Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom med morgen toget kl. 7.15 til Chiang Mai, hvor vil blev afhentet på banegården og kørt til vores hotel (Winner Inn). Skiltet "Vaskeri service" var det første som sprang os i øjnene, det var også hårdt tiltrængt… du ville elske det faster Jette - alt bliver strøjet!!!!!.
Da vi lige havde fået vores værelse - efter indtagelse af et kærkommen morgen måltid - blev vi afhentet til den sædvanlige "indkøbstur". Vi skulle ud at se hvordan silken blev udvundet af silke larver. Vi så et sted, hvordan de lavede bambus kurve, og malede på træ. Drengene syntes det var sjovt, det var nok lidt værre med Steen og Jeg. Da vores chauffør spurgte om vi også ville se smykke og juvel forretninger, takkede vi pænt nej tak.
Derefter blev vi kørt til et stort tempel oppe på bjerget 16 km. uden for Chiang Mai der hedder Wat Phra That Doi Suthep - et flot tempel som selvfølgelig lå 306 trappetrin oppe af bjergsiden… Pyh ha! Men det var besværet vær, bare udsigten deroppe fra ud over Chiang Mai, var fantastisk..vi snakkede meget om, at farmor og moster Mona - da de i 1995 var i Thailand - også havde været ved dette tempel.
Adam og Marcus vil gerne have vi lige husker at skrive - at ved templet blev der solgt jordbær med sukker, og at de var rigtig gode.. Uhm.
Herefter blev i kørt tilbage til vores hotel, hvor vi straks efter - for ikke at falde i søvn - tog en Tuk Tuk ind til Chiang Mai Natmarked for at spise, vi tog en lille tur gennem handelsgaderne inden vi igen tog en Tuk Tuk tilbage til vores hotel, for at få en god nats søvn.
- comments