I forrige uge, bestemte Kirstine sig for at mig, Stephanie og Benjamin skulle på en roadtrip i forbindelse med hendes fødselsdag om lørdagen, så vi påbegyndte straks planlægningen af turen. Vi fik fastlagt hvilke ting vi ville opleve, fik lejet bil og fik bestilt en overnatning på et hostel, da vi havde bestemt os for at turen skulle vare hele weekenden.

Vores tur begyndte lørdag morgen kl. 9.30, hvor vi begav os ned mod biludlejningsstedet, hvor vi havde aftalt at mødes med Kirstine, der bor lidt uden for Waikiki. Desværre var vi ikke de eneste der havde planlagt at leje en bil, så før vi kom igennem køen og endelig fik udleveret vores vidunderlige blå Mustang, var der gået over en time.

Da vi endelig sad i bilen valgte Kirstine, som skulle køre den første dag, at dreje til venstre ud fra udlejningsstedet og derved trodse alle de iøjnefaldende "ensrettet" skilte, og samtidig trodse GPS'en som ville have haft hende til at dreje til højre. Det var ikke ligefrem den bedste start, men underholdende var det nu!:)

Vi havde bestemt os for at køre til North shore, hvor vi ville se Turtle bay og prøve en af de populære "Shrimp trucks", som er en kassevogn med indbygget køkken som laver diverse rejeretterJ På vej derover blev vi distraherede, og vi valgte derfor at tage ind forbi en Dole plantage som vi kom forbi. Her kom vi en tur med "pineapple express" toget, som kørte os gennem alle deres plantager som indebar ananas, bananer, papaya, macademia nødder og alle mulige andre planter og træer. Dole havde også en labyrint, som især Benjamin gerne ville have gået igennem, men da det er en af verdens største labyrinter, valgte vi at udskyde det til næste tur.

Efter Dole plantagen, fortsatte vi mod Turtle bay, hvor vi fik set de sødeste og største skildpadder, der enten lå fredeligt på stranden eller svømmede rundt ude i vandet. Det var nu ikke første gang at jeg havde set skildpadder herovre, for de svømmer også rundt ved Waikiki beach, men det var første gang at jeg så dem på så tæt hold.

Herefter kørte vi længere ned af Turtle bay, hvor der skulle være et sted hvor man kunne hoppe ud fra klipperne, men på grund af manglende parkeringsmuligheder, valgte vi at udskyde det, og i stedet tage på en hike i et område et stykke derfra. Da vi ankom til stedet, der hed Waimea Valley, var vi ved at være godt sultne, for det eneste vi havde fået indtil da, var de sunde snacks som Kirstine havde medbragt, og de usunde snacks som Benjamin havde stået for. Så nu blev det endelig tid til at spise det brød og pålæg, som Stephanie og jeg havde sørget for.

Da vi havde spist eftermiddagsmad, som det efterhånden var blevet til, begik vi os ud på vandreturen, som var en forholdsvis kort én, da den kun tog 20 minutter hver vej. Men det gjorde bestemt ikke noget, for det var ikke på grund af længden at vi havde valgt lige præcis den vandretur. Det skyldtes nemlig det vandfald, Waimea falls, som lå for enden af ruten. Her kunne man få lov at komme i vandet, så vi havde taget vores badetøj med, og så nød vi ellers en dejlig dukkert inden tilbagevejen.

Efter vore hike, var det på tide at begive os hen mod vandrehjemmet, da vi skulle tjekke ind inden kl. 19, da det var der receptionen lukkede. Da vi havde fået udleveret vores nøgler, var det ved at være tid til aftensmad, så vi bestemte os for at finde en shrimp truck. Her fik vi en lækker portion spicy garlic shrimp, som bestod af en kæmpe håndfuld store rejer i den lækreste marinade, ris og lidt salat. Da vi havde spist besluttede vi os for at udforske området yderligere, så vi kørte lidt rundt med det formål at finde en lille bar, hvor vi kunne få os en drink. Det var til vore forundring ikke en let opgave, og vi måtte spørge adskillige mennesker før vi fandt et rigtigt sted hvor vi kunne få en Margarita.

Efter en Margarita eller to valgte vi at køre tilbage mod vandrehjemmet, for at få sovet lidt så vi kunne være friske til søndagens køretur. Men da vi kom hen på vandrehjemmet og fik set vores hytter fik vi en slem overraskelse. Hytterne var så klamme at det halve kunne have været nok! Der var kæmpe kakerlakker overalt og selve hytten lignede noget, der ikke havde set rengøringsmidler i flere år og ud over det, var der noget i vejen med bruseren, så den peb i et toneleje, der ikke kunne ignoreres. Derudover havde manden der ejede vandrehjemmet trods han havde lovet at redde op til 4 kun reddet op til 3, hvilket resulterede i at jeg endte med at sove i bilen.

Søndag morgen bød desværre på en hel masse regn, hvilket resulterede i at vi måtte lave vores planer lidt om. Oprindelig havde vi planlagt at tilbringe det meste af dagen på Kailua beach, hvor vi ville have været ude at sejle i kano, men i stedet for valgte vi at køre hen for at se et tempel, der lå ikke så langt fra vandrehjemmet. På vej derover, kom vi forbi et andet tempel, Laie Hawaii Tempel, som vi valgte at holde ind for at se, hvorefter vi fortsatte mod China Man's Hat, som var en ø formet som en hat. Derefter kørte vi til the Valley of Temples, som var en kæmpe dal fyldt med diverse templer og kirkegårde, hvor især Byodo-in templet var flot. Til sidst fik vi en bid mad på en meget lille lokal cafe, som blev slutningen på vores skønne roadtrip.

Hvis der er interesse for det, har Kirstine sammensat en lille video af vores tur: http://vimeo.com/61506516