(Første blog siden Asia Hotel...)

(Samuel)

Først vil jeg undskylde for ikke at have lavet den omtalte video af Koh Phan-gans vilde vejnet - jeg laver nok en anden go' video her i AU!

Tilbage på Koh Phan pakkede vi vores små scootere og kørte sydpå. Flere gange var de små maskiner ved at give op på de SINDSYGT stejle bakker (igen undskylder jeg den manglende video...), men det hele gik til sidst og vi nåede til Bird Bungalows i strandbyen Hadriin. Hadriin er en lækker lille badestrandsby med små snoede gader og charmerende souvenir-bikse. Vigtigst af alt er sandstranden, der omslutter byen: det reneste sand strækker sig helt fra fortorvene og langt ud i vandet, indtil det rammer et koralrev. Vi nåede ikke at snorkle derude, men det skulle efter sigende være yderst anbefalelsesværdigt...

Bird Bungalows er en lille 'bungalow-landsby' i udkanten af Hadriin. Landsbyen ligger ud til vestkysten med egen strand og vores bungalow lå ikke mere end 20 meter fra stranden - og så skal det lige nævnes at vi hver især sov for 150 baht om natten! DET ER 24 KRONER!
I midten af bungalow-landsbyen, ud til vandet, ligger en fælles overdækket teresse med wi-fi, chille-puder og et køleskab fuld af ikke alt for dyr øl. Her brugte vi mange timer i selskab med en masse englændere, et par maltesere og nogle tyskere der altid havde gang i en masse røg i sjove farver...

En af englænderne havde fundet en 8 uger gammel hvalp i en skovkant, som var blevet efterladt med intet andet end en skål vand. Hun havde taget hvalpen til sig og sådan boede den lille hund sammen med hende i hendes bungalow og havde fået navnet lucky. Der er ekstremt mange gadehunde i thailandske byer, hvilket kan være ret trist at se på. Heldigvis for Lucky, passer de andre hunde der holder til omkring Bird Bungalows hende. Desuden har den engelske pige planer om at blive på øen i næsten 6 måneder, hvilket giver den lille hund en chance for engang at kunne klare sig på gaden.
Intet andet sted finder man den type ro, vi nød her hver dag...

Efter at have tilbragt godt 4 dage her, var det tid til at pakke sammen og rejse til Bangkok, for så at flyve til Perth, Australien. Denne gang valgte vi at tage en bus hele vejen til Bangkok, for at undersøge om det var en bedre rejsemåde, hvilket det viste sig at være! Vi hoppede på en færge til fastlandet, hvorfra vores bus skulle tage os til Bangkok. Efter at have kørt 4 timer og uden nogen advarsel, stoppede bussen i en mindre hovedvejsby, hvor vi pludselig alle blev gennet ud og ind i en stor hald, dækket op til gilde. Varm mad blev serveret og efter en halv times tid blev vi kaldt tilbage til bussen. En af de mest spændende ting ved at rejse i et land som Thailand, er at man uden ordentlig kommunikation altid kan være forberedt på overraskelser!

Vi nåede til Bangkok kl. 5:00 om morgenen og måtte bare finde et sted at sove. Efter et par timers søvn, fangede jeg en taxa og spurgte om han kunne vejen til The Genereal Post Office of Bangkok (Bangkoks hovedposthus), da jeg havde en pakke hjemmefra ventende. Jeg havde da aldrig i mit liv forventet at få et ja fra chaufføren - det fik jeg heller ikke. Så jeg bad ham vente, mens jeg købte et kort over byen i den nærmeste 711. Efter at have gransket kortet nøje sagde han "I no no...cannot". Jeg svarede "YES WE CAN!" og så fandt jeg ruten og han oversatte gadenavnene. Denne dag debuterede jeg som co-driver og efter 40 min fandt vi (jeg) posthuset...

Nu sidder vi på et ekstremt snusket og ekstremt hyggeligt vandrehjem i Perth centrum og venter...

I går fandt vi nemlig en bil suitable for vores rejse over kontinentet: en 1989 Toyota Corolla 4x4!!! :D:D:D Jeg kan ikke komme i tanke om en bil jeg hellere vil køre 10000 km. I!

