Profile
Blog
Photos
Videos
Vietnam:
Vores tur fra Tadlo i Laos til Hoi An i Vietnam skulle vise sig at være en styrkeprøve uden dets lige. Den første bustur på 8 timer til Savannakhet bliver vores tasker drivvåde da buschaufføren har valgt at bruge vores tasker til at holde den piskende regn ude. Ydermere dur vinduesviskerne ikke og bussens motor går i stå. I Savhannaket har vores bibel, Lonely planet lovet guld og grønne skove om V.I.P-bus hele vejen til Hoi An, det skulle dog vise sig at vores religion her har slået fejl. I hvert fald kører der ingen VIP-busser i weekenden, i stedet må vi hoppe på en lokalbus, der tager 14 timer + 4 timers ventetid ved grænsen. Før vi ved af, hvad vi har begivet os ud i, sidder vi i en bus fyldt med cigaretrygende lokale, der hurtigt forvandler bussen til et rygerum på hjul. Hele vejen sidder tre kineser og smaskerog leger med deres snot i deres bedste tro for at charmere os, Vi var absolut solgt!
Da vi holder pause ved grænsen beslutter vi os for at tage frisk luft et kvarters tid for derefter at lægge os ind i bussen for at sove igen i vores egne soveposer. Men på den tid vi har fået frisk luft er der en beskidt vietnameser som har valgt at putte sig i Louises sovepose - og ja faldet i søvn. Louise fik hurtigt fundet sin fikse lommelygte og lyst ham i hovedet efterfulgt af kommentaren "This is MINE! IT'S MINE!" Tilsyneladende havde denne vietnameser ikke forstået første gang, da han prøver at hugge Louises nakkestøtte og hun pænt siger "No it's mine!" Et simpelt eksempel på hvordan kommunikation af og til ikke fungerer her i Asien. Efter endnu en lokalbus ankom vi til Hoi An.
Hoi An er en helt fortryllende by, der tryller drømme frem om tøj vores garderobeskab end ikke vidste eksisterede. Side om side ligger den ene skrædderbutik efter den anden, der med glæde vil sy alt hvad du ønsker til billige penge.
Mandag morgen havde vi fundet vores skrædder-paradis, hvor to søstre fik skitseret hvilke kjoler, jumpsuits, jakker, sko, shorts, toppe, bluser, skjorter mm. vi gerne ville have syet. Det blev til ca. 15 ting til hver af os, der nu er på vej til Danmark med posten. En pakke vi stadig krydser vores fingre for finder vej til Danmark.
Mandag eftermiddag blev vi "kidnappet" af en dame mens vi købte frugt. Hun snakkede om pedicure for 1$, mens huns hunsede rundt med os gennem et helt markeds finurlige veje. I hvert fald blev kidnapningen forvandlet til den mere behagelige af slagsen. Efter et par timer havde denne sprælske dame og hendes søster fået lokket 35$ ud af os. Et par herlige, livlige midaldrende damer man på ingen måder kunne sige nej til, eller ville acceptere et nej.
Vi blev passet og plejet med pedicure, manicure, fodafskrabning (foregår med en gammeldags barberkniv) og afvoksning/barbering med et stykke sytråd på benene - Mærkeligt, men effektivt og smertefuldt. Under denne sytrådsbarbering hørtes sætningerne: "Legs like babyborn", "Pamper, pamper, my daugther"
I Hoi An brugte vi tre dage, hvor tøjprøvning/retning udgjorde en stor del. Herudover var vi på madkursus, på marked og stranden.
Onsdag nat tog vi en sleeperbus til Nha Trang. Nha Trang en by ved kysten med en god strand og masser af barer = mange backpackere.
Vi havde planlagt, at torsdag skulle bruges til vores første dag på stranden, så den ikke-eksisterende tan skulle opbygges. Desværre har tyfonen ved Phillipinerne/Kina eftersigende leget med vores gode vejr, så stranddagen blev til en dag på en cafe med én god bog, mens regn og blæst hærgede udenfor.
Torsdag aften blev helliget til vores egen planlagte pubcrawl, så vi nåede alle barenes "happy hour", smart, smart, smart. Det endte endda med at vi fik os et job for en bar, der bestod i at dele flyers rundt til andre backpackere, for denne lille opgave fik vi gratis bar resten af natten. Vores aften endte på Sailing Club, hvor vi dansede natten lang.
Fredag vågner Louise til en ærgelig opdagelse - hendes elskede kamera er tilsyneladende blevet stjålet engang på byturen. Øv øv øv.
Hele fredagen var vi på en snorkel bådtur, hvor solen endelig skinnende af hele sin styrke, så den meget omdiskuterede tan blev synlig….Jaaah :)
Den resterende del af fredagen brugte Louise på at anmelde sit stjålne kamera til politiet, hvilket skulle blive ret besværligt. Men efter 3 besøg på politistationen uden for byen, en forsvundet anmeldelse, et par kopier og en del usikkerhed senere håber hun på at få sendt en politirapport til Danmark, så forsikringen vil dække tyveriet.
Lørdag morgen blev vores oppakning monteret på to motorcykler, hvor vi også blev installeret med styrthjelm og musik i ørerne og selvfølgelig med hver vores chauffør - En easyrider-tour gennem Vietnams highlands, med en overnatning for at ende i Dalat.
