Frie som fuglen, uden rigtig fornemmelse af hvilken ugedag, hvilken tid eller hvilken dato det egentlig er, har vi overlevet backpackerlivet i endnu en måneds tid. Vi beklager manglende opdateringer på bloggen, men tiden flyver afsted i den store verden. Vi anbefaler dog, at man ikke læser dette indlæg på én gang, da det kan medføre rejselyst og rastløshed.

Opholdet i Byron Bay blev forlænget en dag, da denne lille surferby efter vores overbevisning burde være at finde som et af de syv vidundere. Byen og dens indbyggere er dejligt afslappede, fyldt med passionerede surfere. Vi prøvede også selv kræfter med surferlivet på et halvdags kursus og blev allerede dér fantastiske surf-babes - eller bare to forvirrede piger med alt for store surfbræt, der slugte to liter saltvand undervejs, mens surf-instruktøren blev ved at gentage sætningen "Paddle like a tiger, paddle like a tiger…grrr grrr". Sjovt var det, og vi stod rent faktisk på brættet op til flere gange, men nu med endnu større respekt for de virkelige surfere. Ellers blev tiden brugt på strandture og hyggelige bål på stranden om aftenen med guitar-jam.

Vi ville med glæde have brugt mere tid her, men da vores tid i Australien ikke var uendelig, blev vi der desværre kun fire dage.

Fra Byron Bay fortsatte vi til Surfers Paradise - Australiens svar på Sunny Beach. Her brugte vi et par dage med pubcrawl og en fantastisk Ladies Night med en hel aftens fri bar! Længtes dog i ny og næ efter Byron Bay.

Halvvejs på vores tur op langs Australiens østkyst var det tid til et tiltrængt afbræk fra vores alkoholiserede backpackerliv. Et dansk pitstop hos Louise onkel og hans familie i Brisbane gav os mulighed for at slappe af med hjemmebagte boller, hjemmelavet leverpostej og remoulade, lækker BBQ, bløde senge og dansk hygge. Efter en dags forgæves koalajagt omkring Wellington Point ved Brisbane, tog vi en færgetur til Koala Lone Pine Sanctuary, hvor vi endelig fik mulighed for at se koalaer i alle størrelser og afskygnigner, fodre kænguruer og få et glimt af nogle af landets interessante dyrearter. Endnu en gang vil vi gerne lige sige tak til Onkel Bent + familie for nogle skønne dage - vi skal nok sende opskriften på brownies! (Husk ekstra chokolade med fordel kan tilføjes)

Hervey Bay er et pitstop inden turen går til Fraser Island, og her endte vores næste bustur. Efter en aftens med briefing om vores 3 dages tur til sandøen, stod vi dagen efter klar med hele holdet, bestående af 17 unge backpackere og en hyggelig erfaren guide, klar til at opleve verdens største sandø med tre firhjulstrækkere som transportmiddel - fyldt med mad og opbakning. Med en lang hvid sandstrand som hovedvej og små, sandede inlandroads på øen fik vi badet i forfriskende ferskvandssøer og champagne-pools,set øen fra høje udkigspunkter, spottet skibsvrag, gået i en bæk med det klareste vand, lavet barbeque og nydt bål og guitarmusik. Vi har kørt firhjulstrækkere med rattet placeret i den forkerte side, meget underlig fornemmelse når man kører og finder ud af at vinduesviskeren ikke er blinklys, at gearstangen ikke er til højre og at det er bedst at placere sig i venstre side af vejen. Alligevel blev Hanne udnævnt til "driver of choice" i vores firhjulstrækker, hvilket gjorde Louise stolt! :) Bilens 4 mandlige passagerer var ikke for stolte til at indrømme, at kvinderne klart havde vist sig bedst bag rattet. Derudover så vores øjne edderkopper så store som knytnæver og oplevede en dingoalarm pga. at en kvinde var blevet bidt af en dingo (vild hund) på stranden. Den sidste aften beundrede vi hele verdens stjerner nede på en kulsort strand, hvilket var vildt betagende.

Med en masse gode oplevelser forlod vi Fraser Island efter tre dage, og tog os endnu en overnatning i Hervey bay inden turen gik videre til Airlie Beach, hvor vi ankom en lørdag morgen.

