Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Så er det blevet tid til en update her fra US!
Ja, hvor skal man starte? Allerede på få dage har vi oplevet utroligt meget - og hver evig eneste aften rammer man "muren" efter alle de nye oplevelser man har erhvervet sig - trætheden melder sig i hvert fald hurtigt om aftenen!
Opholdet i NYC er desværre snart ved at være ovre, men vi ser fremad og glæder os nu til at få bilen i morgen og derfra begynde vores tur gennem USA's stater.
Turen startede dog ikke helt uden problemer. Da vi skulle skifte fly i Amsterdam måtte vi vente ombord på flyveren i 5 timer for derefter at modtage den besked at flyet ikke ville komme i luften grundet en teknisk fejl ! Så vi måtte overnatte i Amsterdam på et lufthavnshotel . På flyselskabets regning selvfølgelig ;)
Dagen efter omkring klokken 9.30 forlod vi endelig lufthavnen i Amsterdam med kurs mod Newark Airport.
Egentlig gik vi ikke glip af så meget, da vi allerede landede i New York til middag - dog måtte vi desværre aflyse vores aftale med Emile (Henriks onkels ven), som bor på Manhattan. Men en tak skal der lyde til Emile, for at han ville ha' haft os tosser boende en aften ;) ..
Nå, men vi kom godt ind til New York, trods problemer hos US Customs (grænsekontrollen). De var bange for at vi ville være her mere end 3 måneder, og yderligere også arbejde illegalt. Det fik vi dem overbevist om ikke passede alligevel, så vi røg igennem after all. Så tak til betjent Segura!! :D
Ankomstdagen gik med lige at falde til i en af verdens største metropoler. Efter indlogeringen gik vi over i Central Park, vores kære nabo, og nød varmen og de fantastiske omgivelser, der virker som en stille oase i denne travle storby. Onsdag, dagen efter ankomsten, påbegyndte vi vores sightseeing. Vi startede ud med et besøg ved Ground Zero, efterfulgt af en tur med Staten Island Ferry, som sejler ud forbi Frihedsgudinden og Ellis Island. Yderligere fik vi denne dag også set Wall Street, NYSE (Børsen), City Hall Park, Museum of the American Indian, og en tur ud på Brooklyn Bridge.
På vej tilbage tilvores hostel, hvilket desuden er okay, men så heller ikke mere, kommer der en fyr hen til os i metroen. Han introducerer sig selv som Steven og siger at han arbejder som make up artist for et førende modelbureau i LA. Han siger, at vi begge har modelpotentiale og at det vil kunne ændre vores liv, hvis viudnyttede hans tilbud om at ringe til ham. Umiddelbart en meget surrealistisk oplevelse, som vi ikke kunne forholde os til. Vi skulle tjekke hans firmas hjemmeside ud og også hans CV - dette viste sig at være intet mindre end imponerende, da manden både har arbejdet med Heidi Klum, Beyoncé, Naomi Campbell, Fergie, Jessica Biel, Cindy Crawford, Hilfiger, Armani, DKNY osv osv!! Vi var selvfølgelig ret meget oppe at køre over hans tilbud, så vi prøvede også at ringe til ham næste dag - dog uden held. Vi har dog valgt at udskyde det, og så måske kontakte ham igen om 2 måneder, når vi nu alligevel er i LA. Men en ret fed oplevelse alligevel, som understøtter ideen om at USA virkelig er "mulighedernes land"!
Nå, men back to real life! Efter en hård nat på en madras, hvor kun fjedrene er tilbage, drog vi til Midtown, hvor dagen bla. bød på Times Square. Også her blev vi kontaktet af en gruppe unge mennesker der skulle promovere Coca Cola. Dette endte med at vi kom på Coca Colas billboard midt på Times Square !!!!! Endnu en vild oplevelse ! Derefter så vi Chrysler Building, spiste forkost i Bryant Park, en næsten ligeså dejlig park som Central Park, Rockefeller center, Radio City Music Hall (der hvor NFL-draften holder til!! Hvis der skulle være en levende sjæl der ved hvad det betyder ?! ;)). Dagen sluttede vi af på toppen af Empire State Building med et fantastisk syn over New Yorks oplyste gader og skyskrabere. WOW!
Dagen i dag har vi brugt på at gå op og ned ad Fifth Avenue og Broadway & Mette er derfor endelig en lykkelig ejer af en Victoria's Secret bikini !!!! :D (so what tænker man så bare?!?) ;)
Nu glæder vi os bare til at hente vores bil i morgen, så vi rigtig kan begynde vores roadtrip!!
Vi har tilføjet nogle billeder fra NYC! - Enjoy ;)
- Mette og Henrik over and out!
- comments