Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vi havde tjekket ud på vores hotel, blev vi afhentet og kørt til det bureau der havde arrangeret vores tur til Chiang Mai, for at afhente vores billetter. For at fordrive tiden - vi skulle jo først have nattoget kl. 18:00 - gik Steen, Marcus og Adam på Netcafe, og var der en times tid, indtil Steen skulle ud at have varmen, da han var ved at død af kulde pga. airconditionen.
Da vi havde fået lidt at spise fik Marcus lov til at gå på Netcafe igen, Adam spillede Nintendo, og Steen og jeg fik en kop kaffe og fik skrevet lidt dagbog indtil vi skulle være på bureauet igen kl. 17.00. Vi blev kørt på stationen, og fandt vores tog. Vi havde fået plads i en sovevogn på 2. klasse.. det betød at vi skulle sove sammen med ca. 60 andre på godt og ondt…."kun" to toiletter - et træk og slip og et pedal…
Da vi havde kørt i ca. en times tid, i et tempo som betød at vi stadigvæk kun var nået ud i Bangkoks forstad, stoppede toget sådan forholdsvist brat, ret hurtigt kunne vi se blink fra en ambulance og en heftig aktivitet lige uden for vores vindue. Åbenbart trak ambulancefolkene en mand ud fra under toget og begyndte at forbinde hans hoved, som han blødte fra. Senere fik vi at vide, at han var blevet ramt af toget, da han ville gå over skinnerne. Lidt uhyggeligt!!.
Ved 21 tiden - efter at toget var kommet i gang igen - gik togpersonalet i gang med at redde vores "senge", og så gik vi til køjs. Marcus havde en overkøje, Steen havde en nedenunder, og Adam og jeg havde en køje tilsammen, på den anden side af gangen - Jeg ved ikke hvor mange gange, at Adam sagde - da vi fik trukket for - "nej hvor er det hyggeligt det her mor".
Børnene sov godt, men jeg ved ikke lige hvor meget Steen og jeg fik sovet, men det er en udmærket måde at komme frem på.
- comments