Stephanie og jeg havde i et stykke tid snakket om at det kunne være hyggeligt at prøve at skydive, men vi skulle jo have fundet nogle at springe sammen med, så vi spurgte straks en gruppe andre danske piger om de havde lyst til at komme med. Først var der lidt blandet stemning omkring aktiviteten og de første to sagde straks nej, men vi andre fire blev heldigvis enige om at det kunne være super fedt at prøve:) Så jeg sprang sammen med Stephanie, Luise og Josefine:)

Da det endelig blev lørdag, var det tid til skydiving! Vi blev hentet lige uden for vores lejlighed kl 10 og skulle så køre i en times tid for at komme til North Shore. Desværre faldt vores skydivingtur sammen med en polokamp og et kæmpe arrangement der involverede en forhindringsbane og en helt masse mudder (Det så vildt morsomt ud!), så derfor endte turen med at tage 2½ time, så det var ikke ligefrem den bedste start:) I sidste ene gjorde det heldigvis ikke den store forskel, for da vi ankom til stedet havde de fleste været oppe at springe, så ventetiden var ultrakort:)

Under køreturen fik vi udleveret en stak papirer som vi skulle underskrive 10.000 steder, og det hele indebar at de fratog sig ethvert ansvar i tilfælde af personskader, tingskader og/eller død!! Det var en speciel oplevelse at skrive under på papirer hvor ordene "i tilfælde af at du dør" indgik!

Det første vi skulle udsættes for, var en kort video hvor en mand med sindssygt langt skæg fortalte om de ricisi der medfulgte når man skydivede, så ja en gentagelse af de tusind papirer vi allerede havde fået!!! Men det var måske fornuftigt nok, for jeg læste kun halvdelen fordi det var dødsygt!!

Efter videoen blev vi registreret og vi blev hver især tildelt en instruktør og en kameramand hvis man ville have taget billeder eller video:) Min instruktør hed Orlando og min kameramand hed Manny, og de meget specielle men sjove!! Da det kom til at skulle have udstyret på, fik man lidt et flasback til tiden med korsetter, for den sele blev strammet så meget! Men i modsætning til korsetter, var det her ens bagdel der fik et løft, så når man havde fået selen på, gik man virkelig sjovt:)

Efter at vi havde fået selen på, gik der ca. 5 minutter før vi blev kaldt over højtaleren, hvilket betød at det var tid til at flyve!!:o Så min instruktør gav mig de sidste informationer omkring springet og hvordan jeg skulle vende og dreje mig, og så gik vi ellers over mod et meget lille fly. Da vi skulle til at ind i flyet, trak Orlando mig lidt tilbage hvilket resultere i at vi kom til at sidde forrest i flyet, altså tættest på udgangen. Inde i flyet sad vi i to rækker, men som sagt sad jeg forrest i den yderste række, så jeg kunne godt fornemme hvor det bar hen af! Men alligevel spurgte jeg min instruktør hvem der skulle springe først, og han svarede bare helt roligt "det skal vi da" og jeg tænkte bare "øh okay, det gør vi da bare så:o:o:o"!!!

Da vi havde fløjet i et stykke tid, og der begyndte at være meget langt ned, spurgte Luise hvor langt der var igen, og på det tidspunkt stod måleren på 3.000 feet, så hendes instruktør sagde bare "arg der er lang vej igen, måleren skal helt op på 8.000" haha hendes ansigtsudtryk var uvurderligt:)

Efter nogle få minutter, begyndte Orlando at spænde sig fast til mig, og mig som ellers havde håbet at mine lår havde lidt nok tog grueligt fejl, for da han var ved at være færdig med at spænde os sammen, strammede han mine lår yderligere ind, og jeg sværger at jeg ikke ville have haft mulighed for at gå hvis jeg blev bedt om det:)

Da vi endelig nåede den ønskede højde, åbnede de døren, og vi bevægede os lige så stille frem mod døråbningen. Først sprang Manny, og før jeg fik set mig om var vi sprunget ud af flyet og svævede rundt i ingenting:) På det tidspunkt begyndte Manny så at tage billeder på livet løs, og selvom jeg syntes at jeg havde nok at se til med hensyn til at vende mig til frit fald, formåede han da at få taget nogle gode billeder:)

Da vi havde haft frit fald i ca. 15 sekunder udløste Orlando falskærmen og vi blev trukket tilbage med et kraftigt ryk, hvilket føltes vildt underligt:) Derefter svævede vi rundt og nød den vidunderlige udsigt, men man blev til tider lidt svimmel, for han havde en tendens til at skifte retning lidt ofte!

Da vi begyndte at nærme os jorden, fortalte han hvordan jeg skulle placere mine ben (De skulle placeres i vandret stilling) og hvis han sagde noget andet skulle jeg strække benene ud! Da vi var ved at lande bedte han mig om at strække benene ud og jeg landede på benene, hvilket var ret fedt:D!!

Vi nød heldigvis allesammen turen, og jeg tror kun at der var en af tøserne der ikke havde lyst til at prøve det igen, så det vil jeg kalde en succes:) Så nu har jeg haft min første ekstremsports oplevelse, så nu mangler jeg bare at prøve ziplining, parasailing og jetskiing (som jeg har prøvet en gang før)! Jeg ville også gerne have prøvet bungy jumping, men det er der desværre ikke mulighed for her på Hawaii, så det må blive en anden gang:D!