Profile
Blog
Photos
Videos
I Prora på Rügen (Mecklenburg-Vorpommern) findes et kolossalt bygningskompleks direkte ud til Østersøen. Her planlagde nazisterne et næsten fem kilometer langt feriecenter med plads til 20.000 gæster.
Men gæsterne kom aldrig.
Verdens længste hus er næsten fem kilometer langt. Det ligger på øen Rügen i Mecklenburg-Vorpommern. Nærmere betegnet ved landsbyen Prora nord for det mondæne badested
Binz.
Huset blev bygget af den nazistiske ferie- og fritidsorganisation Kraft durch Freude i årene 1935-39. Det skulle være et nazistisk ferie- og propagandaparadis med plads til 20.000 gæster, tyske arbejdere og deres familier.
Ti feriedage var, hvad arbejderne i den brune terrorstat fik tildelt om året. Og få udvalgte fik tilladelse til at tilbringe ferien i "Proras kolos", som den grå endeløse bygning kaldes af de lokale. Turisterne kunne tilbringe tiden på stranden lige neden for kolossen eller i to kæmpemæssige svømmehaller, hvis vejret var dårligt.
En kæmpehal med plads til alle 20.000 feriegæster skulle danne rammen om store propaganda- og underholdningsarrangementer.
Murere blev soldater
Men komplekset blev aldrig færdigt, før Anden Verdenskrig brød ud i 1939. Da krigen kom stod det meste af den lange hotelbygning endnu uden vinduer og inventar. Kæmpehallen og de to svømmehaller var bygningsarbejderne knap to nok begyndt på, og "Proras kolos" kom aldrig i brug, som det var planlagt.
De tyske soldater brasede ind i Polen, og snart fulgte de mange tusinde bygningsarbejdere fra Rügen efter. Der er aldrig nogen, der har nået at holde ferie i ferieparadiset. Bortset fra de østtyske NVA-officerer, der røg Havanna-cigarer sammen med deres cubanske gæster.
I krigens sidste år blev Hitlers planlagte feriekompleks i stedet for indrettet som nødboliger for hjemløse familier fra de sønderbombede byer Hamborg, Rostock og Stettin.
Bombetr uden held
Efter krigen fjernede russerne først alt af værdi. Den røde Hær forsøgte også at sprænge den nordlige del af byggeriet væk, men uden større succes. Viljen må have manglet.
Siden blev Prora kaserne for DDRs Nationale Volksarmee. Det var tillige indkvarterings- og uddannelsessted for terrorister fra blandt andet Libyen. Og selvfølgelig forbudt område for den almindelige DDR-borger.
Rügens beboere så for første gang i 1989, hvad Prora var for en størrelse.
Nu er huset fredet og Forbundsrepublikkens ejendom, og ingen ved rigtigt, hvad det skal bruges til. Det huser fire store museer, et museum om Kraft durch Freude, et andet museum om DDRs Volksarmee, et videnskabsmuseum, et jernbanemuseum samt gallerier og cafeer.
Absurd atmosfære
Stedets karakter er en smule absurd.
Bygningens arkitektur var højmoderne i 1930erne og adskiller sig ikke synderligt fra meget af det, der ellers blev opført i DDRs godt 40 leveår.
Arkitekten bag byggeriet, kölneren Clemens Klotz (1886-1969), er i dag stort set ukendt. I Det tredje Riges var han først en stor mand med titlen "Architekt der Reichsleitung der
NSDAP" direkte under Albert Speer. Senere kom han i modvind og fik sparket af Speer. Clemens Klotz tegnede ikke bare bygningen, men skabte også selv møbler og dekorationer til den symmetriske bygnings-slange.
På verdensudstillingen i Paris i 1937 (datidens Expo-udstillinger) fik projektet tildelt den højeste udmærkelse, Grand Prix. Når man ser den lange spøgelsesby, fordømmer man måske værket som det rene vanvid. Og vanvittigt ser det da også ud. Men ideen om betalt ferie for den jævne arbejder fra lejekasernerne i Berlin eller Hamborg var ny og fremsynet.
Dansk parallel
Tanken om, at ferien skulle bruges til kollektiv, ideologisk opdragelse og fysisk rekreation, var heller ikke noget specielt nazistisk fænomen. Lige så bizarre - men måske knap så monstrøse - ferieparadiser fandtes mange steder i den såkaldt socialistiske verden øst for jerntæppet.
1930erne demokratiske Danmark dyrkedes også en sammenblanding af politisk ideologi og socialpolitik. Den nærmeste danske parallel til Kraft durch Freude var en opfindelse af arbejderbevægelsen, Leg & Virke under DUI (Dansk Ungdom og Idræt).
Og hvad er egentlig forskellen mellem den nationalsocialistiske masseturisme og vor tids masseturisme?
Det 20. århundredes ideologier er visket væk. Men ved at slentre en tur forbi det mægtige anlæg i Prora ser man, hvor meget ideologiernes forestillinger om paradis ligner hinanden. Alle forskelle til trods.
De ti dages betalt ferie i Det tredje Rige er i dag en ofte åndløs turistindustri. Det 21. århundrede er tømt for ideologisk indhold, men mange rejsemål ligner kæmpeblokken på Rügen til forveksling.
Det ville være en løgn at sige, at Prora er smuk.
Omvendt lyver bygningen ikke. Den giver sig ikke ud for noget, den ikke er - som det ellers var almindeligt for meget tysk arkitektur i begyndelsen af det 20. århundrede. Især i den wilhelminske tid.
Den nordlige del, som Sovjetuionen bombede, ligner i dag det, det er: en spøgelsesby. Men fra stranden ser man knap nok "Proras kolos" for fyrretræer og klitter.
(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)
- comments