Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg da lige mulighed for at næsten stå ansigt til ansigt med en sumatra tiger, kun med en glasplade imellem.
Den 8. feb. tog Helle og jeg til Tarongo Zoo, som både har mange australske dyr og de "klassiske"som giraffer, elefanter, aber og heldigvis også tigre. Flere af dyrearterne har jeg aldig set før, fx pungrotter, næbdyr, kænguroer, koalaer og små røde hunde med kæmpeører. Tarongo Zoo er især kendt for at man fra haven har udsigt over skyline, operahus og Harbour Bridge. Bortset fra døde batterier var det en rigtig dejlig tur med keepers talks og shows, hvor dyrepasserne fremviste de forskellige dyr og fortalte om adfærd og sjove fakta.
Om aftenen var vi ude og få cocktails på O-bar, som er en bar på 47. etage som drejer rundt. I løbet af halvanden time fik man en flot udsigt over hele Sydney by night.
Den 10. feb. tog jeg med Helle ud til den danske kirke som hun arbejder for. Helle er ungdomsmedhjælper hernede, men arbejder som lærer i Danmark, derfor underviser hun børn hernede i dansk. Det er børn som har en dansk forælder, men som hører engelsk i skolen, TV, fra vennerne osv. og derved har svært ved at holde det danske sprog ved lige.
Jeg fik lov til at være med på holdet for de mindste, hvor vi snakkede om fastelavn, beklædning og sang Jens Peterens ko :)
Eftersom solen skinnede og temperaturen nærmede sig små 30 grader, tog Helle og jeg til Manly Beach for at stege lidt. Da vi steg ud af bussen kunne vi godt mærke at der var mere vind end inde i byen og den blå himmel blev desværre hurtigt dækket af skyer. Helle og jeg var positive (stædige) og tænkte at solen snart dukkede op igen... Det gjorde den ikke! Da det blev for koldt til at ligge i bikini besluttede vi os for at droppe strandturen, shoppe lidt i stedet og så tog vi hjem igen. Egentligt heldigt vi ikke blev længere, da vejret til aften viste sig fra sin mindre gode side.
Mandag morgen startede med at Skype og sortere billeder inden jeg tog til kirken igen for at følge Helle på job. Bente havde lavet rigtig lækker frokost som vi sad og nød mens vi snakkede om stort og småt.
Tirsdag fulgte jeg atter Helle på job, denne gang ikke på kontoret. Helle havde arrangeret en kaffe/lege date for de danske AuPairs i Sydney. Vi startede ud på Starbucks, hvor man åbenbart kan få Baby Chino, som er mælkeskum med kakaopulver på...
Frokosten blev indtaget på et Food Mall, som jeg synes er en genial idé. Forskellige madboder ligger klods op og ned af hinanden, så hvis man spiser flere sammen, er man fri for at skulle beslutte et sted at spise, men kan i stedet købe hvad man vil have om det så enten skal være tyrkisk, mexikansk, McDonals eller andet, og så sætter man sig på fælles borde i midten. Smart.
Efter frokost satte vi jagten ind på en foto udstilling, som Helle havde hørt om. Efter en masse bøvl med at finde den rigtige bus, stå af det rigtige sted og finde den rigtige adresse, fandt vi endelig foto udstillingen. Entre var gratis, hvilket gav god mening når man gik ind. Det første rum man kom til hang der 5 billeder at kvindelige maver som havde født, det næste rum var der 7 billeder af træer og efter at gå rundt i en lang snørklet gang, hvor man rigtig kunne bygge en spænding op, var der et stort billede af et par kvindeben.... Det var lige som det. Lidt skuffede gik vi tilbage mod byen og tog hjem og hyggede i stedet for.
Onsdag d. 13. feb. tog Helle og jeg ind til kirken, hvor der denne dag var besøg af Bazardamerne. Bazardamerne er ældre damer som mødes for at holde det danske sprog ved lige, være sociale og kreere julepynt som skal sælges til det store julemarked som bliver afholdt i november. Helle og jeg lavede forskellige opgaver, bl.a. at pynte fastelavnstønder og blande slikposer. Helle har mange opgaver ved computeren så jeg sad og klippe-klistrede oversættelser sammen ift. påskebingo som skal bruges på weekendens konfirmand lejr.
En stakkels fugl havde forvildet sig ind i kirkens lokaler, og på trods af kiksestykker ved døren og kosteskafte i loftet kunne fuglen ikke lokkes ud. Helles opgaver kan sandelig være forskellige fra dag til dag.
Onsdag eftermiddag hentede vi Bentes mindste søn fra skolen. Alle børnene bærer skoleuniform og har ens hat, sko og strømper, så det kan godt tage et par minutter at finde den gut man skal have med.
Helle har været heldig at finde et rigtig fedt gospelkor hernede, så om aftenen gik jeg, trods problemer med stoppede tog, et tiltrængt skud Gospel Spirit.
- comments