Profile
Blog
Photos
Videos
OBS: DETTE INDLÆG ER SKREVET FÆRDIG DEN 8. JANUAR
Hej alle.
Søndag aften den 4. Januar, var der barbecue. Vi sad sammen med 4 andre. Med i prisen var der en "gratis" øl eller et glas vin. Melle fik øl, mens jeg valgte en hvidvin, som er en af de bedre, jeg har smagt. Der blev sagt skål af 2 fyre overfor os, som hurtigt ændrede det til "Cheers". Vi svarede så tilbage med "Skål", hvorefter de spurgte: "Er I fra Danmark?" :) Det blev starten på en hyggelig aften, hvor der blev snakket mere dansk end engelsk. De 2 fyre havde mødt hinanden på efterskole i 10/11, og nu var de taget ud på drømmerejsen sammen, som inkluderede Nz, Australien og Thailand. Selvom vi alle var trætte allerede omkring kl. 21, valgte vi alligevel at gå en tur ned til stranden og lidt rundt i byen. Det endte med at klokken var over 23, før vi kom i seng.
Den 5. Januar skulle Melle og jeg med en bus kl. 7.10. Vi skulle på tur til Cape Reinga, som er nordøens nordligste punkt. Buschaufføren var fantastisk. :) Han startede ud med at byde os velkommen og sang derefter Nz's nationalmelodi. Han var virkelig en god guide. :) Efter at have holdt en pause, så alle havde mad med på turen, fortsatte vi til Cape Reinga, hvor vi havde 45 minutter til at gå lidt rundt. Vi kom bl.a. hen til et fyrtårn samt nogle skilte, der viste afstanden til bl.a. Bluff, som er sydøens sydligste punkt. Der tager Melle og jeg hen i februar. :) Udsigten ved Cape Reinga var fantastisk. Det er her Stillehavet og det Tasmanske hav mødes, hvilket man godt kunne se, da der en nuance forskel i de blå farver.
Vi holdt frokostpause ved en strand, hvor nogle udnyttede, at de kunne bade i Stillehavet. :)
Melle og jeg valgte dog kun at få vand op til vores knæ. Jeg er ikke den store vandhund, men ville ikke gå glip af muligheden for at dyppe fødderne i Stillehavet :)
Efter frokost var det tid til dagens lidt mere krævende aktivitet. Vi skulle ud til nogle store sanddynger, hvor vi skulle sandboarde. Jeg var meget nervøs, og det blev kun værre, da vi kom op til toppen, hvorfra vi skulle gøre det. MEN JEG GJORDE DET!!! og ikke nok med det, jeg valgte at bestige sand"bjerget" igen for at tage endnu en tur. Jeg er meget stolt af mig selv, og det var faktisk rigtig sjovt :D Som vores buschauffør sagde det: "Ind i mellem skal man gøre ting, som gør en meget nervøs". Jeg kan kun give ham ret. :)
Efter vores ture ned ad sand"bjerget" fortsatte vi hen ad 90 mile beach, hvor vi kørte meget få meter fra havet. Vi nåede også ud at dyppe tæerne i det Tasmanske hav - eller rettere sagt benene, da der lige pludselig kom nogle bølger, der medførte at vores shorts blev lidt våde. Heldigvis tørrede de hurtigt her i sommervarmen :)
Inden vi skulle ud på en gåtur i en skov med kauri træer, holdt vi en lille snack pause ved en lille café, hvor vi kunne få en kæmpe is for $4.50. Vi kunne ikke spise op :p Da vi nåede hen til Kauri træerne sang vores buschauffør en sang for os, hvorefter han fik 2 canadiere til at synge deres nationalmelodi :) Jeg kan ikke lige huske, hvad området med kauri træerne hed, desværre.
Dagen efter skulle vi på cruise. Vejret var endnu engang med os, så vi fik mest muligt ud af det :D Vi sejlede rundt mellem 144 øer, som er en del af Bay of Island. Vi fik endda også mulighed for at stoppe på en af dem, hvor vi fik 45 minutter til at gå rundt eller bade. Melle og jeg gik op på toppen af en bakke og fik en FANTASTISK udsigt ud over vand, øer osv :)
På et tidspunkt sejlede vi også hen til et område, hvor der var delfiner. De svømmede helt tæt på båden og nogle gange under. Der var helt vildt mange - måske omkring 10 :) Det var rigtig fedt at opleve :D
Eftersom vores Cruise hed "The hole in the rock" skulle vi også se en "hulsten". Hullet var så stort, at vi kunne sejle igennem det :) En lidt speciel form for tunnel :) Efter ca. 4 timer var vi tilbage i Paihia, hvor der var tid til at spise frokost inden vores bus kørte mod Auckland :D Paihia var en rigtig hyggelig by, og jeg er glad for at vi tog derop og især hele vejen op til Cape Reinga :)
Pas godt på jer selv og hinanden til vi ses igen.
Knus Hanne :)
- comments