Profile
Blog
Photos
Videos
Så er min kariere som lærer begyndt!
Jeg startede i mandags med at ankomme til den MEGET lille skole, Jiwe Gumu Nusery School, som har 2 rum og intet andet. Der er intet toilet. Der går omkring 80 børn når der er flest, vil jeg tro.
Da jeg ankom sammen med min veninde, Anna, havde skolelæreren, Kennedy, sat små plastikborde og stole ud på verandaen med et stykke ødelagt, vådt pap som tavle, og så havde vi ellers værsgo at undervise 15 skrigende unger. Vi vidste ikke hvad de hed og kunne ikke deres sprog, så det var totalt håbløst. Derfor har vi de andre dage været i et af klasselokalerne sammen med to andre frivillige, som snart stopper, så Anna og jeg kan tage over alene.
Mit klasselokale er det i ser på billedet, men mine elever er nogle andre.
Vi har øvet tal og bogstaver, malet på sommerfugle og hørt historier, og ved hjælp af nogle få Swahili-gloser som: ti stille!, sæt dig ned!, godt! og stop det! så er man godt på vej :)
Det er rigtig svært at lære 30 små børns navne, for de ligner virkelig hinanden - ja de har endda ens tøj på! - men det går heldigvis langsomt fremad.
Fra i morgen af skal jeg undervise voksne i engelsk om eftermiddagen. Det bliver rart med nogen som sidder stille, lytter og forstår bare lidt af hvad man siger!
I dag blev jeg spurgt om jeg ville deltage i en afrikansk komediefilm, men jeg takkede pænt nej ;)
Tanzania-hilsner fra Heidi!
- comments
Mor Du har da ellers skuespiller evner, så hvorfor nej? Rart at følge med i, hvad du laver. Knuser herfra
Malene He, he.. Sikke nogle arbejdvilkår du har. Går der så 40 børn i hver klasse? Kan godt forstå at det er svært at få så mange børn til at tie stille og koncentrere sig! Det er vist en nødvendig ting at I har lært lidt swahili. I skulle vist have modtaget undervisning at fremstille en tavle også, for vådt pap er da ualmindeligt svært at skrive på :-) Måske I skulle fremstille nogle navneskilte også.. De har da også gjort det svært for jer, ved at give dem ens tøj på! Jeg har også problemer med at skille folk fra hinanden heroppe, men tror nu alligevel ikke at jeg skal brokke mig i forhold til jer. Hvor går I så på toilet henne? Er det ude bag en busk? Jeg har sagt det en gang og siger det igen: Sikke en på opleveren du får!! En oplevelse for livet, uden tvivl! Tænker rigtig meget på dig og er stolt af dig. Komediefilm?? Synes de du egnet ud? :D
Lars Hej Heidi. Et andet spejderkneb: børnene kender hinandens navne! Brug dem derfor i en lille leg: lav en rundkreds og kast en ting til en anden person i rundkredsen mens du siger: "jeg kaster til ..." eller bare "til ...". Den ting du kaster skal helst relatere til noget der betyder noget for dig og dermed relaterer til dig og dine værdier og santidig overrasker "ungerne" en lille smule! Tak for linket Heidi og pøj-pøj herfra..