Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere Mads,
Tak for mailen, det er dejligt at hoere, at din konfirmation gik godt! I dag er det mandag (er det ikke?) saa maaske er laver du et eller andet hyggeligt med klassen i dag? Haaber I har en rigtig super dejlig dag.
Undskyld, jeg kom da vist til at kludre nogle datoer sammen forleden. Jeg ved naturligvis godt, at 35 aars dagen for genforeningen af Vietnam var den 30. april - ikke foerste maj. Jeg snorkboblede i et tog mellem Nha Trang og Hue den 30. maj, saa den dag forsvandt ligesom bare lidt. Eller saadan noget.
Mit sidste blogindlaeg blev afbrudt lidt brat da jeg pludselig fandt ud af, hvad klokken var blevet. Jeg skyndte mig ud i verden og besogte Den Indre Kongeby i Hue. Hue blev valgt som kongeby i 1802 pga den goegrafiske placering - Hue ligger nemlig lidt midt i Vietnam. Jeg blev virkelig positivt overrasket over dette besoeg. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var saa hyggeligt og fredfyldt i Kongebyen, da det godt og vel er Hues stoerste turisattraktion. Jeg brugte mange timer paa bare at gaa rundt i omraadet og beundre bygningerne (mange af dem genopfoerte efter massive oedelaeggelser under tet-offensiven i 1968) og spise is i de groenne arealer med dejlig groent graes.
Min sidste aften i Hue blev tilbragt i selskab med Maja, en anden dansk pige, som jeg moedte i Den Indre Kongeby.
Efter alt for faa timers soevn tog jeg paa dagsudflugt til Den Demilitariserede Zone (DMZ.) Efter Geneveaftalen fra 1954 blev Vietnam delt i to (Republikken Vietnam, "Sydvietnam" og Den Demokratiske Republik Vietnam, "Nordvietnam".) Sydvietnam og Nordvietnam blev delt af floden Ben Hai, og det blev forudt at have tropper 5 km paa hver sin side af floden (DMZ.) I denne zone blev nogle af de blodigste slag under krigen udkaempet. Vi besogte steder, hvor man ret sikkert mener, at Ho Chi Minh stien gik, vi besogte et lille museum Khe Sanh og saa saa vi Vinh Moc-tunnelerne.
Ho Chi Minh stien er et stisystem der blev brugt til at fragte blandt andet vaaben fra Nordvietnam til Vietcong i Sydvietnam. Stien gik gennem baade Vietnam, Laos og Cambodia. Det resulterede i, at amerikanerne smed en god del bomber i hovedet paa de to sidst naevnte lande. Det lykkedes imidlertid ikke at stoppe fragten af vaaben fra Nord til Syd, og i dag har man en rimelig ide om, hvor stien gik.
Museet i Khe Sanh omhandler fortrinsvis et slag i 1968, hvor 6000 amerikanske soldater kom under voldsomme angreb fra Nordvietnams side. Vores guide brugte store og flotte vendinger om nordvietnamesernes kamp for frihed og uafhaengighed hvorefter han slap os ind i museet, hvor der mest bestod af fotografier. et af fotografierne viste smilende boernesoldater. De kan ikke have vaeret mere end 10 aar gamle. Ingen guide skal da bilde mig ind, at boern under 10 aar goer sig nogle som helst tanker om storpolitik eller beskaeftiger sig frivilligt med mere eller mindre abstrakte begreber som "frihed" og "uafhaengighed". Alligevel kunne jeg ikke lade vaere med at blive overvaeldet: taenk, at en sag kan betyde saa meget, at man sender sine boern i krig, og 35 aar efter er stolt af det. For ja, guiden var stolt af det; "Det var smart, for amerikanerne vidste ikke hvem Vietcong var. For de kunne vaere alle: maend kvinder og boern."
Jeg tog mig et kig i gaestebogen og fandt en lille note fra en amerikansk veteran: "18. april 2010, After 40 years, I am completing the circle of my pain by returning to Vietnam. I honor all the dead on both sides and pray that the world finds an alternative to war."
Vinh Moc-tunnelerne ligger lidt nord for DMZ. I disse tuneller boede 600 mennesker, som blev anlagt for at beskytte civilbefolkingen mod bombeangreb. Selvom tunnelerne er en del stoerre end i Cu Chi, saa var der bestemt ikke plads til nogen former for akrobatiske udfoldelser. Tunnelerne er anlagt i tre lag, og tredie "etage" ligger 23 meter under jorden. Tunnelerne blev paa intet tidspunkt udvidet til deciderede rum. Guiden fortalte, at beboerne sometider var noedt til at blive i tunnelerne i flere dage i traek uden overhovedet at komme op. Jeg forstaar imidlertid ikke, hvordan der kan have vaeret luft nok til alle disse mennesker i disse trange tunneler? Der var maaske nogle udluftningskanaler jeg ikke saa. Og jeg kom foerst i tanke om det efter at dagsturen var faerdig. Aergerligt.
Alt i alt var det en fin tur. Guiden var helt haabloes, men det var jeg forberedt paa. Paa turen moedte jeg en gruppe piger, og de synes det var roevkedeligt fordi vi brugte saa meget tid paa transport. Det gjorde vi ogsaa, men udsigten var simpelthen bare saa smuk, at det i sig selv var en tur vaerd. Efter mine 7 uger i Cambodia kan jeg godt maerke, at jeg slet ikke kan faa nok af at glo paa groen natur her i Vietnam.
Lige nu er jeg i Hanoi. Jeg ankom tidligt i morges og har brugt dagen i dag paa at slentre lidt rundt i byen. Umiddelbart er jeg ikke faldet specielt meget for Hanoi, men det kan sagtens skyldes traethed. I morgen vil jeg soerge for at vaere mere udhvilet. Jeg har store planer om at se gamle Onkel Ho's mausoleum. Det bliver sikkert... interessant? Hm.
Naa, kan du have en dejlig dag, Mads - uanset om det er idag eller en helt anden dag, I holder Blaa Mandag. Hils familien og alle de andre gaeve folk i Svenstrup.
Mange kaerlige hilsner kusine Henriette
ps: hvornaar skal vi banke de andre i "Tegn & Gaet" igen?
- comments