Efter en kaotisk ankomst, hvor vi først fik forvildet os ind på det forkerte booking-kontor, fik vi hurtigt travlt med at pakke tasker, købe goon(en karton med 4 liter dårlig (men billig) hvidvin) og nå til næste stoppested - en havn. Sammen med 22 andre passagere, 3 crew-medlemmer og den meget lattermilde Skipper Steve boardede vi katamaranen Avatar og bedrog os ud på en 2 dages sejltur. Programmet bestod bl.a. af snorkling ved Great Barrier Reef, solbadning på dækket, afslapning i kahytten og besøg på Whiteheaven Beach. Alt sammen med smuk udsigt over blåt hav og Whitsundays øerne og krydret med kæmpeskildpadder, der et par gange sonderede terrænet omkring båden.

Tilbage i Airlie Beach kunne vi hurtigt blive enige om, at vi aldrig ville ende som fiskere på æ' Westerhaw, da alting stadig gyngede flere timer efter vi var tilbage på fast grund. Til gengæld havde vi ikke fået helt nok af de andre passagere, og mange af os mødtes derfor til Afterparty om aftenen, hvor gruppen nærmest fik smidt kander af øl i hovedet for både at møde op og efterfølgende for at vinde alle aftenens konkurrencer. Det blev en hyggelig aften og en god afslutning på sejlturen - denne gang helt uden goon.

Den efterfølgende solskinsdag nød vi ved Airlie Lagoon, en menneskeskabt lagune fri for hajer og andre af havets uønskede væsener.

Ikke helt glade for at forlade lagunen og den dejlige strandby fortsatte vi nordpå til Townsville, hvor vi straks tog færgen videre til en lille ø kaldet Magnetic Island. Her fik vi os hurtigt indlogeret i en bungalow i Bungalow Bay Koala Village og herfra tog vi i løbet af 2 dage imod alt, hvad Maggie tilbød os: En vandretur med skønne udsigter og vilde koaler, som gerne ville/man kunne nusse, BBQ og goon på stranden, Coconut Bowling og en dagstur i en firhjulstrækker rundt til øens dejlige strande med sidste stop på Westpoint, der bød på en smuk solnedgang. En del af tiden på øen brugte vi sammen med de 2 walisiske piger, Sarah og Ffion, som forfølger os gennem hele Oceanien. De så os første gang i Byron Bay og derefter mødte vi dem i Sufers Paradise, var på tur med dem på Fraser Island, festede med dem i Cairns, fløj samme dag til New Zealand, hvor vi nu kører rundt i hver vores autocamper og mødes af og til - næste møde bliver til aftenens Jack Johnson koncert.

Sidste stop i Australien blev Cairns. Vi ville egentlig gerne have været til Mission Beach, men vi valgte at bruge en ekstra dag på Magnetic Island. Specielt efter at det fredag morgen gik op for os, at vores afrejsedag fra Australien (d.22/11) var en mandag og IKKE tirsdag. Heldigt nok… Skydive måtte vi derfor gemme til NZ.

Cairns er en hyggelig, halvstor by med høj luftfugtighed, en menneskeskabt lagune velegnet til afkøling og en hel del turister, som enten starter eller slutter deres tur langs Australiens østkyst her. For os blev det endestationen, og dagene blev brugt på afslapning og en sidste bytur med Sarah og Ffi inden flyet lettede mandag middag og tog os til New Zealand - sidste stop inden vi igen vil stå med dansk grund under fødderne, en rugbrødsmad med leverpostej i hånden og et hoved fyldt med oplevelser, som skal fordøjes i juledagene.

Australien var storslående og en perfekt destination efter kulturchokket i Asien. Der var tid til afslapning, og indimellem de fantastiske oplevelser her, var der sommetider også en smule tid til at fordøje nogle af indtrykkene fra Vietnam og Laos. Vi var nu igen ladet op til 3 korte uger i NZ, hvor oplevelser og indtryk åbenbart skulle blive ved med at vælte ind!

New Zealand

MANDAG d, 22 nov. Stod vi forventningsfulde i Aucklands lufthavn, klar på at udforske endnu et land De første to dage blev brugt i Auckland, hvor tiden gik med at pleje jetlag og slentre rundt i byens gader.

Fra d. 24. nov. vinkede vi lykkelige pænt farvel til livet på dorms, der har været vildt godt til at møde nye mennesker, men efter en måned på dorms i Australien bød vi vores nye lejede autocamper med kælenavnet "Jeff" hjerteligt velkommen. Udleveringen af "Jeff" tog tid, og vi fik derfor tiltusket os to hængekøjer, som vi forhåbentligt i ny og næ får tid til at tage en slapper i - Det er endnu ikke sket, men dagen må snart komme.

