Profile
Blog
Photos
Videos
Asien Tour 2014 - Cambodia
Siem Reap 24 - 29 Januar Templernes by, Angkor Wat et kæmpe kompleks!
Vi fik ikke set dem alle, men valgte fra start at købe et 3 dages adgangskort (på opfordring fra andre rejseblogs), hvilket var lige tilpas for os, det er muligt at købe 1, 3 og 7 dages pas. Et 3 dages adgangskort kostede 40 dollars pr. voksen, mens børn under 12 var gratis mod forvisning af deres pas.
Angkor Wat er udover at være det største Tempel, også navnet for det største kompleks. Vi fik set alle de væsentlige templer på vores 3 dage, og også enkelte af de knap så turistede, for turistet var det, der var en milliard mennesker, plus det løse…
Alle templer har "deres historie" og funktion, det er for omfattende at beskrive dem, men vælger du at besøge Angkor Wat er anbefalingen at få fat i Siem Reap Angkor Visitors guide, den findes uden tvivl på dit hotel og er gratis. I den finder du alle beskrivelser og detaljer, samt forslag til hvad du bør besøge, afhængigt af hvor mange dage du har til rådighed i Angkor Wat.
Vi havde mange gode timer i Angkor Wat, og lige når man får fornemmelsen af at nu har man set templer nok, dukker det næste tempel op, med en ny historie, et andet udseende eller en gemt hemmelighed.
Det sjove var at børnene så meget mere af eventyret, digtede videre på hvad de så, en lille gård blev eksempelvis til en kamparena (Elias) mens vi voksne blev bjergtaget af størrelsen, udskæringerne og historierne.
Jasmine Lodge, vores "base" i Siem Reap, pris 170 kr. pr overnatning i et slidt værelse på 2 sal, ud mod Airport Road, med alt hvad vi behøvede.
Kunne man have ønsket noget, var det nok et værelse væk fra vejen. Trafikken og livet fortsatte typisk frem til kl. 01.30 for at blive genoptaget igen kl. 04.30 men, man mere vil have mere, og gerne billigere tak…
Swimming Pool, hvilket gjorde udslaget for vores vedkommende, kold fordi den lå i skygge hele dagen, men fantastisk at hoppe i, (for en kort bemærkning) når vi efter en dag med Templer, støv og varme vendte tilbage til Jasmine Lodge
Service var ok, en anelse frustrerende var dog at der eksempelvis kun var 1 person der kunne tage imod betaling, og vedkommende typisk først kom på arbejde kl. 22
En rigtig dårlig oplevelse var dog, da vi aftenen før afrejse ville betale vores regning, udover at måtte vente på at rette person mødte ind, valgte hun også lige at lægge lidt på regningen som blev betalt med VISA kort.
Hvad hun selvfølgelig ikke ved, er, at Janni indgroet i sine regnskabsrutiner altid kontrollerer, og først da Janni spurgte ind til det, sagde hun henkastet at hun havde lagt lidt oven i. (2 dollars)
Ærgerlig oplevelse oven på et par ellers gode dage, og Far bliver skuffet! = Ingen drikkepenge
Rigtig god Service leverede vores Tuk Tuk mand Mr. Chea Chhum Mobil 092141107 som vi benyttede os af i 3 dage. (15 dollars pr dag = små 90 kr DO IT)
En ældre herre som kørte forsvarligt, hele tiden opmærksom på situationer der var et billede værdigt, snakkede et forståligt engelsk, alt i alt en rigtig god oplevelse, og han er fuldt ud anbefalelsesværdig…
Vi har prøvet andre Tuk Tuk fører, med livet som indsats, ham her tog lidt længere tid, men…
Siem Reap by Kaotisk, støvet, fattigdom, beskidt, på randen af trafikalt sammenbrud… J
Som alle andre storbyer vi har set indtil nu…
Det er egentligt interessant, det der trafikale kaos, for selv om ingen overholder hvad der må være af færdselsregler, viser alle hensyn og giver plads… Den var ikke gået i DK
Her benyttes hornet primært til at gøre opmærksom på sig selv, a la her kommer jeg, bare lige så du ved det og ikke svinger.
