Franz Josef er en by, som ligger ved en nationalpark, som er centreret omkring en stor gletsjer som også hedder Franz Josef. Så er fakta på plads. Den lille by er faktisk super hyggelig, og vores hostel har en dejlig ferieafslappethed over sig. Og så startede de ankomsttalen med at få en af fyrene fra kiwibussen til at bunde en øl. Velkommen! Derudover har de New Zealands største spa, som vi fik brugt i går aftes.

I dag stod der gletsjervandring på programmet! Det er ret forbudt at færdes på gletsjeren uden en guide, fordi det er verdens hurtigst bevægende gletsjer, og den derfor er en smule farlig at gå på, så man skal have en, der ved noget om gletsjervanding med sig. I Franz Josef er det byens store trækpunkt, så her bookede vi os ind på en 8-timerstur. Vi gik hen til basen, som heldigvis kun lå 5 minutter væk, hvor vi fik udleveret udstyr. Fordi turen også skal passe til backpackere, som intet vandreudstyr har med, kunne man både låne støvler, sokker, bukser, jakke, hue, vanter og crampons (sådan nogle pigge til skoene, som man spænder på). Eftersom jeg har mine gode vandrestøvler og vandresokker med, behøvede jeg ikke låne det af dem. Og vejret var så godt, at vi også lod være med at låne bukser. Men en vandtæt jakke var et must. Hue og vanter blev også lige smidt ned i tasken.

Vi var en hel skolebus fuld, der skulle ud til gletsjeren, i alt 55 mennesker. Heldigvis blev vi delt op i hold, da vi kom til starten af ruten. Vi blev delt op efter, hvor hurtigt vi mente, at vi kunne gå. Først ville vi i en midtergruppe, men på grund af pladsmangel blev vi flyttet til hurtiggruppen. Jeg var en smule tøvende, fordi jeg hellere undervurderer mine evner som vandrer, end overvurderer dem, men det viste sig, at hurtiggruppen lige var noget for os. Efterhånden har vi jo også en del hejkerfaring, så måske skal jeg til at vurdere mine evner en smule højere.

Efter en kort gåtur gennem regnskovslignende terræn, kom vi ud til sletten for foden af gletsjeren. Herfra kunne man se hele gletsjeren, og det så egentlig ud til, at den var ret tæt på. Men vi skulle gå lidt over 2 km for at komme derud. Bjergvæggene omkring den virkede som en optisk illusion, så gletsjeren kom kun meget langsomt tæt på. Undervejs fik vi lidt at vide om de geologiske fakta, hvilket jeg allerede har svedt ud. Men det var noget med noget sne.

Vi krydsede indhegningen, og de store advarselsskilte, der advarede civile om at komme ind på området, for vi havde nemlig guide med! Da vi nærmede os isen tog vi vores pigge på. Her mødte vi også en ny guide, som ville tage halvdelen af det hurtige hold. Hende gik vi med. Alle guiderne havde en kæmpe hakke med til at hugge trin ind i isen med undervejs. Det var en smule komisk at se den lille pige med den store hakke, men hold kæft, hvor var hun sej.

Man skulle lige vende sig til at gå med pigge under støvlerne. Før det første skulle man løfte benene højere, og så skulle man gå med benene mere spredt for ikke at fælde sig selv. Men de kom virkelig en til gode på isen.

I starten var terrænet ret stenet, men efterhånden som vi kom højere op, kom vi på is. Ret hurtigt kom vi til at gå mellem isvægge og gennem grottelignende formationer. Et par gange viste hun os isgrotter, som vi kunne gå igennem. Det var vanvittig flot, og man forventede nærmest at se en mammut dukke frem hvert øjeblik. Isen skiftede i kontur og udseende hele tiden. Nogle gange var det helt hvidt og grumset, andre gange azurblåt og gennemsigtigt. Det første stykke vej var ruten ret ligetil, men jo længere vi kom om, jo oftere skulle vi standse for at vores guide kunne hugge trin ud i isen. Ikke så meget for turen derop, men mere for at vi var sikret en vej tilbage senere på dagen. Mens hun lavede det hårde arbejde, kunne vi bare nyde synet. Det var skønt, og overraskende varmt at gå rundt der.

Vi spiste vores medbragte frokost med den skønneste udsigt over både gletsjeren og dalen nedenunder. Selvom man blev en smule kold i røven af at sidde på isen, var det nu et dejligt sted at indtage en kedelig tunsandwich. Vi fik også mulighed for at fylde vores vandflasker med smeltevand, og det smagte bare lige dét bedre end det vand, vi selv havde med. Og så var det iskoldt.

Stien blev mere og mere barsk, og pludselig kom vi til et mærkelig fladt sted på gletsjeren. Her skulle vi bruge to timers tid på at gå i en cirkel. Eftersom gletsjeren ændrer sig fra dag til dag, skulle vores guide først orientere sig i området efter spændende ting at udforske. Til sidst fandt vi en grotte, eller nærmere en revne i isen, hvor man lige netop kunne klemme sig ned. Det var nærmest to revner, der var vokset sammen i en V-form under isen, så man kunne klatre derned, vende sig om og klatre op af en anden skakt. De store, bredskulderede drenge havde lidt problemer med at komme derned, og selvom jeg tøvede, var jeg faktisk overraskende god til det. Tricket var at sparke sine forreste pigge ind i siden af væggen under sig mens man hang i et reb, som guiden havde sikret i toppen af hullet. Man kom kun lige 2 meter ned, men det var ret sejt at få prøvet.

Da vi var færdige med den lille rute på det flade stykke gik vi nedad igen. Vi tog næsten samme rute tilbage, og det var en helt anden oplevelse at skulle gå med snosnuderne nedad. Til gengæld var det ikke særlig hårdt. Halvvejs nede begyndte det at regne, men så var det godt, at vi havde vores vandtætte jakker!

Vi mødtes med de andre hold, hvor vi tog vores pigge af igen (de er nemlig ikke særlig rare at gå på sten med) og gik mod bussen. Vi blev kørt tilbage til basen, hvor vi fik afleveret vores udstyr. Det var lykkedes Gnu at slå hul på begge sine knæ, og jeg fik også lige revet den ene kno og et har fingre op, og generelt var folk ret smadrede. Heldigvis havde vi fået indgang til nogle varme "thermal pools", som vi havde planer om at bruge den aften. Så efter at have lavet noget lynhurtigt aftensmad tog vi vores badetøj og håndklæder og gik derhen. Det var nærmest et kurbad, bare med vildt varmt vand. Fordi det efterhånden var blevet mørkt og ret koldt var det skønt at sidde i badende, hvor vandet enten var 36, 38 eller 40 grader varmt. Bedre afslapning for ømme muskler findes ikke.

Da vi var blevet helt rynkede og slappe i kroppene gik vi tilbage til hostlet, hvor vi gik i seng, helt afslappede.