Profile
Blog
Photos
Videos
SÅ er vi på banen igen. Undskyld at det er lidt langt, men vi har oplevet så meget spændende.
Lørdag d. 30/3
Da vi simpelthen sov så dejligt i den bløde seng, kunne vi ikke få os selv til at stå tidligt op for at se munke, så det blev ikke til noget. I løbet af formiddagen lejede vi i stedet nogle cykler, og kom på den måde rundt og så byen. Vi besøgte også op til flere markeder til stor kedsomhed for Rasmus . Luang Prabang er ikke så stor en by, men den er meget hyggelig. Vi nyder at sidde og se ud over Mekong-floden og ellers bare at slappe af. Her er selvfølgelig mange turister, men cykler man lidt uden for bymidten, oplever man hurtigt det mere autentiske byliv.
Søndag d. 31/3
I dag skulle turen gå til Nong Kiau, en lille by nord i Laos som skulle ligge i et smukt landskab. Vi valgte at sejle derop, da vi havde læst, at det skulle være en utrolig smuk tur. Priserne på bådturen varierede lidt, og sparsommelige som vi på nogen punkter er (ikke når det gælder snacks og oplevelser dog), valgte vi den billige løsning, for som Rasmus så klogt sagde, så kunne han ikke se, hvorfor det ene selskab skulle have mere for samme tur end den anden. Bådturen skulle tage syv timer, så vi regnede med, at man kunne købe mad ombord og at der ville være et toilet. Der blev vi snydt. Båden var mikrolille, og man kunne ikke engang rejse sig og gå. Vi skulle sidde på små børnetræstole, og der var ikke meget benplads. Vi kan godt afsløre, at efter syv timer i båden, havde vi så ondt i hver sin røv, at Helena var overbevist om, at vi havde fået siddesår. Det havde vi heldigvis ikke, og selve sejlturen var utrolig smuk, så vi næsten glemte den ubekvemme del. Vi blev dog lynhurtigt enige om, at vi ville tage bussen tilbage til den tid. På vores sejltur mødte vi de både, som vi nok kunne have sejlet med, hvis vi havde betalt 14 kr. mere pr. billet. De var større, havde dejlige sæder, og man kunne gå rundt. Nå, men vi valgte så, at vi ville bruge de sparede penge på et lidt bedre værelse, så i stedet for at bo i en bambus-bungalow fik vi en sten-bungalow med en smuk udsigt over Mekong-floden. Der var en dejlig terasse, så vi kunne rigtig sidde og nyde udsigten.
Mandag d. 1/4
I dag stod vi tidligt op, da vi havde købt en en-dagstur. Vi skulle sejle en times tid op af floden, hvorefter vi skulle trekke en times tid ind til et vandfald. Herefter skulle vi så ro i kajak tilbage til byen. Det blev i sandhed en meget begivenhedsrig dag, og vi fik adventure og naturoplevelser for alle pengene.
Sejlturen op af floden gik godt (vi sad på dejlige bløde bussæder), og vi startede med at besøge en lille landsby. Her så vi en mand, som var i gang med at brygge wishky (også kaldet Lao Lao). Han bød os heldigvis ikke noget (vi har hørt fra andre, at det er rædselsfuldt og meget stærkt). Herefter gik vi ca. en times tid igennem rismarker og jungle, indtil vi kom til vandfaldet. Det var selvfølgelig ikke så stort, idet det ikke er regntid nu, men det var pænt. Lige da vi kom op til toppen af vandfaldet, bemærkede Helena en smerte i sin fod, og fandt en igle, som havde suget sig fast. Av av! Rasmus badede lidt ved vandfaldet, men Helena synes det var aaaalt for kolt, og desuden havde hun tralvt med at billeddokumentere sin igle-skade.
Da vi havde set nok på vandfaldet, gik vi turen tilbage til floden, hvor vores guide instruerede os i sikkerheden ombord på en kajak. Vi fik redningsveste og hjelm på. Rasmus var lidt bekymret for strømmen og klipperne i floden, men Helena mente, at det skulle nok gå. Vi sad i samme kajak, og skulle starte med at ro ca. 15 min. i meget roligt vand, indtil vi kom dertil, hvor vi skulle have frokost. Guiden og vores bådmand sejlede i forvejen, og så var vi ellers overladt til os selv midt på floden. Der var ingen strøm på dette sted, så vi klarede det fint.
Efter vores frokostpause og lidt badning i floden, skulle vi ro tilbage til byen. Guiden skulle også ro i en kajak, da han skulle vise vej igennem de steder, hvor der var stærk strøm. Det gik rigtig fint, vi faldt ikke i. Vi blev til gengæld meget våde, da vandet overfaldt os og kajakken. Efter noget tid begyndte det at tordne, men vi kunne ikke se nogen lyn, da tordenvejret var på den anden side af bjergene. Helena var dog ikke så tryg ved at befinde sig i en kajak midt på en flod i tordenvejr. Vi spurgte derfor guiden, om vi ikke skulle søge ly, men han mente ikke, at det var farligt, da han aldrig (i sin 4-årige karriere som guide) havde oplevet nogen blive ramt af et lyn .