Affald…"Sjovt" er måske ikke ordet, men alligevel… På Koh Lanta blev vi opkrævet 10 Batt pr person for den forventede oprydning efter vores efterladenskaber. Oplevelsen var dog og er også i Siem Reap, at dem der sviner, dumper affald, viser ligegyldighed for økosystemet er de lokale beboere.
Man bliver sq lidt ked af det når man ser hvad der bliver dumpet i naturen, og oplevelsen af eksempelvis Siem Reap bliver også forstyrret af affald det flyder i gaderne, kloaker der lugter og ligegyldigheden omkring det hele.
Men det skaber grobunde for gode snakke os imellem omkring konsekvenser, hvorfor det er sådan, og hvad der kunne lige til grund for at lokalbefolkningen gør som de gør. Uddannelse/uvidenhed, ressourcer, genbrug, konsekvenser etc.
Der er god lærdom for ungerne, og eftertanke hos de voksne…
Når man besøger Cambodia vil man undervejs blive konfronteret med dens blodige fortid, eksempelvis ser du sjældent ældre mennesker (Pol Pot og de røde khmere), men mange med bortsprængte lemmer, blinde eller på anden måde ramt af fortidens krige og rædsler, og rigtig mange en konsekvens af Pol Pots brutalitet og manglende respekt for menneskeliv.
Du kan ikke besøge Siem Reap uden at få indblik i disse skæbner, og det er med tungt hjerte når det omhandler børn, hvilket heldigvis var sjældent vi havde disse oplevelser.
Vi gav hvor vi så nødvendigheden i det, typisk 1 dollar, men det er klart man kan ikke hjælpe alle…
Vi oplevede dog også mange som havde taget et valg, og eksempelvis spillede musik for på den måde at tjene til dagen og vejen, ja og så var der også dem der udnyttede "situationen" og prøvede at sælge ubrugelige ting, eller bare forsøgte at udnytte turister med et godt hjerte…
Katte og hunde er der utallige af, stort set alle herreløse, med sår, eller amputerede/kvæstede lemmer og for Sofia er det uforståeligt, og også en lille smule hårdt at opleve.
Når man samtidig gerne vil redde dem alle, er man selvsagt oppe mod en overmagt, men hvad den pige ikke har af empati… Det er fantastisk at opleve… Men hold nu op, der er jo hunde og katte overalt, og de har jo lopper og såån…
SOS Børneby, vi havde hjemmefra lavet en aftale med den Danske afdeling af SOS om at besøge en SOS Børneby.
Vi er sponsor faddere til en Indisk dreng ved navn Ahmit Druw i en indisk SOS børneby, så det var et stort ønske at se hvordan en børneby fungerer, logistik, nærvær, økonomi, krav til optagelse, hvordan osv.
Aftalen blev bekræftet til søndag d. 26 januar kl. 09.00 hvor vi besøgte SOS Childrens Village Siem Reap.
Efter lidt problemer med at finde stedet ankom vi ca. 09.30 og blev modtaget af vores kontaktperson, og efter instruktion og underskrivelse af dokumenter omhandlende privatliv, samt retningslinjer for besøget, snakkede vi om det at være en SOS Børneby, arbejde der, børnene, opbygningen m.m.
Carsten: Jeg var i tvivl om det hele var en god ide, helt ind til vi kom frem og blev præsenteret for en familie. Det var akavet, og jeg var bange for vores fremtoning (her kommer de "rige" med gaver til de fattige. Nu skal vi se hvordan de fattige bor etc) men det blev hurtigt meget naturligt, og vi bestræbte os meget på at indgå i dialog og væremåde som vores værter, eksempelvis satte vi os på gulvet selvom vi blev tilbudt stole, da der tydeligvis ikke var stole nok og familien selv sad på gulvet.
