Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen! Så er jeg tilbage - om ikke i en ny og forbedret udgave men en mere rød og forbavset udgave (mere om det senere).
Lørdag var den store dag hvor det blev opklaret hvor jeg skulle gemme mig de næste 6 uger...
Stod op kl 7 for at være klar til at blive hentet kl 8 men her er begrebet african time noget man går meget op i, så vi blev hentet 8.30 og kørte ikke før kl 9 - for vi havde da ikke travlt eller andre som ventede på os!?!
Vi blev kørt til en skole hvor de andre frivillige, som ikke havde overnattet i mit hus også var. Vi var vel 18 nye frivillige. Først skulle vi udfylde nogle papirer og andet godt snask, så morgenmad (selvom vi havde spist hjemmefra) så fik vi ellers forklaret alt om hvad vi kunne forvente, hører om div udflugter og blev tildelt et nyt hjem.
Jeg skulle være i Naivasha sammen med Sharon fra UK. Vi skulle undervise i en skole i KCC slummen, men vi skulle først afsted søndag, så hele lørdag tilbragte vi i det hus som jeg hele tide. Havde været i. Efter mødet blev vi sat af ved huset og gik så til Junction for at shoppe lidt. Jeg blev den glade ejer af et par øreringe og en telefon. I mellemtiden var det blevet mørkt - som i KNALD mørkt! Der er ca 15-20 min gang fra Junction og til huset hvor vi boede. Det kunne lille ninni godt nok ikke lide! Vi havde lige fået at vide til orientation at vi ikke skulle gå ude når det var mørkt, og nu havde vi ikke noget valg, for der var ingen f os som anede hvor vi boede, og vi kunne derfor ikke tage en taxa hjem. Gåturen gik fint. Det eneste "farlige" der skete var når vk snublede over snask på vejen, men føler ikke for en gåtur i mørke igen!! Man kan jo ikke se dem før de er helt tæt på fordi de er så mørke og fordi det er kulsort udenfor.
Søndag blev vi hentet 9.30 ca 1,5 time senere var vi i Nakuru. Vi kørte i matatu (mini-skrammel bus som er et meget normalt transportmiddel her) sammen med lufthavns-Ryan og Lakoda - en ny rigtig sød frivillig. Da bi ankom blev jeg glædeligt overrasket. Vi skulle slet ikke bo i slummen eller noget der lignede! Det var var et stort flot hus vi kom til. Der er 2 andre frivillige - Marcus som har været i Kenya i 2 år ìg har startet den skole vi skulle arb på + en masse andre gode programmer i slummen (Google KCC slum project og der skulle komme noget) og Miriam fra Canada som skal være her i 6 mdr. Familien består af mor Cathrine og far Chris og sønnen Israel og datter Chiko + en baby på vej + hushjælp som også bor der. Familien er rigtig søde og vil hjælpe med alt! Vi blev vist rundt af Marcus og derefter tog de is begge med ned til byen for at få frokost. Når man går gennem byen er det første man ser alle farverne. Hvis en butik sælger noget bestemt - feks. Pampers bleer er hele facaden malet i pampers farver og der står pampers + slogan over det hele. Derefter trafikken. De kører med hoved under armen mens fodgængere krydser gaden som det passer dem.
Vi spiste på en rigtig hyggelig cafe med alle de lokale, og fik et måltid for 160 bobs ~ 1,6 us dollar, sæ det var lige til at holde til!
Om aftenen spillede vi kort og far Chris kom hjem fra kirke - hvilket er en heldags ting her, så går nok ikke i kirke. Har sgu ikke så mange synder jeg skal bekende at jeg behøver være i kirke en hel dag!!
Mandag var første dag i skolen. En matatu hentet os omkring 7.30 - +/- Afrika tid. Dernæst 15 min til skolen hvis altså ikke matatuen bryder sammen eller politiet holder os ind til siden eller noget andet går galt. Når vi kommer til skolen står børnene på rækker og synger sange og ber bøn. Det er et af de større børn som står for det. Hver anden dag får de medicin. Dernæst tissepause på et af de 2 toiletter de har (blikskur ved en mark - har ikke åbnet "døren" endnu af frygt for hvad jeg finder), dernæst undervisning indtil kl 10. Der er 4 klasser - børnehave, de små børn (4-6 år mener jeg), mellem børn (6-8 år ca) og de store (8-11 år). Klasselokalerne er træbrader banket op og derefter net, bliktag og det er det. Der er lange træbænke og -borde + en "tavle" som du ikke rigtig kan viske noget ud på. Lokalerne er pyntet med plakater lavet på sække. Der er tegnet div kropsdele, vejret, tal, alfabetet o.l. på dem. Der er desuden et køkken hvor der hver dag bliver lavet mad til alle 100 og nogen børn. Oftest bønner, ris og ugi (ligner brun sovs som har stået for længe og fået skind på med klumper i. Ikke noget jeg vil spise, men indeholder sæt børnene behøver). Børnene er såååå søde! De vil gerne røre os og have at vi sidder ved siden af dem i timerne. De har snot løbende ud af næsen, kort klippet hår for det er nemmest at holde (og virkelig forvirrende når drenge ligner piger og omvendt) tøj på som kun er til St smide ud, men de bærer det nærmest med stolthed. De ser rigtig sølle ud, men har det godt i forhold til så mange andre børn fra slummen.
