Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle!
Så er det vist tid til at skrive lidt igen :)
Jeg underviser børnene i Nursery School hver formiddag. Desværre kan de hverken læse, skrive, kaste, gribe, sidde stille, holde kæft eller forstå hvad man siger - så to timer med dem hver morgen er faktisk rigtig hårdt! Jeg ville ønske de var lidt bedre opdraget så man kunne hygge mere og skælde mindre ud..
Til gengæld går det rigtig godt om eftermiddagen hvor jeg underviser voksne i engelsk. De forstår hvad jeg siger, jeg føler at jeg lærer dem noget og gør en forskel og de er altid glade når timen er slut.
Jeg har haft to elever, Nice og Blessing, som nu er rykket op på advanged level - jeg underviser intermediate. Det sjove er, at jeg nu, efter flere gange at have undret mig meget over at sige hej til Blessing forskellige steder hver gang jeg kommer derover, har fundet ud af, at han har en tvilling som også går på advanged! :D
Billedet jeg har sat ind er det Tanzanianske flag. Grøn står for landbruget, gul står for ædelstene og mineraler, sort står for befolkningen og blåt står for havet og fiskeriet - det er et rigtig spændende flag :)
I weekenden var vi på markedstur! Uha en masse jeg fik købt - blandt andet smykker, en taske, en masse træfigurer og et flot maleri! :D Meen, jeg tager selvfølgelig lige derind på søndag igen og køber lidt mere - man kan aldrig få for meget Afrika med hjem ;)
Fra på mandag til tirsdag d. 18 tager jeg på safarier. for nu skal der opleves noget af det 'vilde' Afrika! :) Jeg skal til Ruaha nationalpark, N'gorogoro krateret, Masailand, Lake Maniara nationalpark og Waterfall-trekking for foden af Kilimanjaro, så det bliver rigtig spændende! :) Desværre når jeg ikke at komme til Zanzibar, men så får jeg da set alt det andet i stedet for.
Jeg er allerede begyndt at tænke på d. 22 som kommer nærmere og nærmere - den frygtelige dag hvor jeg skal hjem igen /:
Heldigvis kommer jeg hjem til en masse dejlige og nysgerrige mennesker, som jeg savner næsten lige så meget, som et brusebad! ;)
Det bliver også rart at få lidt plads i de offentlige transportmidler igen - hernede er der virkelig ingen intimssfære, man sidder bogstaveligt talt oven på hinanden, og man er heldig hvis det lykkes at komme af det rigtige sted! - men nå ja, det er jo en del af oplevelsen! :)
Knus og Kram :)
- comments
mor Dejligt med lidt nyt igen. Det ender jo med, at du må derned igen til foråret. Knus