Profile
Blog
Photos
Videos
Hviledagen!
Som skrevet tidligere krævede Helenes ben en hviledag. Den viste sig at være helt fantastisk.
Jeg (Kim) havde fundet ud af at Seattle Seahawks skulle spille football, mens vi var i Seattle.
De skulle spille National Football League Playoffs mod sidste års Superbowl vinder New Orleans Saints.
Igen en mulighed som vi (læs Kim) ikke kunne lade passere. Der var heldigvis stadig billetter tilbage, selvom de ikke var billige.
Ca 1000,- for 2 stk. Men de var hver en cent værd!
Kampen var på forhånd ikke udset at blive spændende. Seehawks havde spillet elendigt og tabt de sidste 10 kampe,og var kun gået videre til slutspillet på et wildcard. Saints er som sagt forsvarende mestre, og havde haft en udemærket sæson.
Så folk regnede med at resultatet var givet på forhånd. I slutspil kan alt dog ske.
Vi tog til stadion i god tid af flere grunde. For det første regnede vi med udsolgt - dvs 67000 menneske, som alle ville valfarte til samme sted.
For det andet gør amerikanere enormt meget ud af deres football! De slæber store grille med, som de bruger på parkeringspladsen, mens de hygger med familie og venner. For det tredje var der underholdning med Seahawks trommeorkester, og de football udklædte amerikanere er
underholdende i sig selv.
Inde på selve stadionet kan man købe ufatteligt meget og forskelligt mad.
Der var store boder med: Pizza, burger, pomfritter i forskellige variatione, hotdogs, tortillas, burritos,
chips, popcorn, div øl og sodavand. Alle med hver sin bod, selv popcorn havde sin egen dedikeret bod.
Vi fyldte lommer og hænder med mad og drikkevare i bedste amerikaner stil, og fandt vores pladser. Som I kan se på billederne sad vi pææænt langt fra banen. Men man så overraskende godt og ellers var der giga storskærme, der viste detaljerne.
Det er et show i sig selv, at se spillerne komme på banen. De bliver præsenteret og fulgt på banen med røgkanoner og fyrværkeri.
De største stjerner går alene på banen og bliver tiljublet af publikum. 67.000 mennesker der jubler larmer enormt, men vi havde endnu til gode at høre, hvor meget de egentlig kan larme. Til denne specielle lejlighed blev stadion også overfløjet af 2 F18 fly.
Da kampen endelig gik i gang og Seahawks skulle forsvare, troede Helene og jeg, at 3 verdenskrig var brudt ud. Hold kæft hvor Seahawks tilskuerne larmede!
Det var helt helt vildt! Meningen er, at de skal larme så meget, så modstanderen ikke kan aftale deres angreb ordentlig. Simpelthen fordi de ikke
kan høre hinanden. Det virker. Flere gange i kampen lavede Saints dumme dumme fejl i angrebet.
Til at starte med troede vi ikke, at vi kunne holde larmen ud hele kampen. Men som kampen skred frem, og vi selv, levede os ind i det, og gav den gas på bedste footbal maner, gik det uden problemer. Selv Helene synes det var fedt:-)
Fantastisk oplevelse at stå sammen med 67.000 mennesker juble/larme for et fælles mål. En helt speciel følelse!
GO DEFEEENCE! SEAHAAAAAAAWKS! GO DEFEEEEENCE! SEAHAWKS!
Når Seahawks så tilgæld var i angreb, var publikum helt stille. Faktisk scchh'ede de på hinanden, når spillerne aftalte deres
angreb, så de kunne få optimale arbejdsbetingelser. Når Seahawks scorede eller
lavede andet godt på banen brød publikum ud i total jubel, og highfivede alle i umiddelbar nærhed, lige meget om de kendte hinanden eller ej.
Seahawks var efter en 7 - 10 min. spil bagud med 10 point. Ret elendigt af dem, men helt som forventet. Men pludselig vendte kampen og Seahawks fik momentum. De stod godt i forsvaret og hev flere gode angreb og point hjem. Godt hjulpet på vej af de ellevilde
tilskuere, inklusiv 2 meget indlevende danskere. Efter 2 quarter (30 min spil) havde Seahawks mere eller mindre styr på kampen og til sidst blev sejren cementeret med en spetakulært touchdown scoring. Begejstringen ville ingen ende tag!
Efter godt 3 timer football, 60 min effektiv spil - der er mange pauser i en football kamp, sluttede kampen med en fantastisk overrasskende Seawhaks sejr.
Den lange vej ud af stadion blev akkompagneret af mere eller mindre skøn fælles sang.
En NFL kamp i sig selv er en stor oplevelse. Vi var bare møgheldige, at vores kamp endte med en hjemmesejr, som ovenikøbet var en gedigen overraskelse.
Der var fest og farver gennem hele Seattel resten af aftenen. En helt unik oplevelse!
Seahawks Superbowl, Seahawks Superbowl, Seahawks Superbowl, Seahawks Superbowl, Seahawks Superbowl,
- comments