Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der jo igen sket en hel del siden sidst!Først og fremmest har vi fået/købt vores bil, med alle de komplikationer, det indebar. Vi havde fx brug for to adresser for at kunne overtage bilen, og den ene skulle være i WA (Western Australia) - heldigvis var Michael og Julia, som vi købte bilen af, simpelthen nogle helt fantastiske mennesker, og vi fik lov til at skrive deres adresse på, således at de ville videresende bil-post til os, hvis der skulle komme noget af dette. Søde, søde mennesker!Well, efter vi fik bilen (der kommer billeder, når vi lige får tiden til at uploade dem), gik det jo væsentligt hurtigere med at komme rundt i landet, og vi begyndte at køre sydpå samme eftermiddag (tirsdag). Vi nåede til byen Rockingham, der ligger en smule syd for Perth. Her fandt vi en campingplads til 38$ (!!!), hvor vi sov i bilen - herefter begyndte vi at blive mere kræsne mht. vores økonomi, og det dyreste camp site siden har kostet 31$.Allerede på vores første aften i bilen blev vi konfronteret med, hvad der må siges at være et stort problem herovre ved skumrings-tid: kænguruer! Hjemmefra havde jeg fået indtrykket af, at kænguruer var et særsyn, og at man ligefrem skulle betale for at se dem i levende live - men den opfattelse blev det lynhurtigt lavet om på, for vores begges vedkommende. Kænguruer er nemlig overalt herovre, og første aften i bilen så vi allerede den første af slagsen hoppe stille og roligt over vejen, blot omkring 100 meter fra bilen. Det siges, at kænguruerne bliver fascinerede af lyset på bilen, og at de ligefrem kan finde på at stoppe op midt på vejen for blot at stirre på døden, der hastigt nærmer sig .. dette forklarer også de mange kænguru-lig, der ligger i vejkanterne. En nat, da vi havde slået telt op i skoven på en campingplads, blev vi på vejen ned til toiletterne mødt af to-tre kænguruer, der ganske enkelt stoppede op lige foran os og gloede i flere minutter, indtil de stille og roligt hoppede videre ind i skoven; aldrig havde jeg troet, at de var så LIDT menneske-sky..Derudover har vi fået købt et telt og hvad dertil hører, og vi har sovet ganske fortræffeligt! Vi regner stærkt med, at det kommer til at følge os på hele resten af rejsen.Alt i alt må det siges, at det, vi indtil videre har set af Vestaustralien, har været helt fantastisk - det er fuldstændig ligesom forventet, og alting er så stort og vidtstrakt, som man ser i film. Når vi kører på den ene hovedvej, der omkranser hele landet, kan vi se vejen flere km. frem, og ikke en eneste bil er i syne. Rødt grus og knastørre træer og buske er, hvad der omkranser vejene, og hvilket syn! Man føler sig ganske lille, når man kigger ud over de store vidder og ikke ser skyggen af liv, bortset fra halvdøde træer og giftige dyr.Apropos dyr har vi fået fortalt en del skrækhistorier allerede; 80-90 % (!!) af alle dyr i Australien er giftige eller på anden måde livsfarlige, og det er bestemt ikke en betryggende tanke, når man får fortalt, at der findes livsfarlige edderkopper, der ikke er større end en ært - næh, så hellere en python, som har en størrelse, man kan forholde sig til! Vi har, nu vi snakker om dyr, beskuet den hidtil største edderkop, nogen af os nogensinde har set, som ikke var bag glas - den kom farende bagfra, da jeg sad stille og roligt og spiste mine baked beans og pasta, kogt på trangia; det mest skræmmende var næsten den fart, den bevægede sig med .. da jeg først så den ud af øjenkrogen, troede jeg, det var en fugl! Vi fik da at vide, at edderkopper (og nogle giftige af slagsen) hernede bliver over 20 cm. i diameter, og så måtte jeg alligevel indrømme, at jeg hellere ser ært-størrelsen.Ellers er vi ikke blevet mødt af de helt vilde dyr, bortset fra nogle flotte fugle, papegøjer .. og nåh ja, så lige nogle python-slanger (ganske vist i en reptile park). Vi fik æren af at holde en sådan, og efter at have mærket den helt enorme mængde af muskler, forstår man straks, hvorfor python\'er er kvælerslanger! Disse lever også frit flere steder i Australien, og der findes en giftslange, der rent faktisk jagter sit bytte (inkl. mennesker), indtil den