Saa er jeg endelig naaet frem til endnu et hostel med gratis internet!! Sidst jeg skrev var jeg i Nelson som ligger i norddelen af sydoeen. Jeg fik vist ikke naevnt sidst at vi paa the Queen Charlotte Track moedte en australsk pige, Justine, som vi fulgtes med et par dage derefter. Efter Nelson tog vi alle fire op til Golden Bay, som er i den nordvestlige del af sydoeen. Vi brugte et par dage i en hyggelig lille by, Takaka, og noed at det endelig var blevet rigtigt sommervejr. Vi var bl.a. ude at se Anapai Bay som er en del af det meget populaere Abel Tasman Track. Virkelig laekkert sted! Yishai ville gerne ud at vandre the Heaphy Track, som er en 4-dages tur fra Golden Bay omraadet til vestkysten. Da Shy og jeg stadig var plaget af vores smaaskader blev aftalen at Yishai tog paa vandretur og vi fik bilen i mellemtiden. Vi var blandt andet ude at se Whariki Beach ude paa vestkysten, hvor det blaeste helt vildt. Vi var begge naer blaest omkuld, og vi havde sand overalt da vi kom tilbage derfra. Til gengaeld var det en utrolig smuk strand og vi saa saeler da vi naaede ud til vandkanten, saa vi syntes alligevel det var hele turen vaerd. Derefter koerte vi sydpaa ned til Nelson Lakes National Park (jeg mener at have uploadet et par billeder derfra), og derfra ud til vestkysten. Paa vej derud var der ikke specielt meget at se, saa vi stoppede ved den eneste turistattraktion vi kunne finde, NZ's laengste haengebro. Det er nok det mest taabelige jeg nogensinde har brugt 5 dollars paa, men i det mindste var vejret godt :) Vestkysten var derimod noget mere spaaendende, og vi var blandt andet ude at se the Pancake Rocks, og gaa nogle korte ture nede paa strandene. Dagen hvor vi skulle hente Yishai efter hans vandretur stod det ned i staenger. Det havde ogsaa regnet hele natten hvilket betoed at vi halvvejs op ad vestkysten maatte vente to timer fordi vejen var oversvoemmet (og i det her omraade, som saa mange andre i NZ, er der ikke lige en alternativ vej man kan tage). Det havde selvfoelgelig ogsaa regnet en hel del i det Heaphy Track-omraadet, hvilket havde resulteret i at to af de floder der skulle krydses paa vandreturen var komplet umulige at krydse i flere timer, saa da vi endelig naaede frem til hvor vi skulle hente ham, var han ikke naaet frem. Som saa mange andre steder i NZ er der absolut intet mobilsignal i omraadet, saa vi kunne selvfoelgelig ikke komme i kontakt med ham. Det endte med at vi koerte ud til den parkeringsplads hvor selve ruten sluttede hvor vi moedte ham en 3-4 timer forsinket og totalt gennembloedt, men med noget af et eventyr at fortaelle!

Dagen efter koerte vi til Christchurch da de begge havde billetter til en Pearl Jam koncert. Paa vej dertil koerte vi igennem Arthur's Pass, som var virkelig smukt! Vi var ret heldige at have godt vejr paa dette stykke af turen, saa vi fik taget nogle gode billeder. Det passede med at Anne og Nikolaj ogsaa var i Christchurch paa dette tidspunkt, saa jeg tog ud og hyggede mig med dem i mellemtiden. Det lykkedes mig desvaerre ikke at faa revance i casino (jeg tror jeg tabte stoerre denne gang end sidste gang), til gengaeld vandt jeg stort (til Nikolajs store aergelse) i 500. Dagen efter koerte jeg med dem en tur op til Hanmer Springs og badede i nogle thermal pools (laekkert).

Efter Christchurch koerte vi til Mt. Cook. Paa vej dertil koerte vi forbi Lake Tekapo, som jeg ogsaa har uploadet et billede af. Det er en soe som har en helt speciel turkis farve, som desvaerre ikke helt kan ses paa billedet, men som er virkelig flot! Efter Mt. Cook tog vi til Wanaka, som er en by der ligger ned til en soe med bjerge i baggrunden, ret flot. Her var jeg ude at ride en tur i "the backcountry", hvilket var rigtig sjovt, eftersom jeg ikke har redet i ret lang tid. Jeg havde ogsaa glemt hvor oem man bliver efter saadan en tur...

Naeste destination var Queenstown, som er "adrenaline city". De har alt fra skydiving til bungy jumping og jetboating. Jeg maa desvaerre skuffe min lillebror med at jeg ikke kastede mig ud i nogle af delene.. Planen var at starte en 3-dages vandretur the Routeburn Track herfra, men vejret er desvaerre ikke helt med os, saa vi er nu koert til Dunedin (hvor jeg er i skrivende stund) i stedet. Jeg haaber at kunne naa turen paa et andet tidspunkt inden jeg tager hjem, men det er jo gaaet op for mig at det er begraenset hvor meget tid jeg har tilbage! Jeg er ikke sikker paa jeg helt er klar til at tage hjem endnu, der er stadig utrolig meget jeg gerne vil naa at se i det her land.

Det skal til sidst i oevrigt lige naaevnes at jeg nu har proevet at koere bil i den forkerte side (altsaa venstre) af vejen og baade jeg og bilen overlevede!