Profile
Blog
Photos
Videos
Op forfærdelig tidligt for at komme med vores bus. Det var første rigtige oplevelse med Kiwi Experience, og det gik ret let. Buschaufføren fungerede også som guide og booker af hostel og ture. Hun var lidt af en multitasker. Vi fik en masse små facts at vide undervejs, og det virkede nærmere som en turistbus end bare en transportservice.
Turen til Bay of Islands tog små tre timer, så det var hurtig overstået med How I Met Your Mother og blogskrivning. Den tidlige afgang kom os til gode ved en tidlig ankomst, så der var masser af tid til at finde byens bedste fish and chips til frokost.
Byen Paihia er ikke særlig stor, og minder meget om Tisvildeleje/Rågeleje: fyldt med gamle, rige mennesker og dyre moteller. Men vejret er skønt, og strandene lækre. Alle guides siger, at man bør tage en sejltur ud blandt de 144 små øer, der ligger uden for kysten. Så vi undersøgte muligheden for en sejltur, og bestemte os for en lille, lokaltejet båd, der ville sejle os rundt i nogle timer. Det skal vi ud på i morgen!
På hostlet var der BBQ, så vi proppede os med mad, og senere is, før vi gik trætte i seng.
- comments