fanger vedkommende, selvom man ikke har gjort andet end blot at kigge på slangen..Nok om dyr, selvom vi begge glæder os gevaldigt til at komme til New Zealand, hvor der næsten ikke findes giftige dyr - for SÅ livsfarlig behøver vores rejse heller ikke at være for at være eventyr-agtig.I det sydvestlige af Australien, hvor vi har været hidtil (Bunbury, Busselton, Margaret River og det område) er vi kørt forbi en hel masse vingårde, og vi skulle selvfølgelig ind og have nogle billeder af dette, og købte også en enkelt (billig) hvidvin, som afgjort levede op (ned?) til sin pris..Det skal lige nævnes, at vi har kørt igennem Denmark, hvilket er en meget flot og hyggelig by, men mere er der desværre heller ikke rigtig at sige om den..Ellers har vi lige fyldt bilen op med vand, benzin, dåse-mad, pasta og sprit, så vi er klar til at indtage Nullarbor-ørkenen, som vi snart bevæger os ud i. Der er efter sigende meget langt mellem overnatnings-mulighederne og tankstationerne (4-500 km.), men hvis bare bilen overlever, gør vi i hvert fald også med det forråds-lager, vi har fået opbygget!Ang. fremtids-planerne, ved vi ikke helt, hvordan de ser ud endnu. Vi vil begge gerne se Ayers Rock (den skal næsten ses, når man kommer helt til Australien), men problemet ligger lidt i, at den kæmpemæssige sten har valgt at placere sig lige midt i landet, hvilket betyder, at vi kommer til at køre 3-4 dage ekstra (uden at se noget andet end ørken, fordi der simpelthen ikke er andet at se derude), blot for at se den sten.. Og det skal vi lige overveje, om vi vil bruge tid og benzin-penge på. Men ellers er der en masse at se sydøst-på, og så kan man jo også bruge nogle dage på at køre nord for Sydney, for bl.a. at se Bondi Beach og lignende .. opdatering følger, når vi har besluttet os!I skal glæde jer til at se billeder af landskabet her, for det er simpelthen så billedsmukt! Alt virker endeløst, og når solen er ved at gå ned, får alle skove og strande og klipper et helt særligt skær, som absolut er alle benzin-pengene værd. Ja tak, vi er klar til at indtage Southern Australia!!DET er vi! men nu vil jeg (Samuel) lige tilføje en smule. Som sagt har vi købt en bil. Men det er ikke bare en bil - det er en TOYOTA Corolla 1,6 4x4 Twincam komplet med indsprøjtning, servo, automatgear, surround-sound overdrive, differentiallås og originale alufælge (Til far)! det skrev jeg vist også i sidste blog-indlæg, men det må sgu gerne gentages! Folkene vi købte hende af er Michael og Julia, som bor i Kelmscott, en forstad til Perth. Uden deres hjælp mm. havde det været en træls process af købe bil...efter at have tilbudt 950$ for bilen (tilsalg for 1200) tilbød Michael os den for 900 ligeud. oveni det tilbød han os at tage køre med os til motorkontoret og få ordnet papirerne (Det er faktisk ikke dyrt eller besværligt at eje bil her...). Bilen har kørt godt 366000km. men flyver stadig over de store åbne australske veje. Jeg må indrømme at jeg har haft mine tvivl om hvorvidt den kunne klare turen, men de var udelukkende baseret på kilometertallet...og det skal man jo ikke når det er en toyota!! den føles solid og stabil - den skal nok klare turen! Igår skiftede jeg olie, olie- og luftfilter og vi fyldte vores vores to 20ltr. dunke med benzin og ellers en fuld tank. Vi er nået frem til en benzinøkonomi der hedder 11-13 km./ltr, hvilket er udmærket for en gammel 4x4. Så med de to dunke og en fuld tank skulle vi kunne klare 900 km. uden stop. benzin koster her i større byer lige nu 1,45$/ltr. (ca. 8kr.), hvilket er fedt for en europæer, men Dave, en gut der hjalp mig med oliefiltret igår og som forærede os den anden 20ltr. dunk, fortalte mig at benzinen kan koste mere end 2,5$/ltr. i ørkenen... - det skal vi helst undgå, og det kan vi med vores brændstoflager! Dave fortalte mig også at det hænder at vejen forsvinder under sanddyner der kan strække sig flere hundrede meter. Dette kan ske ved blot en lille bitte smule blæst. Så det er da til vores fordel at vi har firehjulstræk! Nå, men nu føles turen efterhånden mere eventyragtig og de næste 3-4 dage skal blive spændende! vi ses på den anden side af Nullarborørknen!
- comments