Vi fandt den på nettet tilsalg for 1200 dollars (ca. 6500kr.) så vi ringede til gutten, der har den til salg. Han og hans kone viste sig tilfældigvis at være fra Yorkshire, England. Vi aftalte at vi ville tage toget til Kelmscott, hvor han ville hente os på stationen. Efter at have kigget på bilen og kørt en lille tur i den, blev jeg enig om at DET var vores bil! Helene kunne også godt lide den... ;) Michael og Julia, som vi køber bilen af i morgen, er det rareste ældre ægtepar der kan snakke en øret af. Vi må have siddet i deres stue og snakket i godt 2 timer om alt og intet - vanvittigt rare mennesker! Vi aftalte at hente den dagen efter (i dag) og han tilbød at hente os på stationen igen og køre os til motorkontoret, hvor han ville hjælpe os med alt papirarbejdet, så vi kan komme afsted. Tilmed ville han sælge os bilen for 900 dollars (det tilbød han selv, efter vi havde tilbudt 950). Dertil kommer noget der ligner 250 dollars for omregistrering og tredjepartsforsikring.
I morges mødte vi dog et uventet problem: Vi kan ikke hæve mere end 350 dollars hver om dagen...

Så vi venter...

Helene tager over for lige at tilføje, at jeg tilbage i (billige) Thailand, på (billige, smukke, afslappende) Koh Phangan, tog en 3-timers scooter-tur langt op nordpå (farede ganske vist vild på vejen, deraf de 3 timer) - og her så jeg, godt gemt mellem tykke that-træstammer, to elefanter på vandretur gennem skoven. Der var ingen mennesker i miles omkreds, og jeg ønskede brændende at forevige dette øjeblik. Jeg skyndte mig at gribe efter mit kamera, som jo altid ligger i min penge-taske .. lige bortset fra den dag. Jeg har derfor ingen fysiske beviser for min opdagelse (og heller ikke for de fem enhjørninger, jeg senere så ude i havet, eller den drage jeg spiste frokost sammen med...), hvilket i dag må siges at være meget tragisk - men historien skulle med!

Ellers har Samuel jo dækker de fleste begivenheder, da der egentlig ikke er sket så meget, udover at vi er kommet til et MEGET mere udholdeligt klima (dette bliver der garanteret ændret på, når vi kommer nordpå, i ørken-agtigt landskab), hvor det rent faktisk er muligt at gå ud på gaden uden strakt at være klistret og klam pga. varmen og luftfugtigheden. Hernede er som en dejlig, varm, dansk strand-sommer, og dét er lækkert! Så egentlig har vi kun priserne at brokke os over, men det skal også siges, at både overnatning, mad, drikke og biograf-billetter er meget dyrere end i Danmark - men når vi får købt et telt og får vores bil i morgen (og det gør vi!), kan vi forhåbentlig leve en del billigere i de 3½ uger, vi stadig har tilbage til at krydse denne verdensdel.

Apropos krydsning af Australien, fik vi i går (af de ualmindeligt venlige britisk australiere) en lang fortælling om alle de livsfarlige, giftige dyr, der efter sigende findes oppe nordpå - hvilket gav mig en pludselig lyst til at krydse landet sydover i stedet. Hvad jeg er mest skræmt over, er, at nogle af de giftigste dyr er edderkopper; edderkopper, der ikke er større end en ært! Se, sådan noget skræmmer mig: at gå og være på vagt overfor dyr, du knapt nok kan se. Næh, så hellere end ordentlig croc! Men ikke desto mindre regner vi med at tage turen nordpå; som Samuel skrev, er dette en tur på over 10.000 km, men så får vi også set meget af det, der er værd at se (selvom det selvfølgeligt er minimalt, hvad man kan nå på 28 dage).

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi de to sidste aftener har levet af ristet toast og baked beans (lækkert!), som højst sandsynligt kommer til at ligne vores aftens-måltider de næste 3½ uge.

Fremover kommer vi nok til at leve på campingpladser og øde områder, så der bliver forhåbentlig igen en masse at fortælle, når den næste opdatering kommer..

Ha' det godt så længe, og nyd det spirende forår derhjemme!