Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod fængslet ved ottetiden for at komme ud til den lille bus, der ville køre os til Hanmer Springs. Det viste sig, at der kun var to ud over os med bussen, så vi kunne alle få to sæder hver. Luksus!
Vores chauffør var ret hyggelig, og han gav en mindre rundvisning i jordskælvsdelen af byen, før vi kørte afsted. Vi kunne se frem til lidt over to timer i bussen, og det var jo ingen ting i forhold til, hvad vi har prøvet med Kiwi. Jeg fik sovet og hør musik, og før vi vidste af det, kørte vi ind i Hanmer Springs.
Byen er et ægte sommerhusområde, og det helt store trækplaster er de varme mineralpools, som man kan ligge og blive lækker i. Man kan dog også lave andre spændende aktiviteter som minigolf og solbadning. Vi kunne først checke ind i sommerhuset to timer efter vi ankom med bussen, så vi smed vores tasker og gik ind til byen for at finde lidt frokost. Når jeg skriver "byen" mener jeg den samling af 10 butkkker og poolstedet, som ligger 10-15 minutters gang fra vores sommerhus. Vi købte ind på vejen tilbage, så vi har til morgenmadsbord og aftensmad.
Da vi åbnede døren til sommerhuset, blev vi ret glade for vores beslutning om at droppe hostellivet for en tid. Et lille, men veludrustet, køkken, to dobbeltværelser og en kælder med fire soverplader. Tv, spil og film til regnvejrsdage, og vigtigst af alt: vaskemaskine og tørretumbler! Alt det, og så skulle vi ikke engang dele det med andre irriterende backpackere, for 21$ om dagen pr. person.
Efter at have arrangeret os i sengene smed vi os i tv-stuen og slappede af, alt imens vi fik sat nogle kæmpe omgange vasketøj over. Vi havde nemlig vidst i et stykke tid, at der ville være gratis vaskemaskine, så vi havde ikke vasket i ret lang tid. Til aftensmad lavede vi wraps, og det er virkelig en lettelse at have køkkenet for sig selv. Efter en godnatøl så vi fjernsyn til vi blev trætte og gik i seng.
- comments