Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere Annika,
I dag fejrer vi to ting: foerst og fremmest fejrer vi din foedselsdag. Den bliver forhaabentligvis helt fantastisk dejlig. Jeg vil spise et stykke foedselsdagskage i eftermiddag (lagde du ogsaa maerke til, hvor mange bagerier der er i Vietnam?!)
Sekundaert fejrer vi 35-aarsdagen for Vietnams genforening. Mere om det senere.
Tidlig mandag morgen moedte jeg en pige da jeg spiste morgenmad. Hun gav mig en motorcykelkoerers buisnesscard og 24 timer efter sad jeg paa paa Mr. Thaus motorcykel og var paa vej ud i Vietnams hoejland.
Jeg er ret sikker paa, at jeg vil huske motorcykelturen, der varede fra tirsdag morgen til torsdag eftermiddag, som hoejdepunktet i Vietnam.
Turen gik fra Dalat til Nha Trang (kysten) og tog tre dage. Vi lagde alt i alt 170+175+220 = 565 km bag os. Vi koerte gennem Vietnams overvaeldende smukke hoejland i skarpe haarnaalesving og vi koerte forbi rismarker, kystlinie og gennem smaa landsbyer.
Mr. Thau er en 55- aarig familiefar der de sidste 17 aar har koert turister rundt i Vietnam. De foerste aar var det mest vietnamesiske turister paa endagsture i Dalats hoejland, men de senere aar har han koert udenlandske turister paa laengere ture rundt i Vietnam. Da en Lonely Planet skribent hyrede en motorcykelkoerer til at vise sig Vietnams hoejland kaldte han sin motorcykelkoerer for sin Easyrider - det var jo nemt for ham bare at blive fragtet saadan rundt af en stedkendt guide! (Og saa indeholder ordet 'Easyrider' ogsaa en fin intertekstuel henvisning, synes du ikke?) I hvert fald er det mit indtryk, at 'Easyriderture' er blevet et af Dalats helt store traekplastre for mange backpackers. Er Easyriders for Vietnam, hvad tubing er for Laos? Nok ikke helt, men det har da kun et sporgsmaal om tid foer rygsaekfolket render rundt i Asien med 'Easyriding, Dalat'-t-shirts side om side med 'Tubing, Vang Vieng'-t-shirts. Naa ja, undskyld til dem, der ikke lige helt er med her. Tag til Sydoestasien, saa finder I hurtigt ud af det.
Naa, hvor kom jeg fra? Naaja, Mr. Thau... Han er som sagt en 55-aarig herre, og da vi to jo ikke er helt dumme til matematik (hvad er det nu en 1/4 gange 3 er?), saa kan vi hurtigt regne ud, at han var en ung mand i '75 da Vietnamkrigen sluttede. Han blev foedt naer Hoi An men allerede som to-aarig flyttede han sammen med sin familie til Dalat, hvor han har boet lige siden. Som ung gik han paa universitetet hvor han studerede matematik, men efter otto maaneder besluttede han sig til at afbryde sine universitetsstudier og i stedet tage paa officerskole. 'Desvaerre' for ham sluttede krigen foer han fuldfoerte officeruddannelsen. Pga officeruddannelsen og det faktum, at hans familie havde stoettet op om General Diem der regerede i Sydvietnam indtil han blev myrdet i 1963, blev Mr. Thau blev sendt paa 'genopdragelseslejr' af det nye kommunistiske styre. Der tilbragte han et aar. Mr. Thau fortalte, at de lavede haardt arbejde hver dag, altid var sultne og hvis de blev syge, fik de ingen laegehjaelp. Om aftenen laerte de om kommunismen. Jeg har haft svaert ved at finde flere oplysninger om, hvad disse 'genopdragelseslejre' naermere gik ud paa, men det er ikke mit indtryk, at det var udrydelseslejre.
Efter sin 'loesladelse' kunne Mr. Thau ikke tage sine universitetsstudier op igen - han var tilsyneladende stemplet som anti-kommunistisk, og derfor maatte han opgive sin droem om at blive laerer og i stedet blive farmer i Dalat. Efter nogle aar som farmer besluttede han sig som en af de foerste, til at blive 'Easyrider' (som naturligvis hed noget andet dengang)
Mr. Thau er gloedende anti-kommunist og beskriver Diem som en 'okay fyr'. Amerikanerne er han ikke helt glad for, men det skyldes ifolege ham, at de trak sig ud af Vietnam foer de havde gjort deres arbejde faerdigt. Mr. Thau oenskede flere amerikanske tropper til Vietnam - bestemt ikke tilbagetraekning.
