Profile
Blog
Photos
Videos
San Francisco
Så blev det min tur til at skrive
Med mig ved kortet og den eminente chauffør, klarede vi nemt at køre inde i San Franciscos centrum, med mange ensrettede gader :-) Den kære bil, vi havde oplevet så meget i, blev afleveret og så ringede jeg efter et lift hjem til Jakob og Ingrid. Jakob kom og hentede os i sin gamle turkise Cadillac convertibal fra '69. Wauv!! De store tasker kom bagi og så var det med at få håret sat, det var den fedeste start på San Francisco. Jakob kørte os rundt i den indre by, fortalte en masse om byen og om hvad der var værd at bruge tid på. En dansker der kan sit San Francisco kram. Vi kørte bla. over Golden Gate Brigde, forestil jer det i en gammel lækker Caddilac med sol og blå himmel - lækkert! Om eftermiddagen hjemme ved Jakob og Ingrid, fik vi også hilst på Ingrid og deres datter Caroline.
Dagen efter var det Carolines 1 års fødselsdag og jeg tilbød at lave (danske) boller til den "danske fødselsdag" med lagkage. 20 gæster, hvor over halvdelen var familie jeg aldrig havde set før. Relationen til Ingrid er lidt langt ude. Ingrids farfar er min oldefars fætter, men ikke desto mindre har mine bedsteforældre besøgt vores SF-familie for år tilbage, ligeså har mine forældre besøgt SF og nu Kim og jeg. Den nærmeste familie, har alle på skift besøgt Danmark og tilbage i 90'erne var Ingrid ved mig og min familie på Knold. Ingrid mødte ligeledes sin danske mand Jakob, da hun var på besøg i København. Det var sjovt at fortælle og høre om minder fra dengang, se billeder fra når de forskellige har krydset atlanten.
Om aftenen blev vi inviteret hjem til Poul og Louise (Ingrids forældre) for at spise krabber, drikke "Old Fasioned" og se billeder. Krabberne smagte fantastsk, et lynkursus i at knække skallen, lidt lækkert brød og noget mayo. Mmm. Men de der Old Fashioned... bvadr :-) Kim drak dem selvfølgelig.
Poul går meget op i at have danske aner og det kan også ses på billeder og udsmykning i deres hjem. Næste morgen blev vi inviteret til æbleskiver (som morgenmad ja) og flere gode råd om hvor vi kunne tage hen. Fantastisk med alt den hjælp, vi fik da også lige lov at låne Pouls bil rundt i resten af Californien, så lang tid vi havde behov for.
Så blev det tid til Super Bowl, finalen i NFL. Vi blev inviteret med til en komsammen ved Ingrids fætter og kone. De har en kælder med udstyret i orden; stort faldskærms tv, en bar fyldt med div. drikkelse, adgang til have og et lækkert amerikansk buffetbord. Vi var vel omkring 15 voksne og ti børn og der var plads til både at se football, lege og spille football i haven, kone-sludre og spise lækker mad. Stemningen var stille og rolig, nogle gik mere op i football'en end andre, konerne tager med for at se reklamerne i pauserne, som der er gjort ekstra meget ud af til Super Bowl... og så var der mig der gik mest op i maden. :-D
Vi havde også et par dage for os selv i SF. Vi fik selvfølgelig kørt med de meget karakteristiske sporvogne, som man bare skal prøve. Det er også ganske sjovt, og god måde at se byen på. Vi gik en tur ved Fisher Mans Warf, som nok er den største turisfælde i SF. Alt er til overpriser, og der er fyldt med turist-tingeltangel butikker. Vi fik også gået en tur igennem Chinatown, Jakob fortalte, at der bor kinesere derinde, som stort set aldrig forlader området, og som snakker meget dårligt engelsk. Nu har vi aldrig været i Kina, men det lignede et helt lille stykke af Kina.
Rundt i resten af Californien blev ruten lagt til: Yosemite National Park, Lake Tahoe, The Redwoods og Calistoga. Sådan ca 2000 miles rundt i det nordlige Californien. Af Jakob og Ingrid lånte vi telt, soveposer, snekæder, div. camping guides over området og meget meget mere. 6 dage efter landede vi ved Ingrid og Jakob igen.
- comments
Bedste Ih hvor var det spændende at læse om SF ,så går tankerne tilbage til dengang vi var dergod fortælling.