Saa er det vist ved at vaere tid til at faa opdateret min blog.. Sidst jeg skrev var jeg tilbage i Auckland efter at have vaeret en tur nordpaa. Da vi kom tilbage til Auckland satte jeg og de to israelere jeg havde rejst med os ned og forsoegte at finde ud af hvor vi ellers skulle hen paa nordoeen. Det viste sig at vi stort set var interesseret i de samme steder, saa vi besluttede at fortsaette med at rejse sammen. Dagen efter satte vi kursen mod Rotorua som lidt fungerer som New Zealands Island med gejsere, varme kilder og en konstant lugt af raadden aeg. Paa vej dertil havde vi et kort stop i Matamata hvor de filmede Hobbitton-delen af Ringenes Herre. Der er ikke rigtig noget tilbage af det oprindelige filmset, saa jeg tog bare et par billeder af groenne bakker med faar. I Rotorua var vi blandt andet ude at bade i en varm kilde og ude at se nogle "geo-thermal areas". Naeste destination var Taupo som ligger paa nordsiden af Lake Taupo, som er en meget stor og meget flot soe. Her var vi blandt andet ude at gaa en tur op paa toppen af et lille bjerg paa en dag hvor vejret var helt fantastisk godt og udsigten deroppefra var virkelig flot. Vi fik taget nogle gode billeder fra toppen, og jeg mener jeg har uploaded et eller to derfra. Derefter gik turen mod Tongariro National Park syd for Lake Taupo hvor de har nogle af New Zealands bedste vandreture. Shy og Yishai valgte at tage en 3-dages vandretur, mens jeg valgte at gaa the Tongariro Alpine Crossing, som efter sigende skulle vaere den bedste 1-dags vandretur i NZ. Turen var ca. 20 km og naaede op i ca 1900 meters hoejde. Igen var jeg virkelig heldig med vejret og det var en virkelig god, men lang og haard tur. Det var en alletiders mulighed for at faa testet noget af alt det udstyr jeg havde investeret i inden jeg tog afsted, og jeg maa sige det bestod testen! (Jeg har sendt mange venlige tanker til Johanne som overbeviste mig om at jeg skulle koebe et par gode vandrestoevler). Dagen efter var jeg rimelig smadret og mine knae var ikke helt tilfredse med mig. De naeste to dage brugte jeg sammen med Anne og Nikolaj jeg var i klinik med sidste efteraar. Den foerste dag var vi ude at fiske prawns, hvilket jeg har opdaget er noget jeg ikke har talent for. Paa de fire timer vi brugte derude fangede jeg een, Nikolaj fangede to og Anne fangede fire... De laerte mig ogsaa at spille casino, hvilket aabenbart heller ikke lige er noget jeg mestrer (men jeg satser staerkt paa revance inden jeg tager fra NZ!!) Dagen efter var vi ude at river rafte. Nikolaj havde naesten overtalt os til at tage ud paa en grade 5 tur (hvilket er det vildeste man kan vaelge), men det kunne "desvaerre" ikke lade sig goere i omraadet, saa vi maatte "noejes" med en 3'er. Det var nu meget sjovt alligevel, og det lykkedes mig at blive i baaden, med undtagelse af det ene sted paa turen hvor de overtalte os til at springe i det 8 grader varme (laes: iskolde) vand fra en klippe. Efter at have sagt farvel til Anne og Nikolaj, tog vi mod Whanganui National Park hvor Shy og Yishai tog paa endnu en 3-dages vandretur. Det var mine knae ikke helt klar paa, saa jeg tog i stedet en 3-dages tur i kajak ned ad the Whanganui River sammen med to franske fyre som havde lejet en kano fra samme sted. Det skal siges at det er foerste gang i mit liv jeg har roet i kajak, saa jeg var aerligt talt lidt spaendt paa det. Det gjorde det heller ikke bedre at ham jeg lejede kajakken af lagde ud med at fortaelle os at vi den sidste dag skulle igennem nogle stoerre rapids hvor folk ofte faldt i. Den foerste dag gik rigtig fint, og vejret var alletiders. Dagen efter blaeste det en smule mere, og af en eller anden grund var de to franske fyre fulde af energi, saa da vi endelig naaede frem til den hytte hvor vi skulle overnatte var jeg fuldstaendig udmattet. Jeg tror aldrig jeg har vaeret saa traet i hele mit liv! Den sidste dag gik overraskende godt, og til min store forbavselse var de frygtede rapids ikke saa slemme (hvilket jeg var utrolig lettet over, mens de to franskmaend var ret skuffede), og det lykkedes mig at blive i kajakken uden af blive fuldstaendig gennembloedt. Alt i alt var det en rigtig god tur, men jeg tror nu nok jeg ville foreslaa andre med min erfaring og muskelmasse (eller mangel paa samme) at starte med en endagstur. Naeste stop var Mt. Taranaki hvor vi desvaerre var mindre heldige med vejret, saa vi naaede aldrig at se toppen af det ellers ret imponerende bjerg. Derefter koerte vi mod Wellington for at tage faergen over til Picton paa sydoeen, hvor vi ankom i tirsdags. Torsdag startede vi the Queen Charlotte Track som er en 71 km lang vandretur i the Marlborough Sounds, som er et virkelig smukt omraade. Vandreturen er langs vandet og det er derfor muligt at faa sine ting transporteret med baad, saa man ikke selv skal slaebe telt og soveposer (ret smart!) Vi gik turen paa tre dage, og jeg valgte at gaa med den foerste og sidste dag, mens jeg paa andendagen tog baaden sammen med vores baggage og holdte fri. Igen var vi heldige med vejret, og det var en rigtig god tur, selvom jeg stadig ikke kan sige at jeg helt haqr vaennet mig til at sove godt paa et liggeunderlag i et telt.. I gaar efter vi var faerdige med turen koerte vi til Nelson hvor vi fik et tiltraengt bad, og en god seng at sove i! I dag skal vi vist mest bruge paa at faa vasket toej, handle lidt ind og planlaegge hvad vi skal herfra.

Det var alt for denne gang, jeg haaber der ikke kommer til at gaa helt saa lang tid foer jeg faar mulighed for at skrive igen.