Profile
Blog
Photos
Videos
Howdy people
Vi har nu ramt Albuquerque, New Mexico ! Inden da rundede vi Dallas & Amarillo, Texas !
I Dallas boede vi rimeligt centralt og havde derfor ikke så langt ind til John F. Kennedy museet som er placeret i selvsamme bygning, hvorfra han blev skudt. På museet fik vi en detaljeret gennemgang af Kennedys præsidentperiode og en endnu mere præcis gennemgang af selve snigmordet den 22 november 1963. Det var virkelig en spændende oplevelse !! Vi så endda det hjørne og vindue som morderen, Lee Harvey Oswald, skød den daværende præsident fra. Udover museet så vi ikke noget specifikt i Dallas - vi tog en slapper i poolen og jacuzzien.
På den lange vej til New Mexico så vi virkelig den natur som vi havde forventet at se en masse af herovre ! Indtil videre havde interstaten kun budt på træer langs vejsiden og mest af alt mindet om en tur gennem Tyskland. Men i Texas fik vi virkelig de store vidder at se ! Turen bød på 1,5 km lange godstog (full going east, empty going west), de karakteristiske blikvindmøller, oliepumper OVERALT, kvægfarme med en MASSE kvæg, bomulds marker og øde græssletter med bjerge i baggrunden . Det eneste der manglede var cowboys der jagtede indianerne !
I New Mexico skulle naturen dog vise sig at være endnu smukkere ! Vi har taget to overnatninger i Albuquerque som er omgivet af bjerge. De store vidder og bjergene i baggrunden er medvirkende til at man får fantastiske solnedgange over byen !
I dag bød på en tur oppe i bjergene til et indianerreservat kaldet Jemez Springs . Byen ligger i fantastiske omgivelser omgivet af skov. Skoven har en del at byde på bla. vandfald og hot springs (varme kilder højt oppe fra bjergene, hvilke man kan bade i). Vi parkerede bilen og startede vores første rigtige hike på turen.
Første stop var ved Jemez falls. Vandfald direkte ned af bjergsiden, hvor træer på forunderligvis kan vokse direkte ud af bjergskråningen. Andet stop gjorde vi efter 3 kilometer, hvor vi regnede med at finde de føromtalte varme kilder. Vi var tæt på at give op da stien delte sig i flere stier. Efter en lille forkost pause og en forkert sti bestemte vi os for at prøve en sidste gang at finde kilderne. HELDIGVIS viste det sig at være den rigtige sti og vi fandt en perfekt lille oase midt imellem grantræer og fugle kvidder. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ned i den krystalklare kilde, der var overraskende "varm" taget i betragtning af at vandet kommer direkte fra bjergene. Naturens egen jacuzzi ! En helt uforglemmelig pause !
Desuden har vi i New Mexico også set vores første rigtige røde bjerge, hvilke vi regner med at se mange flere af i morgen når turen går videre til Phoenix, Arizona til en af Henriks familie medlemmer. Vi glæder os til at komme derned og slappe lidt mere af. Her skal vi være i den næste uges tid!
Det var alt fra nu ! Næste blog bliver en fra Phoenix .
Take care !
Henrik & Mette - det vilde vesten
- comments