Der bor ca 6000 mennesker i KCC slum og deraf er mindst 700 børn. KCC slum er ret speciel. Mage af dem der br der har selv valgt At bo der. Der er en stor mælkefabrik (KCC milk) hvor mange arbejder, men de tjener næsten ingenting. Folk bor i blikhyttet, og det er umuligt at tale sammen hvis det regner fordi det larmer så meget. Rotter render mellem benene på en og geder render rundt mellem "gaderne" vikelig ikke et sted jeg skulle bo!
Nå, tilbage til skolen.
Kl 10 er der pause indtil kl 11. Børnene leger i den tid. Igår (onsdag) var der en pige som havde et sjippetov med. Det var lavet af madelastikker!!! Derefter undervisning indtil ca 12.30 hvor der sp er mad. Det er ofte det eneste rigtige måltid som børnene får. Mandag snittede jeg 11 store hvidkål i bitte små stykker - sp har jeg prøvet det ;) Efter mad skal alt ryddes væk og puttes ind i et skur - selv brænde ellers bliver det stjålet. Når det er gjort har børnene fri, og vi kører hjem. Det er ca kl 14.
Tirsdag foregik på samme måde som mandag. I skoleb skulle jeg sortere affald fra bønnerne. Marcus har fået doneret voldsom mange kilo bønner ìg ris og hver tirsdag og torsdag skal vi tage noget af det med hjemmefra og til skolen. Indenf havde Sharon og jeg blandet ugi mel - 4 forskellige slags mel, som vk også havde haft med. Jeg har aldrig i mit liv sorteret så mage bønner, men det er nok ikke sidste gang.
Jeg overværede en time - ved ikke hvilken ved den mindste rigtige skoleklasse. Det virkede rigtigt ustruktureret. Det er en masse udenadslære feks om kroppen eller træer og dernæst skal de sæ lære former. Jeg skulle rette deres opgaver, og var der 1 fejl skulle det hele laves om... Bum! Det var lidt svært, for børnene er ikke sp gode til engelsk. Til aftensmad fik vi ugali. En ris-lignende smagløs hvid ting som kan skæres ud med en kniv men samtidig er så blød at det kan formes ned fingrene. Det bliver nok ikke min livret. Der var lækkert kød i sovs til og noget spinat noget som heller ikke når på top 10
Onsdag var det samme. Snittede lidt hvidkål igen og tomater og løg til middagsmad og så rette flere opgaver i klassen. Det var ret frustrerende for læreren gik bare i lang tid, og så stod jeg der med en klasse med 40 elever som ikke rigtigt forstår hvad jeg siger og som slåsser - sparker slår og bider. Tilsidst var der dog ingen tvivl om at de forstod mig. Det sker tit at lærerne barer forsvinder eller snakker i mobil og sp er det en af de ældre elever i klassen som skal tage over.
I pausen legede vi med børnene, og da sharon og jeg gik for at få vores banan fra sharons taske var tasken åben, og den ene banan var forsvundet. Et af børnene har åbenbart taget den ene fra os!!!
Før middagsmad stiller børnene op på rækker og da min klasse gjorde det, stod de i 30 min og ventede på St maden blev klar. Der var åbenbart ikke mere undervisning den dag. Et af børnene i klassen brækkede sig på et tidspunkt og jeg fandt læreren som bad barnet om at rejse sig igen. Barnet havde mavesmærter og læreren spurgte og jeg havde en pille, men Sharon og mig blev enige om St det havde vi ikke, for piller på Tom mave til et lille barn var ikke noget vi ville gøre. Da banet havde fået mad var sæt ogsø fint igen.
Om onsdagen er der noget der hedder womens group i slummen. Det er kvinder som laver perler af papirstrimler som de så laver til halskæder som de sælger til os bl.a. Cathrine vores mor er leder af gruppen, og det er virkelig imponerende! Man skulle ikke tro det var papir - bare rolig mor, jeg har lært hvordan man gør!
Om eftermiddagen var Sharon, Marcus og jeg på jagt efter dæk til gynger - se torsdag.
Om aftenen var det muzungu Night hjemme. Dvs vi - de hvide - skal lave maden. Vi fik pasta bolognaise. Haps haps! Spiste så meget at jeg havde ondt i maven hele natten. Ikke fordi maden her er dårlig... Den er bare anderledes. Meget ris og bønner.
Idag torsdag er det helligdag, så igen skole. Vi har dog været der alligevel der var et gyngestativ uden gynger. Vi har slebet det ned, malet det og forberedt gyngerne til i morgen. Hver 2. Fredag er det outreach hvor vi frivillige (mod betaling) kommer på rundtur i 3 forskellige slummer. KCC er en af dem, og den der kommer i morgen bliver sat til at lave gyngerne + male lidt. Det er normalt at de får lidt at lave. Sidst plantede de 10 banantræer. Det var den helt store nyhed i slummen at vi malede og lavede gynger, så folk tog gerne den 10 min lange gåtur fra slummen til skolen for at stirre på os.
Det er rigtig varmt k Naivasha k forhold til nairobi. Det vil sige når det ikke regner - selvom regnen er godt, for så løbet skolen ikke tør for vand, ligesom i onsdags hvor vi næsten ikke kunne klare opvasken fordi der ikke var mere vand.
I weekenden skal jeg til noget rally i en anden by - Naikuru ca en time herfra. Det er en af de sms'er frivillige - kyle som kender en kører. Så må vi de hvordan det går.
Ellers så hygger jeg bare og tiden går overraskede hurtigt selvom jeg ikke er helt med på african time. Alting tager 100 år før noget egentligt bliver gjort. Trælst!!
Mange tusind kram og tanker!!!
- comments