Den sidste dag i Cairns skulle vi paa jungletur. Vi havde valgt at booke med "Uncle Brians", hvilket hurtigt viste sig at vaere en anderledes oplevelse. Vi skulle alle hilse paa hinanden med navnerunde samt vi SKULLE kalde vores bus for Gus the Wonder Bus og vores buschauffoer for Cousin Rohan (Faetter Rohan), og tro mig det skulle overholdes!!

Vi blev hentet kl. 7.40 fra vores hostel The Gilligans, hoppede i en bil og saa gik opsamlingsrunden ellers igang. Da vi havde samlet alle, lavet navnefunde hver gang der kom nye mennesker ombord gik turen mod Junglen, SKOENT for nu kunne vi jo faa lidt soevn, men vi maatte droemme videre om vores lur for nu skulle vi hoere om ALT vi saa paa vejen - fx. fik vi en grundig forklaring paa industrikvarteret i Cairns, vi hoerte daarlige jokes om at stroemkabler var traeer osv osv...

Vi kom endelig frem efter 40 min. ligegyldig snak, noget interessant viden om aboriginerne og en masse sing-a-long-music kom vi frem til foerstested, Babinda, byen som var kendt for at der regnede meget hele aaret; de vandt endda priser i at have mest regn!? Men der gik vi rundt i regnskoven, saa lidt ting, fik en god forklaring for pludselig var Cousin Rohan en god guide, hvorfor ikke vaere det hele tiden ?!
Et godt eksempel paa hvor skoert det hele var; Gus vores bus "snakkede" ved at dytte, som Cousin Rohan saa oversatte for os andre i bussen, hver gang der var en u-vending, skulle vi have mindst 3 runder (ARGH) og Gus kunne saa lide Snoop Dog, saa bussen skulle da konstant hoppe.
Efter at have vaeret rundt i junglen, laert noget om de giftige planter, de gode planter samt alt hvad aboriginerne brugte de forskellige planter til, fik vi lov at hoppe i vandet, men Heidi og jeg naede knap nok at komme i foer vi skulle op igen, hmm oev!

Vi koerte saa videre mod Josephine Falls, som bare var super flot. Vi blev begge forelsket i stedet , for naturen omkring var enestaaende, med vandfald, klipper, traer og groenne planter.
Da vi havde gaaet lidt rundt fik vi lov at hoppe i vandet, noej det var dejlig det vand. Der var et sted, hvor man kunne glide ned af som en rutsjebane (har en kanon video), den proevde vi lidt gange, men Nadia brugte mest tid paa at slikke sol (hun fandt et godt sted).

Vi koerte videre til Millaa Millaa Falls. Millaa Millaa Falls er kendt for at Peter Andre's sang Mysterious Girl engang i 90'erne, hvor han stod i vandfaldet og lavede nogle meget feminime bevaegelser med kroppen. Og saa lavede vi noget reklame-pjat som aabenbart har vaeret i Europa engang (vi saetter billeder ind snarest muligt), det var yderst sjovt med vores langer haar. Bagefter hoppede vi helt ud i vandet, svoemmede hen til vandfaldet og tog lidt billeder der samt et smukt billede af Nadia under vand.

Derefter tog vi hen til Mr. and Mrs. Lunch for at faa lidt middagsmad, som bestod af kouskous, kylling og salat med underlig olie over. Til dessert fik banan-mango-kage med vanilieis, ikke lige nogen af os
Men udsigten der var total laekker, det kan jeg love for. Vi gjorde ogsaa lidt grin med koeerne omkring os, som kiggede meget underligt paa os naar vi sagde MUUUUHHH!!!

Derfra koerte vi videre til Malanda, hvor Gus' kaereste skulle vaere (hun er en maelketank). Hendes roev var der kun, hmm.. Og saa var der en gammel dame, som kastede rundt med bamser som tusindben.. Men vi kom da videre...

Vi kom til Yungaburra, hvor vi holdte tissepause inden vi skulle hjemad. Der var billeder af en slange, som laa paa en klippe og trak en ca. halvanden meter lang kaenguru op af vandet smaa to-tre meter nede, den slange var ENORM!!! Men derfra koerte vi hjemad, det ville tage ca 1 time, maaske halvanden. Vores kaere chauffoer koerte af lort og flere gange frygtede Nadia for hvornaar vi ville koere sammen med nogen eller flyve ud over bjergene. Heidi glaedede sig bare til at komme hjem, vaek fra fjolserne. Heidi filmede passagerne nogen gange, glaed jer til videoerne, argh...

Vi kom hjem, og saa ville de pludselig gove kram etc, vi gjorde det hurtigt og stak saa af ind paa vaerelset. Vi smuttede i Woolworth, koebte lidt, fik noget aftensmad og saa begyndte vi ellers at pakke. Nadia var i seng ca., kl 22.00 (hun var doed) og Heidi kom i seng senere, da hun snakkede med nogen fra vaerelset

Vi forlod Gilligans kl. 5.05 imorges, tog til lufthavnen og floej til Sydney, hvor vi nu befinder os paa Chilli Backpackers, som har splittet os i to rum...