Da tordenvejret bevægede sig hen over bjergtoppen, og Helena så det første lyn, var hun ligeglad med hvad guiden mente, og ville tilbage ind til land. Guiden grinede lidt, og spurgte om vi var bange. Ja, det var vi da en smule. Vores båd var et stykke foran os, så i kan ellers tro, at vi fik sat tempoet op, så vi kunne komme ned til den. På vej derned så vi endnu to lyn. Til sidst var vi rimelig stressede over situationen, og vi fik kastet os ind i båden i sidste øjeblik. Lige da Rasmus havde kastet sig ind, slog lynet ned i floden så tæt på os, at det var lige før, at Rasmus kunne mærke varmen derfra. Guiden mente, at vi godt kunne sejle, men vi bad om at vente lidt. Lynene stod ned om ørene på os, og så begyndte det at styrte ned, og straks efter begyndte det også at hagle. Der kom hagl ned så store som dueæg. Heldigvis sad vi rimeligt i læ, men vi tog dog alligevel solbriller på i tilfælde af at der skulle komme et hagl flyvende. Da vi havde siddet i 5 min. sådan, så vi ligepludseligt et par, der kom sejlende i kajak ude på floden. Han i bar overkrop og hun i bikini. Vi syntes, at det var temmelig sindssygt, og det må sørme også have gjort ondt med alle de store hagl. Herefter sad vi og talte om, hvorvidt vi skulle ud og fiske dem op fra floden om lidt, da der var mega meget strøm i den pga. uvejret.
Da det endelig holdte op med at tordne og hagle, sejlede vi tilbage til byen. Vi belv enige om, at vi i sandhed havde fået adventure for alle vores penge! Kort tid efter vi var kommet indenfor, begyndte uvejret igen. Strømmen gik i hele byen, så der var helt mørkt. Strømmen kom først tilbage en times tid efter uvejret var stoppet igen, så hurra for lommelygter!
Tirsdag d. 2/4
Dagen startede ved 4-tiden, da vi vågnede ved at himmel og hav stod i et! Det lynede og tordnede som vi aldrig har oplevet det før. Himlen var konstant oplyst af lyn. Helena var meget glade for, at vi havde valgt at betale 7 kr. mere pr. overnatning for at bo i en stenhytte, da hun gik ud fra, at den ikke ville brænde lige så let som dem af bambus, hvis lynet skulle slå ned i et af dem. Både terassedøren og hoveddøren var ikke helt tætte, så vandet stod ind under dem, og vi måtte forsøge at redde vores bagage, så det ikke blev vådt. Strømmen var gået igen, så det blev hurtigt varmt i værelset, da viften ikke kunne køre. Efter en times tid stoppede uvejret, og vi kunne sove igen. Det varede dog kun indtil kl. 7, hvor det startede forfra. Da det endelig stoppede igen efter en times tid, vovede vi os ud efter morgenmad. Vi var en smule stresset over, at vi næsten ikke havde flere penge tilbage, og vi kunne ikke hæve penge, da pengeautomaten ikke virker uden strøm. Vi fandt dog ud af, at hvis alt gik galt, kunne vi veksle vores reservedollars oppe på postkontoret.
Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle på cykeltur i dag og først tage tilbage til Luang Prabang i morgen. Vi snakkede med den mand, vi havde købt turen af i går, og han mente, at vi godt kunne cykle en lille smule, men at det ville blive svært at cykle på jordvejen. Da vi kom tilbage til vores værelse, blev Helena dog klar over, at hun ikke kunne overskue at blive. Hele gulvet var en stor mudderpøl, og toilettet stank! Desuden var der stadig ingen strøm i byen, og ingen vidste om det ville komme tilbage i dag. Desuden var Helena også en smule bange for at blive fanget i byen pga. lukkede veje, hvis uvejret kunne finde på at fortsætte. Vi skyndte os derfor at pakke sammen, betalte for vores værelse med dollars, og kom op til busstationen. Den lokale bus skulle køre kl. 11, og turen skulle tage mellem 2,5-4 timer. At kalde det en bus er dog for meget sagt, da bussen er en forstørret tuk-tuk. Vi kunne godt komme med en minibus, men den gik først kl. 13.30, og det gad vi alligevel ikke vente på. Turen var ikke nogen udsøgt fornøjelse, da den selvfølgelig var proppet til randen, og i hver by vi passerede, skulle der lige klemmes en ekstra ind. Bussens kapacitet var på 15 personer, men alligevel sad vi hele tiden mindst 21 i den. Oven i dette var al vores baggage samt nogle høns på taget. Chaufføren gjorde dog sit til at turen gik stærkt - hvor stærkt han kørte, er svært at afgøre, da speedometeret ikke virkede. Det gjorde bremsen og hornet heldigvis.
Vi er nu tilbage i Luang Prabang, og vi har fundet et dejligt værelse med et lille kig til floden. Desuden dufter toilettet, og det er så dejligt rent.
Vi flyver til Hanoi torsdag eftermiddag, så vi har en hel dag i morgen, hvor vi regner med at tage ud til det vandfald, som ligger i området. Vi har også en lille mission om, at vi altså skal stå tidligt op og se de munke!
- comments