Profile
Blog
Photos
Videos
I dag gik turen fra Waitomo til Rotorua, som er en lidt større by mod øst, inde i landet. Her har de gejsere, varme kilder og mudderbade. Og så lugter der af rådne æg. Fordi byen er lidt større end de andre, vi har besøgt på det seneste, har vi besluttet os for at tage to dage her. Især så vi kan sove længe i morgen.
Gennem Kiwi bookede vi os ind på to arrangementer i dag: først et fåreshow og derefter et arrangement, som ville vise forskellige sider af maorikulturen.
Fåreshowet var præcis, hvad man ville tro: en kæk new zealandsk fyr viste publikum en masse forskellige arter af får, hvordan man klipper et får, hvor dygtige hyrdehunde er, hvor søde lam er og så fik vi også set en ko på scenen. Alt blev gjort på den mest turistagtige måde, især for at please de mange indiske, japanske og amerikanske turister i salen. Men vi var da også godt underholdt.
Efter en lille middagslur blev vi hentet af arrangørerne af maorioplevelsen. Vi kørte i en skrammelkasse af en bus ud til maoilandsbyen, og chaufføren var meget... entusiastisk. Med andre ord meget mærkelig. Men det lader til, at det er et krav til buschaufførerne hernede. Han lærte os noget om god opførsel under velkomstceremonien, nogle få maoriord og lidt historie.
Da vi kom til landsbyen, sluttede vi os til tre andre busser, så vi endte med at være en del mennesker. Under velkomsten måtte vi hverken smile eller grine, da de opførte de klassiske "tungen ud af munden og rulle rundt med øjnene" bevægelser. Da de havde danset lidt, slog en af dem over i engelsk og sagde, at nu kunne vi godt slappe af igen. Derefter gik vi ind i selve landsbyen, hvor man kunne gå rundt til forskellige stande, hvor der blev fortalt om forskellige aspekter af maorikulturen. Vi lærte blandt andet at danse en turistversion af deres haka (krigsdans). Da vi havde gået rundt i noget tid, blev vi ført til det sted, hvor de forberedte det måltid, som var inkuderet i prisen. Kødet og kartoflerne blev lavet i en fancy form for jordovn. Derefter så vi endnu en opvisning af dans og lege, og de sang sange og fortalte historier. Selvom arrangementet var ret turistagtigt, fik de os næsten til at glemme de mange gamle mennesker, der besøgte stedet samtidig med os.
Så kom det store festmåltid, og vi havde glædet os til at få rigtig god mad. Vi havde også aftalt, at vi ville spise til vi ikke engang kunne klemme en lille is ned. Og det skal der meget til for...
Buffeten var fyldt med grøntsager, søde kartofler, lam, kylling, muslinger, brød og mystisk mad, som vi ikke helt var sikre på hvad var. Efter vi havde spist os tykke kom desserten ind: kage, frugt, fløde og mere kage. Og det var vi jo simpelthen nødt til at klemme ned også. Da vi umuligt kunne spise mere, blev vi kørt hjem med den lille bus, og chaufføren virkede endnu mere underlig end på udturen. Han sang sange fra alle de forskellige nationaliteter, folk ombord på bussen havde. Inklusive den danske version af Mester Jakob. Da vi forlod ham, skulle alle lige støde næser med ham, som er en maorihilsen, inden han kørte væk med åben dør og råbte farvel efter os.
Fordi vi var så mætte var der ingen der orkede mere, så vi gik lige på hovedet i seng.
- comments