Alt dette kan man jo have sin mening om, men i hvert fald var det enormt interessant at faa en anderledes indfaldsvinkel paa krigen og Vietnam idag.
Selvom Mr. Thau er en sympatisk og imoedekommende, saa er han tydeligvis ogsaa en bitter mand. Han er bitter over, at han aldrig fik udlevet sin droem om at blive matematiklaerer og han er bitter over, at kommunismen indtil midthalvfemserne i meget stor udstraekning styrede landbruget i Dalat, hvilket gjorde hans tilvaerelse endnu mere besvaerlig. Dalat egner sig paa grund af sit koelige hoejlandsklima nemlig rigtig godt til landbrug og selger i dag blomster, kaffe og groentsager til store dele af det sydlige Vietnam.
I loebet af vores tur talte vi naturligvis ikke politik hele tiden. Tvaertimod grinte jeg, som jeg ikke har grinet siden jeg rejste sammen med dig, Annika. Mr. Thau og jeg var paa trods af vores forskelligheder paa virkelig god boelgelaenge, og han kunne pga sin fortid som farmer fortaelle en masse om Vietnams landbrug. Vi gjorde holdt ved kaffeplantager, gummiplantager, blomsterfarme, pabermarker, theplantager og rismarker. Noget overraskende var det, at Vietnam i foelge Mr. Thau ikke bruger nok energi paa at fremstille kvalitetsprodukter. Jo, Vietnam er kendt for sine rismarker, men har ogsaa gode forudsaetninger for at dyrke blandt andet kaffe. Imidlertid er kvaliteten meget svingende, og det har ifoelge Thau givet Vietnam et lidt daarligt ry i udlandet.
Vi besogte nogle minoritetslandbyer i hoejlandet, og det var baade interessant og foruroligende. I Vietnam er der 54 etniske minoritetsgrupper og disse udgoer 6-7 millioner af en samlet befolkning paa knap 87 mio. indbyggere.
De forskellige minoriteter varierer i stoerrelse og har mange kunturelle forskelle. Imidlertid er der nogle traek, der er gennemgaaende for de grupper, vi besogte: de er katolikker, de er ludfattige og de gaar ikke rundt i sjove, farvestraalende dragter til hverdag. Mange boern er staekt fejlernaerede og deres maver er oppustede pga proteinmangel. Selvom mange kvinder foeder 6-7 boern i loebet af deres liv, saa vokser minoritetsgrupperne ikke i stoerrelse. For mange boern doer som spaede eller helt unge. Da der er langt til hospitalerne (som trods officielt kommunistisk styre ikke er gratis) saa doer mange kvinder i barselssengen. Boernene gaar lidt i skole - naar der er tid til det. Ellers hjaelper de paa foraeldrenes farm. For hundrede aar siden var mange af minorotetsgrupperne normadefolk der flyttede rundt og ernaerede sig som jaegere og samlere i den vietnamesiske jungle. I dag er der ikke meget jungle tilbage og meget faa dyr at skyde. Derfor har de trods deres normadekultur slaaet sig ned som farmere. De naegter at goede jorden med kemikalier, men tilgengaeld braender de deres marker af efter hoesten og flytter marken et andet sted hen. Der er tydelige store, brune, ufrugtbare arealer i hoejlandet, hvor deres marker har vaeret. Selvom disse afbraendinger er ulovlige, saa bliver dette stadig praksiseret. Et andet ulovligt enme, der stadig praksiseres er indavl. Grupperne naegter at faa boern med andre end andre mennesker fra samme minositetsgrupper, og da nogle af grupperne er saa smaa som 1000 medlemmer, saa er en del folk lidt "skoere" som Mr. Thau udtrykte det. Grunden til, at mange af de etniske minoriteter i hoejlandet er katolikker skyldes det franske kolonistyre. Ifoelge Mr. Thau hjalp franskmaendene de etniske minoriteter saa meget, at disse selv oenskede at tage deres 'redningsmaends' religion. Jeg har desvaerre ikke sat mig saerlig godt ind i franskmaendenes forhold til etniske minoriteter i vietnam, men naar jeg faar tid vil jeg tage et kig paa, i hvilket omfang franskmaendene proevede at paatvinge vietnam katolicismen. Dette lille projekt maa dog vente til jeg kommer hjem til Danmark. Mr. Thau er tilsyneladende meget glad for, at franskmaendene koloniserede Vietnam. De bragte blandet andet kaffen til landet, og da han har en fortid som farmer og interesserer sig for de oekonimiske aspekter af tingene, har han en meget positiv indfaldsvinket overfor det franske kolonistyre. Interessant.
