men et år fra eller til gør ingen forskel i Afrika!). De et alle helt vildt bedårende. Mary er så sød og høflig, og jeg tror bestemt ikke hun har det nemt hjemme, men hun er altid sæ glad. Idag gav jeg hende mine balerinaere som er gået i stykker, og man skulle tro jeg hade givet hende en millon shillings!
Så får i ikke mere for den 25 øre!
Håbet i alle er vel og ikke savner mig for meget - for jec savner I HVERT FALD slet ingen af jer!
Mange knus og tanker fra Kenya!
- comments