Mampo vipi? Vi er sloeve og vi skriver ikke saerlig meget. Vi ved det godt, og har nu aftalt for at rette op paa det, at vi skriver smaa indlaeg en gang imellem, som vi saa skiftes til at skrive. Men det er jo lang tid siden vi sidst skrev, saa der skulle nok vaere lidt at fortaelle. Vores safari oplevelser skriver vi en af dagene. Og vi undskylder for stavefejlene og saadan, men det er noget lort at skrive paa disse computere! Paa familie-fronten kan vi fortaelle at vi har faaet en ny familie. Den nye familie ligger omkring 13 skridt vaek fra den gamle, men er af en lidt anden standard. Vi har nu faaet et hus med port og hegn omkring. Til forskel fra det gamle som bestod af to rum, har vi nu vores eget vaerelse (med hver vores seng!), koekken, stor stue og saa er der to sovevaerelser til boernene og foraeldrene. Vi er rigtig glade for at at have faaet vores eget rum nu, dette er dog kun gaeldende, hvis man ser bort fra de 3 fuldvoksne rotter, som bor oven paa vores skab. Om natten naar vi skal paa toilettet og man saa lige kigger ud i koekkenet, saa kunne man naesten tro, at man saa en optagelse af filmen Ratatouille (Disney film om en rotte der laver mad). Der er simpelthen utallige rotter igang med at spise og rode i maden. Mums! Men det kan egentlig ikke saette ens pis i kog mere. Det kan dog vaere irriterende at vaagne om natten, fordi der er rotte-fight paa loftet over os. I foregaars laa Mads i sofaen og beklagede sig over lugten I hans t-shirt. Det virkede nemlig ikke som den saedvanlige lugt! Vi overvejde om det kunne vaere fisken, som havde traengt ind i toejet, men dette virkede ogsaa lidt langt ude. Igaar foer aftenboennen saa fortaeller vores baba, at der nok ligger en doed rotte inde i sofaen, hvilket er aarsag til lugten! Men vores nye familie bestaar af baba, mama, Eva, Laura, Dennis og Cathrine. Dennis og Cathrine er dog paa kostskole, men er pt. hjemme pga. skoleferie. Eva er den aeldste paa 18, Dennis er 14, Cathrine er 8 og Laura er 4. Baba (som vi faktisk ikke kan navnet paa) arbejder som PR manager for et telefonselskab i Tanzania, mens mama har vi egen lille skole med omkring 100 elever. De lider vist ingen noed og vores baba har faktisk en bil paa vej fra Japan, som vi ikke haaber bliver nakket af pirater fra Somalia. Men skoent de har fint med penge, saa skal man alligevel spise ris og boenner naesten hver aften, hvilket i laengden bliver lidt kedeligt. Igaar fik vi dog fisk, hvilket smagte sindssygt godt. Man skal bare vaenner sig til, at fisken bliver serveret hel. Saa hovedet kan man ogsaa vaelge at spise! Familien virker ret religioese, da de bruger mange timer paa at se gospel-tv eller gudstjenster fra andre kirker. De gaar ligesom alle andre i kirke om soendagen. Den foerste soendag vi var i kirke med dem, der sad vi og stenede ret meget, fordi de foregik paa Swahili. Det gik dog op for os, at de paa et tidspunkt snakkede om os, da vi kunne hoere ordet "mzungu", mens der blev kigget hen paa os. Vores baba rejser sig saa lige pludseligt op og tager mikrofonen og holder en lille tale (paa Swahili), hvor vi nogen gange kan hoere ordet Danmark. Lige pludseligt kommer han ned med mikrofonen og giver den til Jakob. Vi kigger lidt maerkeligt paa hinanden og siger baba siger dernaest at vi skal praesentere os foran hele kirken. Jakob begynder at sige hvad han hedder, men bliver afbrudt da baba og praesten siger, at vi skal rejse os op. Staaende staar vi saa midt i kirken med mange hundrede mennesker og praesentere os selv. Det var vi sgu ikke helt forberedt paa! Men vi blev hjerteligt budt velkommen i deres kirke. Derudover er vi nu begyndt at bede aftenboen hver aften. Det er baba som beder mens folk sidder med lukkede oejne og haenderne foldet. Foerste gang sagde han at det bare var en kort aftenboen. Dog efter 6 minutter aabner vi begge oejene og underer os over, at han stadig snakker (paa Swahili). Den korte boen slutter dog efter 8 minutter og der bliver giver haand til alle. Det skal naevnes at det var 8 minutters uafbrudt snak. Vi har lovet at vi ogsaa nok skal bede en aftenboen en dag, men at vi goer det paa dansk, hvilket baba synes er rigtig fint, da Gud forstaar alle sprog. Vi finder det en smule svaert at bede hver aften, men det hoerer med til at vaere en del af familien. TID!African-time er bare noget man skal vaenne sig til. Uanset hvem, hvad og hvor saa kan man ikke stole paa den aftalte tid. De har et meget loest forhold til til, hvilket betyder at hvis man laver en aftale, saa kan man sagtens sidde og vente i over 1 time. Vi lavede fx en aftale med en laerer paa skolen, som skulle hjaelpe os med at koebe busbilletter til Arusha, om at moedes klokken 10 ved vores skole. Omkring kvart over 11 dukkede han op og undskyldte ikke rigtig at han var for sent, for det plejer man jo. Vores busafgang var klokken 8:30 og efter halvanden time undrede vi os over at bussen stadig ikke var kommet. Dog kom bussen efter et par timer og vores tur begyndte saaledes. Nolge af vores venner maatte vente 3 timer paa deres bus, saa vi var heldige. Idag aftalte vi ogsaa med den same laerer at moedes klokken 9 paa skolen, da vi skulle starte vores undervisning. Efter 2 timer med snake (mobil-spil) dukkede han op og sagde glad "Hello boss!". Saa man kan roligt sige, at ens taalmodig bliver sat paa proeve. Det hjaelper samtidig ikke at klage, da man saa bliver moedt med "Hakuna matata". Fritiden.Vi har rigeligt med fritid nu, da nusery-school har fri for skole, hvilket betyder vi kun har et par timers undervisning paa skolen om dagen. Vi er derfor begyndt at traene i et fitness center hver anden dag, hvor vi kan faa braendt noget af al den palmeolie af, som de propper i maden (og de bruger VIRKELIG meget olie). Prisen paa fitness er lidt det samme som i Danmark. Her er det bare saa nice, at der er en instruktoer som hjaelper en med at tage oevelser. Vores instruktoer hedder Dulla og er godt pumpet! Det er saadan en man ikke vil komme op og slaas med i byen! Derhjemme laeser vi i vores tykke boeger, hoerer musik, spiller gameboy, kalaha, ser gospel tv eller daarlige spanske synkroniserede serier eller vasker toej (i koldt vand=toejet bliver ikke rent. Man vi gaar efter, at saa laenge det har en lugt af saebe, saa maa det vaere rent nok).

Skolen

Vores nusery-klasse holder jo ferie nu, saa dem skal vi ikke undervise i lang tid nu. Der er istedet nogle stoerre boern, som vi saa skal undervise. Det er dog rigtig irriterende at infomationsniveauet ikke er hoejere! Vi kom igaar og sagde, at det ville vaere rart at vide, hvad vi i fremtiden skulle undervise i, saa vi ogsaa havde en mulighed for at forberede os derhjemme fra. Han var meget forstaaende og sagde "Yes my bosses". Idag synes de dog alligevel godt, at vi kunne undervise i noget, vi ikke havde forberedt os paa.