Paa den ene side var minoritetsbeseogene meget interessante og understregede det indtryk, at Vietnam ikke kun er et land fyldt med syngende kommunister i groenne rismarker. Det er ogsaa et land med store modsaetninger og tabuer. Omvendt foelte jeg mig meget malplaceret i disse landsbyer. Mr. Thau og andre easyriders tager tilsynelandende til de samme landsbyer, som hermed bliver regulaere turistattraktioner. Jeg broed mig ikke om, at Mr. Thau gav slik til de meget fejlernaerede boern. Det forbedrer ikke deres generelle helbredstilstand men forvaerre derimod deres tandhygiejne. Jeg kunne simpelthen ikke faa mig selv til at tage billeder af disse mennesker og jeg tog meget faa af deres huse - det foeltes helt vulgaert at staa der med sit kamera og som udeforstaaende fotografere andres fattigdom. Omvendt var det jo praecis hvad jeg gjorde i den flydende landsby i Cambodia. Jeg foelte mig vel distanceret fra den flydende landsby fordi jeg sad 'beskyttet' i en baad?
Specielt en oplevelse i en minoritetslandby gav min en daarlig smag i munden. Vi besogte en kvinde, der beoede sammen i en lille hytte med sit barn og sin mor. Hendes mand havde forladt hende til fordel for en anden kvinde, fortalte Mr. Thau uden toeven, og nu proevede hun at faa tilvaerelen til at loebe rundt for sin soen. Kvinden var trods sin unge alder aeldgammel at se paa, og at sidde i hendes hytte og se hendes mor stege et par magre fisk foeltes helt forkert og alt, alt for imtimt og privat. At et par kvinder der ogsaa rejste rundt med hver sin easyrider ankom til landbyen faa minutter efter os og tog straks deres store kameraer frem og straks begyndte at skyde vildt omkring sig gjode ikke min smag i munden bedre. Jeg mener saadan set ikke jeg er bedre end omtalte kvinder, deres tilstedevaerelse gjorde mig blot i stand til at se mit eget besoeg i landsbyen 'udefra'.
Vi besoegte en vietnamesisk ejet mustensfabrik. Medarbejdene kom fraa en minoritetsgruppe og var akkordloennede. Et sted hjalp en pige, der ikke kan have vaeret mere end 8 aar gammel, sin mor med at slaebe sten, der maa have vejet 2 kg stykket. Hun tog fire ad gangen. Mr. Thau fortalte, at hun ogsaa nogengange gik i skole. Hvad sytten er det for noget, at min bedste oplevelse i Vietnam inkluderer besog paa en fabrik, hvor -om end ikke systematiseret - boernearbejde finder sted?! Turisme er noget underligt noget.
Som sagt er det 35 aars dagen for Vietnams genforening i dag. I torsdags koerte vi gennem den foerste by, der kom under kommunistisk kontrol. Allerede da var der pyntet op med mangefarvede flag og lange parader. Ifoelge Mr. Thau kan man komme i alvorlige problemer hvis man ikke flager i dag. Naar jeg gaar rundt i Hue i dag, vil jeg holde oeje med, hvor mange steder der ikke flages.
Jeg kunne skrive meget mere (blandt andet en ordentlig afrunding) men nu har jeg siddet tre en halv time paa internetcafe og svaret paa emails og skrevet blog, saa nu maa jeg altsaa videre, hvis jeg skal naa at se Hue i dag.
Nyd nu din dag, Annika. Endnu engang tillykke.
Kaerlige hilsner Henriette
- comments