Vi ankom jo til cairns den 4 december, super laekkert at vaere fremme. Den foerste aften aftalte vi at blive hjemme, slappe af og bare ja nyde ikke at skulle tilbringe tid med Georg mere, men det skete selvfoelgelig ikke.
Mens vi sad og spiste aftensmad (man skal bare koebe en drik, saa faar man et gratis maaltid), kom en irer og en pige hen til os og spurgte om vi ville deltage i GIRLS NIGHT, for 2 AUD kunne vi drikke alt den champagne vi ville, drengene skulel strippe (de kunen vinde 150 AUD) og til sidst ville der komme en pro stripper.. Vi taenkte at for 2 AUD kunne vi da godt hygge os, saa vi spiste faerdig, gik paa vaerelset og gjorde os klar.

Da vi kom ned i baren igen var der Happy Hour, saa vi bestilte et par stykker af vodka med ananasjuice hver. Det var en god bund, som vi kaldte det. Vi satte os ned og snakkede med Adam, en sports journalist fra London (den der lille by i England, hans beskrivelse af byen, hehhe), nogle andre englaender og nogle hollaendere.

Saa kom tidspunktet hvor de unge fyre skulle strippe og vi var forrest for at kunne se mest , men det var nu ikke noget godt noget de drenge kunne klare, og da der skulle vaelges vinder var det ikke den rigtige vinder, da drengen havde proppet stroemper i sin boxeshorts, lille pus da.

Saa kom den rigtige stripper og vi aftalte at roeg nogen af os paa scenen SKULLE det optages, egentklig var det Heidi's ide som Nadia hoppede med paa - og sjovt nok, da foerste offer (en ung, kinesisk og MEGET genert pige) var kommet ned, gik han af scenen, kom tilbage i en g-string (med maerket visende) og trak HEIDI op paa scenen. Nadia gjorde som hun havde lovet, tog lidt billeder og optog saa resten af oplevelsen
Nadia havde dog meget ondt af Heidi, for stripperen var virkelig ikke laekker og han gav os mere at grine af end nyde at se det.
Heidi fik ogsaa set mere end offentligheden, men han var da hoflig nok til at spoerge efter showet om han havde gjort hende forleden og sagde undskyld, men ja, Heidi havde bare givet os noget at grine af.

Naeste dag ventede vi paa Marinka kom saa Heidi og hende kunne bestille deres SkyDive, men pludselig fik Nadia ideen om at det saa sku egentlig meget sjovt ud og ville med. Saa vi bestilte alle tre hoppet, en video og nogle billeder og saa smuttede Marinka igen, da der var en hollandsk december-tradition der skulel holdes den dag med nogle hollaendere. Vi smutetde tidligt i seng, saa vi kunne vaere klar til naeste dags strabasser.

NADIA'S VERSION AF DAGEN/HOPPET:

Vi skulle igen flytte vaerelse, saa det skulle goeres inden vi kom ned til minibussen, som skulle have os med og vi var igen igen forsinket, men Marinka var kommet og sagde vi med garanti snart ville vaere der. Jeg glemte mine sko inde i opbevaringsrummet (hvor vores tasker skulel staa mens vi hoppede), men fik dem da med mig.
Vi koerte i ca en time, og mens vi koerte skulle vi udfylde nogle formler om, at de ingen ansvar havde hvis det gik galt fordi vi ikke fulgte retningslinierne osv osv, og de var ikke tilfredse med at vi rent faktisk laeste dem og stillede spoergsmaal til dem, men har laert hjemmefra at laese ALT inden jeg skriver under.
Naa men vi kom da frem til noget som kunne minde om et privathjem, men der hang skilte mod toiletterne, saa oedelagde lidt min foerste tanke. Tiden indtil vi skulle hoppe blev brugt paa, at laese sladderblade for at dulme nerverne og tisse for at, ja bare fordi jeg var skide nervoes over hvad jeg skulle til at goere.

Vi kom ud paa landingsbanen, hvor flyet ville tage os med samt hvor man ville lande i faldskaermen. Det gjorde os ikke mere nervoese, men vi pjattede lidt rundt. Vi var 3. hold i luften og da 2. hold var i luften skulle jeg tisse noget saa ekstremt meget (igen af nervoesitet), saa maatte bede folk om at blive paa den anden side af en stor van og hoppe om bagved og tisse. Da jeg saa var faerdig gik det op for mig, at jeg havde siddet med min hvide numse mod et privathus, hvor der sad nogen ude paa terrassen og kunne se mig PINLIGT!!!!!

Saa kom 2. hold ned, som var bestaaende af en gammel dame (sej kvinde), vi fik dragterne paa, som egentlig bare var et par bukser, som gjorde at vores egen bukser ikke ville gaa i stykker under landingen.
Vi fik en sele paa ovenikoebet, som ikke fremhaever folks gode side, lad mig sige det saadan.
Saa skulel filmen laves og da jeg skulle hoppe med Andy, var han jo ogsaa paa min video. Ret sjov video egentlig, men ja, det er ikke den vigtigste part som blev lavet paa jorden.

Vi kom ind i flyet, gjorde os klar til at springe psykisk, men tror aldrig man bliver helt klar foerste gang man springer - men saa meget som man nu kan. Mens vi sad i flyet valgte Andy saa at forskraekke mig, ikek paent gjort og ren refleks fik han da ogsaa et traelaar, ikke klogt eftersom vi snart skulle springe, men han beklagede sig da ikke.
Saa blev doeren aabnet, Heidi skulle springe foerst og hun saa slet ikke tryg ud ved situationen, men forhodlte mig relativ rolig alligevel og sprang efter hende. Den foelelse at falde ca 60 sek uden nogen faldskaerm, den var vidunderlig og noget saa udfordrende, men fandme fed foelelse der.

Da faldskaermen blev aabnet, fik jeg lov at styre den lidt og ja, det var bare saa fedt at dreje rundt og rundt og rundt og faa det store sus i maven naar man gjorde det. det var ogsaa fedt at se verden oppefra - som jeg skrev i "dagbogen", den lignede helt Legolands miniby deroppe fra. FEEEEDT

Da vi kom ned hang Andy og jeg fast i faldskaermens snore paa en eller anden sjov maade, saa da de proevede at traekke den fra os, roeg vi med hen af jorden, heheh... Men jeg overlevede at springe, det var saa ekstraordinaert, aaaaaaarrrrrgggghhhhhh

HEIDI'S VERSION:

Igaar den 7. december var vi saaude at dykke i The Great Berrier Reef - Heidi er vist mere imponeret end Nadia, men begge synes at der avr for mange doede korallersamt var ret irriteret paa vores dykkerguide, som roerte ved ALT han kom i naerheden af samt han forsvarede en som lod sin dykkercomputer haenge og rive bunden op og derfor oedelaegge dyrliv samt koraller, ARGH! Men saadan er nogen vel bare, desvaerre.
Vi Havde 3 dyk, og da nitrongenindholdet i blodet bagefter var saa hoejt bagefter var vi helt doede resten af dagen/aftenen, hvilket bare var saa synd da det var Marinka sidste aften i Cairns og derfor vores sidste aften sammen foer vi rammer Europas grund igen, OEV, TUUUD, SKOD...!?

Men idag stod vi op og sagde farvel til hende, oenskede hende god tur og ja, nyde ALice Spring som vi desvaerre ikke faar muligheden for at besoege denne gang
Idag har vi ellers kigget butikker (uden at koebe ret meget) samt oploaded blog, hvilket tager laenge naar der pludselig er stroem afbrydelse