Jeg besluttede tidligt at jeg ikke ønskede at tage billeder, igen med overvejelserne hvorfor, hvad skulle ideen være…
Vi fik et rigtig godt indblik i deres hverdag, fik snakket med flere af børnene, så det endte (heldigvis) ud med at være en rigtig god oplevelse, forhåbentligt også for dem…
I SOS Siem Reap er der 114 børn, fordelt rundt i Bungalows med 10 - 14 børn i hver. Hver bungalow indbefatter en "Mor". Der i teori og praksis styrer sin egen bungalow, ud fra et månedligt budget som hun forvalter, nøjagtigt som en almindelig familie, mad, tøj, underholdning og øvrige fornødenheder. Men 10 - 14 børn! Det er altså noget af en børnefamilie…
Moderen bor i bungalowen sammen med børnene, typisk bor de mindste børn sammen med hende, den bungalow vi var inde og se rummede 4 værelser, toilet og badfaciliteter, et køkken og en stue, det lyder som om det er stort, jeg vil tro det var max 80 m2, men godt udnyttet!
Man bliver ikke bare sådan uden videre Mor for 10-14 børn, man skal ansøge, udvælges og gennemgå et uddannelsesforløb før man kan kalde sig Mor.
"Mødrene" har ikke selv en familie, de bliver tildelt en familie i SOS Børnebyen, men har ingen relationer selv udenfor byen.
Som mor har man 2 ugers ferie om året, men sagen er den, at meget få udnytter muligheden, de vil ikke være væk fra børnene…
Stor respekt for det arbejde det er at tage 14 børn under sine vinger! Pheeewww vi har 2, så 12 mere…
Der er heldigvis støtte funktioner, som Tanter der hjælper rundt i familierne ved sygdom, men det er unægtelig et stort arbejde…
Det var bemærkelsesværdigt at opleve så knyttede, især de små var til moderen, en god oplevelse fremkommet af en håbløs situation.
Bungalowen er inddelt i soverum, alle med køjesenge, piger og drenge sover sammen indtil de fylder 13 år. Når drengene fylder 15 år flytter de til en ungdomslejr, hvor de fortsætter uddannelse på universitet. Når drengene fylder 23 flytter de ud af ungdomslejren til egen lejlighed, men fortsætter med at have kontakt til SOS Børnebyerne som løbende følger med.
Pigerne i SOS Børnebyen, lærer tidligt at hjælpe til i Bungalowen, laver mad, tager sig af de små, men også samtidig studerer på samme vilkår som drengene, men forberedende til at de skal ud og stifte egen familie. Allerede som 18 årige tilbydes de en lejlighed hvor de under supervision skal klare sig selv.
Børnene der kommer i SOS Børnebyen er "heldige", der er mange børn der bliver alene, og reelt er der ingen sikkerhedsnet til at samle dem op.
Et typisk barn i en SOS Børneby er forældreløst, enten er forældrene døde, eller også har de forladt barnet eller børnene, i den lille gruppe var der eksempelvis 3 søskende i 3 aldre hvor den ældste var 8. De var først blevet forladt af deres moder, dernæst deres far, hvorefter den ældste i landsbyen tog kontakt til myndighederne, som derefter gav besked til SOS.
SOS undersøger så børnenes ophav og papirer, sikre sig at der ikke er nogle slægtninge der har ressourcer og mulighed ved at opsøge børnene i byerne, før de godkendes til en plads i en SOS Børneby, mange er ikke så "heldige". SOS prøver at hjælpe enlige eller familier der ikke længere kan forsøge deres barn, ved at have et samarbejde med andre organisationer, men har man mor eller far, kan man ikke få plads i en SOS Børneby.
Nu videre til Phnom Pen, Endnu en storby, Torturfængsler, Killing Fields og Freinds restaurant...
- comments