Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var vores mission at komme op til toppen af vulkanen på Rangitoto. Fra kanten af krateret skulle der være en god udsigt over begge øer og Auckland. Vi pakkede en enkelt taske med mad, trangia og badetøj, som vi kunne skiftes til at gå med, så turen ikke blev så hård.
Efter at have gået op og ned af de mange bakker på Mututapo nåede vi til havnen fra dagen før, hvor vi lavede frokost igen.
Derefter begyndte dagens rigtige ufordring: den insisterende stigning mod toppen af krateret. Vulkansten er en sværere at gå på, da de som regel enten ligger i vejen eller triller rundt, når man går på dem. Men det lykkedes os da at komme hele vejen op til toppen, hvor man kunne se ned i det nærmest Jurassic Park-agtige krater, der var fyldt med eksotiske planter og træer. Vi nød udsigten i tyve minutters tid, før vi måtte bevæge os ned igen for at nå hjem til teltene før aftensmadstid.
På vej hjem hoppede vi i den lille havns flotte vand, og det var dejligt!
- comments