Profile
Blog
Photos
Videos
Australien er 10 timer foran Danmark, hvilket bevirker at mit indre ur er blevet en smule rundforvirret. Jeg tog afsted aften, dansk tid, fik serveret aftenmad i flyet kl 03, og under hele turen føler jeg hverken at jeg har været helt vågen eller sov 100 %. På trods af svingende bevidsthedsskala, gik turen herned som smurt, og der havde ikke været nogen grund til bekymring. Jeg havde lidt frygtet at bagageb ikke nåede frem, eller at de ville stille en masse spørgsmål omkring de tuber remolade jeg havde taget med, Mod al forventning strøg jeg lige igennem sikkerhedstjek hver gang.
kl. 7 am (Australsk tid, morgen) ankom jeg til lufthavnen og ca en time senere modtog Helle mig, og vi tog et tog hjem til hendes hjem, inden hun tog på arbejde. Hjemmefra var jeg blevet rådet til at holde mig vågen, så jeg kunne sove om aftenen, meeen tog lige en lur på en time, som så blev til syv! Da Helle kom hjem spiste vi aftensmad sammen og tog ind til byen til baren "Slip in", som er det sted Mary og Frederik mødte hinanden :) Der var rigtig hyggelig stemning med live musik i gårdhaven. Umiddelbart ingen kronprinser men en masse glade unde danskere.
Helle og jeg var hjemme omkring midnat og jeg kunne sagtens falde i søvn... Indtil kl halv seks, hvor jeg derefter var lysvågen. Ja, døgnrytme er en sjov ting, og vanens magt er stor.
Dagen i dag har vi bl.a. brugt på at slentre rundt i centrum og se de berømte must-sees; Operahuset og Harbour Bridge. Vejret er skønt, omkring knap 30 grader vil jeg tro, og omgivelserne hernede er rigtig smukke. Jeg glæder mig til at se endnu mere og i morgen smutter vi i Tarongo Zoo, det kan kun blive godt :)
- comments
ruth :) syntes ellers at Bente skrev hun havde kaffen klar når du kom med Helle på arbejde, det sov du så fra. :( Skønt at høre alt er gået godt på turen derned, og at I rigtig hygger jer. Flotte billeder. knus mor
Line Hej Hanne! Dejligt at høre du er kommet godt afsted! Billederne viser jo allerede at det bliver et eventyr ;-)) det er skønt at følge med i hvad du laver! Håber du vil sende lidt af varmen til Danmark! Knus
Hanne Hey Line. Dejligt at vide der er nogle der har lyst til at følge lidt med :) Lige nu er vi tilbage i Sydney og tager et par stille og rolige dage, inden jeg tager på tur langs østkysten. Jeg har fået at vide det er omkring 30 grader i Cairns, så der må du gerne tage et par grader fra ;) Håber det går godt hos dig? Knus