Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ved vores sidste destination - Indien!
Vi landede i Delhi d. 26/12. Her forsøgte falske taxachauffoerer straks at snyde os - ligesom i Kina - men denne gang lod vi os ikke narre ;) Vi fandt en rigtig taxa, men han kunne selvfølgelig ikke finde vores hotel... Han spurgte om vej rigtig mange gange og til sidst fandt vi et lukket hotel! Godt at vi er så vant til at den slags sker for os :) Heldigvis fandt vi det rigtige hotel til sidst.
Her mødtes vi med vores gruppe - vi er 9 piger i alt. 2 fra Danmark, 2 fra Norge, 3 fra Australien, 1 fra Canada og 1 fra Tyskland - en flok skønne tøser! :D
Der er overraskende koldt i Indien! Temperaturen kan falde til helt ned under frysepunktet om natten. Midt på dagen kan den til gengæld nå op omkring 20 grader.
Jeg havde ser frem til et varmt bad efter 1 månede i Thailand med kolde bade, men har siden måtte erfare at der hverken er varme i husene eller i vandet her i Indien... brr..!
Dagen efter så vi det røde fort udefra og besøgte derefter et Sikhistisk tempel. Her kiggede vi os omkring og hjalp til med at lave den mad, som blev serveret til de besøgende i templet.
Samme eftermiddag skulle vi med et overnatstog til Jaisalmer. Rotter og mus i toget kan jeg leve med, men desværre var min køje også hjemsted for en hel kakkerlakfamilie!! Det var ikke meget søvn jeg fik den nat.
Da jeg vågnede næste morgen havde min guide glemt at fortælle mig at vi skulle af, så toget var helt tomt og min gruppe var væk - Panik! Heldigvis nåede jeg at pakke mine ting og springe af toget før det kørte videre og der stod min gruppe..
Jaisalmer er en rigtig hyggelig by. Der går selvfølgelig også køer rundt i gaderne :) Vi boede endda på selveste fort Jaisalmer.
I Jaisalmer besøgte vi den første dag en sø og et museum. På museet lærte vi om hinduismen og deres tøj-traditioner. Vi fik også kort fortalt om karmasutra ;) Vidste I at Indiens kalender er 57 år foran vores? :)
Om aftenen besøgte vi et kongeligt gravmonument, hvor vi så solnedgangen. Her lå selvfølgelig ingen begravet, da alle hinduister bliver brændt.
De nordindiske solnedgange er lidt fesne. Når solen er et stykke over horisonten forsvinder den pludselig uden at sprede det smukke skær vi kender fra Danmark. Det må næsten skyldes alt det støv der er i luften her :)
Dagen efter havde vi en personlig guide med rundt i hele byen hvor vi besøgte templer og så en masse flotte og betydningsfulde bygninger. Her besøgte vi også en tæppemager hvor vi fik fremvist tæpper og tørklæder og vi besøgte en sølvsmed, hvor vi fik fortalt hvordan sølvsmykkerne bliver lavet :)
Lige lidt sjov bonusinfo:
- De indiske mødre maler deres børns øjne med eyeliner for at beskytte dem mod onde og jaloux blikke.
- Hvis du efterlader en pose med bananer og en ko kommer til at spise den, så har du dræbt 333 guder! :o
Næste morgen tog vi en lokal bus til Jodhpur! :) Jodhpur er den næststørste by i Rajasthan, efter Delhi.
Her besøgte vi et stort fort. Meranghar Fort hed det vist. Hvor vi fik en lang rundvisning og hørte om en masse krige osv. Der var huller fra kanonkugler i muren og pigge på døren så kampelefanterne ikke kunne komme forbi. Man kunne også se håndtryk på muren fra de kvinder som havde mistet deres mænd i kamp.
Jodhpur kaldes dødens by (nok pga alle disse kampe) men den kaldes også Den Blå By. Dette skyldes at mange af husene er malet blå. I gamle dage var den blå farve tilegnet folk af en vis status, men i dag virker den afkølende på husene og holder også myggene væk.
Her i Jodhpur holdt vi også nytårsaften. Det var ellers noget af en speciel oplevelse! Indiske kvinder går ikke i byen, så vi endte på en restaurant med ca. 70 unge fyre som var i byen for at fejre nytårsaften. Hold da fast hvor blev vi 9 piger voldsomt populære den aften. Særligt blondinerne.
Dansegulvet i sig selv var også et særsyn - en helt masse unge mænd som faktisk nød at danse dirtydance med hinanden - uden kvinder! En dansk fyr ville ikke have troet sine egne øjne.
Vi forsøgte en enkelt gang at nærme os dansegulvet, men det førte straks til slåskamp om, hvem der skulle danse med os..
Da kl. slog 12 kom alle mændene hen til os og ville give hånd og kramme og tage billeder med os. Det endte med at vores guide måtte true mændene med et stykke brænde før vi fik lov til at gå :o
Næste morgen havde jeg influenza og min veninde havde kastet op hele morgenen (nej, det var ikke tømmermænd! ;) ) - alligevel skulle vi med en lokalbus, i 7 timer, til Udaipur.
Det var en rigtig hård tur, og det første vi gjorde da vi ankom var at gå i seng og blive der resten af dagen. Næste dag var min veninde frisk og tog til painting-class, mens jeg holdt sengen lidt endnu..
Om aftenen var vi ude at sejle på en sø. Det var en hyggelig og smuk tur. Bagefter gik vi på restaurant hvor vi så James Bond filmen "Octop**** . Det var lidt sjovt fordi meget af handlingen foregår på den sø, som vi lige havde sejlet på :)
Dagen efter fortsatte rejsen i tog til Pushkar. Pushkar er en hellig by og derfor er alkohol forbudt her. Man må heller ikke holde i hånd eller kysse offenligt. Ligeledes skal kvinder dække knæ og skuldre.
Midt i Pushkar ligger en hellig sø, som de mener er skabt af guden Shiva (ødelæggeren), ved at han kastede en stor sten, som skabte et hul.
Ved denne sø skal man tage sine sko af indenfor en afstand af ca. 10 meter :)
Den næste dag besøgte vi et lokalt børnehjem/skole. Her blev vi vist rundt og sad også sammen med børnene mens de spiste middagsmad. Det var et hyggeligt og primitivt sted. De fleste børn forlader stedet som 15-16 årige, men der var nogen der havde fået lov at blive helt til de var 20.
I aften skal jeg til en spåmand og have læst min fremtid i min hånd. Det bliver spændende! :)
Resten af turen må I få i det næste blogindlæg... :)
- comments
Bente Jensen Godt skrevet og fortsat god tur - glæder mig til at få jer hjem igen kh. Bente
Malene Jacobsen Møder I en ny gruppe ved hvert land? Sikke mange forskellige kulturelle input I får på den måde. Hi,hi.. Puha, det bliver en dyr varmeregning far og Lone får den første måned efter du er vendt hjem igen ;-) Du er altså uheldig med de kryb og med de guider, mon der er en besværgelse over dig... De har nogle en mærkelig tro, de inder. Bananer og køer.... Sikke en nytårsaften I havde jer! Det kan man da kalde at være eftertragtet! Kan godt forstå det har været en speciel oplevelse. Er spændt på hvad din fremtid bringer ;-)
Rikke Ja jeg er også nysgerrig efter hvad håndlæseren sagde :o)