Desværre var vores guide nok lidt for god til at sælge sig selv med sit flydende engelsk da vi hyrede ham til dette job i Nha Trang. Det skulle vise sig, at han ikke forstår ret meget af hvad vi spørger om, og når han forklarer ting på vejen bruger han selvopfundne "England-word", som er umulige at finde sammenhæng i. Ved spørgsmål han ikke forstår kommer han med at helt andet svar og en bi bliver med "England-word" ifølge ham til "Corn".
Så lidt kommunikationsproblemer opstår, men bag på motorcyklen har vi dog stadig fået set en smuk verden med masser af oplevelser: Bjerge, søer, øm popo,, minoriteter, øm popo, elefanter, vandfald, øm popo, øm popo, øm!
Easyrider-turens endestation var bjergbyen Dalat, hvor vi på en café fik skrevet lidt blog mm. til lyden af skønt, live blues-musik! Herefter fulgte busturen mod sidste stop i Vietnam: Saigon/Ho Chi Minh City.
I Saigon fik vi stillet vores kulturelle behov med besøg på både krigsmuseum og museum for traditionel medicin i Vietnam. Herudover nød vi en sidste aften med billig alkohol, en sidste billig massage og vores sidste billige, asiatiske måltider.
Efter en måned med nudler, konstant søgen efter toiletpapir, billig massage/alkohol/mad/alt!, lange busture, fantastisk natur og finurlige, men som oftest venlige mennesker, var vi d.26.oktober ret opsatte på, at næste destination skulle indeholde både civilisation, sol&strand, surfing, madlavning og ren afslapning. I morgen hopper vi for første gang op på et board, men derudover er kravene til 'destination Australia' allerede opfyldt.
Australien:
De første 3-4 dage brugte vi i Sydney, hvor vi naturligvis både fik set det obligatoriske Operahus og Harbour Bridge. De første par dage bød på udforskning af byen og indkøb, så vi for første gang kunne kreere vores eget måltid. Det skal dog lige tilføjes, at det ikke hidtil har været muligt, og at det absolut ikke er sidste gang vi har benyttet os af den mulighed. Der er jo ingen grænser for de kulinariske oplevelser man kan forkæle sig selv med fra et køkken på et backpacker-hostel. Dog skal man lige være opmærksom på, at der i Australien kan købes SELV-HÆVENDE mel?! Udover kokkerering forsøgte vi os også med en danselektion i Contemporary-dance ved Sydney Dance Company. Da der disse dage ikke var mulighed for at følge begynder-lektioner, måtte vi deltage mellem de lettere-øvede. Det var nok lige lovligt optimistisk af de to halv-dvaske danskere, men stadigvæk en super god oplevelse, der nu kun har fået os til at glæde os endnu mere til forårets højskoleophold!
På 3.dagen tog vi en dagstur til Blue Mountains - en bjergkæde, der (som det af navnet fremgår) har et blåt skær over sig fra blå oliedampe fra eukalyptustræer. Optimistiske, som vi nu engang er, havde vi naturligvis bare iført os shorts. Da vejret dog var temmelig koldt lige netop denne dag, måtte vi hurtigt besøge den nærmeste genner i bjergbyen Katoomba, før vi begav os på en trekkingtur ud i bjergene. Louise er sidenhen blevet ret så forelskede i sine 5$ lilla long-johns - som da også har fået en del opmærksomhed eftersom en del andre åbenbart mener, at man bør iføre sig noget udenpå. Trekkingturen endte med at blive en flot tur, da vejret op på dagen blev bedre, og det meste at tågen lettede.
For at sige ordentlig farvel til storbyen sluttede vi naturligvis af med en lille bytur og en efterfølgende dag med sol&strand før vi i går aftes tog Greyhound-bussen til Byron Bay.
Velankommet har vi fået udhvilet ved en dag på stranden og ser frem til endnu mere afslapning i det hvide sand med udsigt over det smukke hav!
Nu er det tid til de obligatoriske opgaver som indkøb, madlavning og evt. en lille fest! Vi håber, at I derhjemme arbejder lige så hårdt som os!
Hvis I gemmer et par snefnug til os, når sneen falder d.5.nov, ja, så skal vi nok hilse strandløverne og sende en solstråle eller to hjem til DK.
- comments
Gitte CHristiansen Hej HAnne og Louise Hvor det dejligt at høre om jeres oplevelser. Man får lyst til at være med. Det lyder som om I får mest mulig ud af alle de ting, I oplever. Om det så er at uddele flyers på en strand. Her i Dejbjerg går livet sin vante gang. Vi nyder hverdagslivet på efterskolen med alle de glade elever og ernergiske medarbejdere, som fylder skolen. Jeg har tænkt på, om I kunne tænke Jer at skrive noget, som kunne komme i årsskriftet, gerne med lidt overvejelser om, hvorfor man skal rejse ud og opleve andre kulturer, og hvad man får ud af det? udover gode oplevelser. I kan skrive til mig på min mail: [email protected] om I er interesserede og om I har mulighed for at komme til det. Vi har deadline mandag d. 8. november. Mange hilsner fra GItte Christiansen