Allerede efter et par øjeblikkes kørsel udenfor Auckland opdager man hvor smuk og fuldkommen fantastisk naturen her i NZ er! Vores første måltid i campervanen blev nydt ved Henga Beach, der er en sortsandsstrand, hvor det sorte sand glimter og glitrer i skæret fra solen - Vildt flot! Herfra gik turen over mod østkysten til en by kaldet Whangamata, hvor vi overnattede helt diskret og ganske ulovligt på en parkeringsplads. Uden nogen reprimander fra politiet jagtede vi solopgangen som blev set fra vores i seng i campervanen med bagsmækken åben - flot, flot, flot. Ihh hvor er alt altså bare flot her! Selvom det krævede en tidlig morgenvækning var solopgangen det hele værd! WOW!

Ovenpå en formiddagslur var vi parate til at køre længere syd på med målet Rotorua. Man bliver helt overrumplet af bare at køre runde i dette land, aldrig har naturen været så flot som her. Men altså, Rotorua er en termisk by, hvilket vil sige at der findes hotsprings, geysere, mudpools osv over det hele. Efter en gåtur i Kuirau park fik vi set kogende vandhuller og boblende mudderpøle og ikke mindst lugtetden karakteristiske lugt af rådden æg de termiske områder bringer med sig. Efter en lang dag restituerede vi i en naturlig opvarmet hot spa.

Næste formiddag blev brugt på at lære Maori landsbyen "Whakarewarewa thermal village". Ved hjælp af de naturlige hotsprings dampede og kogte de mad i pools, hvor vandet var 99,9 c grader i overfladen, mens temperaturen kom op på 290 c grader på 55 meters dybde. Madpoolen er selvrensende pga. de høje temperaturer og det tager kun 10 sek. At koge skaldyr samt 7 hurtige dyp for at koge grøntsager - mega smart!

Det varme vand udnyttes også til at bade i, hvor naturlige olier findes - og ja, så er det fællesbad hver eneste dag, hvilket vi pænt blev tilbudt og pænt takkede nej til. Efter at have set traditionel stammedans, krigsdans og kærlighedssange tog vi "Jeff" videre mod to søer, kaldet green and blue lake, fordi den ene pudsigt nok er grøn og den anden blå, hvor vi fik slappet af inden vi tog det sidste stræk til endnu en termisk by Taupo, der nok er mest kendt som hovedstaden for ekstremsport.. Efter at have bestilt skydive til dagen efter, nød vi den sidste middagssol ved Hot Water Beach, hvor varme kilder løber så tæt under overfladen, at man ved at grave i sandet kan lave sit eget nærmest kogende fodbad, eller hvis man graver længe nok sin helt hjemmelavede spa.

Wow! D. 26 november 2010 faldt Hanne Pedersen og Louise Kirkeby ned fra himlen i form af et skydive! Det var vildt og fuldkommen sindssygt og hvis pengemønterne rækker må vi absolut gøre det igen! WOW WOW WOW! Fuldkommen høje af adrenalinkicket fik vi smagt honning, set vandfald, en dæmning, badet i hot streams, hjulpet soldater med at tage billeder sammen med turister - en travl men god dag!

Sidst på dagen fortsatte vi imod New Plymouth, hvor vi fandt en lille - igen lidt ulovlig - græsplet ved en flod at parkere vores kære "Jeff" på.

Morgenen efter er dagen i dag, hvor vi startede med at finde den lange, snørklede, seværdige Forgotten World Highway, som vi brugte vores formiddag på. Eftermiddagen blev brugt på at hive "Jeff" op på vulkanen Mt Taranaki, hvor der mødte os hardcore hikere, vidtrækkende udsigter og flot natur. Vi måtte dog forlade vulkanen til fordel for byen New Plymouth som i aften afholder en koncert i en af deres smukke parker. Stjernen er Jack Johnson og det bliver vildt!

Vi undskylder endnu en gang for manglende opdatering her på bloggen, stavefjelnee i den nu indlagte og billeder, som kommer hurtigst muligt.

Elsker "Jeff"(som snart skal pyntes op til jul), elsker at falde ned fra himlen og elsker "Jack Johnson"!