Profile
Blog
Photos
Videos
Elsker, elsker Jack Johnson! Jamen altså, hvor den mand bare kan synge og spille. En god koncert, hvor vores elskede Jack slyngede den ene efter den anden favoritsang ud af ærmet, som ramte Hanne P og Louise K's ører nede på første(!) række. Koncerten var vildt flot, da scenen er placeret ude i en lille sø, så det hele bliver genspejlet i søen. Op til flere modige sjæle fik svømmet sig vej ud til Jack, hvor han gladeligt uddelte high-fives, mens horder af sikkerhedsfolk prøvede at undgå situationen. Hvis nogen skulle være i tvivl, ville vi helt klart samle Jack Johnson + guitar op, hvis han tilfældigvis og højst usandsynligt hitchhiker på Jeff's vej.
Helt forgabte i Jack vågner vi mandag morgen og kører med de to walisiske piger Sarah og Ffion mod den sydlige del af nordøen med endestation Wellington, hvor vi skal med færgen til sydøen næste dag. Vi ender med at sove på et motels p-plads. Motellet har de mest flinke ejere, der tilsyneladende ikke bekymrer sig om, om vi gør noget ulovligt ved at parkere der, men nærmere om det er sikkert for to danske piger at overnatte, og derfor lover de os, at hvis vi hører så meget som det mindste "bøh" i løbet af natten skal vi endelig bare rende ind til dem.
Sikkert kom vi dog gennem natten, og næste morgen tog vi færgen fra Wellington til Picton, hvor færgeturen indeholdt ,som alt andet her i NZ, alt for smuk natur. Fuldstændig betagede fik vi bakset Jeff ud af færgen og til den nærmeste mekaniker, da Jeffs køkkengrej haltede alvorligt. Resten af dagen brugte vi i Whites Bay Recreation Reserve på at klippe julepynt, så Jeff kunne blive klar til morgendagens 1. dec., og til at researche lidt om sydøen og hvad de sidste to uger af vores rejse skal bruges på.
Vi fandt hurtigt ud af at næste dag skulle bruges på vinsmagning i den verdenskendte vinregion Marlborough. Udstyret med cykelhjelme og refleksveste cyklede vi på en tandemcykel rundt i området og smagte den ene tørre, sure, søde, runde, klassiske vin efter den anden. Efter et par vinindkøb vendte vi Jeff mod nord, hvor vi overnattede i Pelorus Brigde, hvor aftenen blev brugt på endnu mere julepynt.
d. 2. december skulle bruges paa trekking i Abel Tasman National Park beliggende mod nord paa sydoen. Den mindste nationalpark i NZ, men en flot en af slagsen. Vi valgte at tage et lille stykke af det meget beroemte coastal track, hvis fulde laengde vil tage op til 5 dage at komme igennem. En vand-taxa sejlede os til Anchorage Hut, hvor en 13 km lang gaatur tilbage mod udgangsstedet ventede. Som navnet paa tracket antyder, gaar man langs kysten, hvor man kan spotte flotte sandstrande, bugter, bjerge, klipper og det turkisblå hav - En fantastisk tur paa en solrig dag. Med oemme ben og ret udmattede fik vi Jeff flyttet en halvtime sydpaa, hvor vi sov ved en fin sandstrand. Paa trekingturen blev der desuden indført en bandekasse, hvor man maa smide 20 cent for hvert et grimt ord. Efter to doegn er Hanne nu kommet over 5 dollar, og brokker sig over at hun f****** aldrig laerer det, hvilket medfoerer at hun maa smide endnu 20 cent.
Naeste dag koerte Jeff tvaers over sydoen til vestkysten. Byen Westport er isaer kendt fordi de har en saelkoloni, som holder til lidt uden for byen. Paa denne tid af aaret yngler saelerne, saa vi fik mulighed for at se to smaa sael-babyer og masse andre kaempe saeler - wow! Fra Westport gik turen lidt laengere ned af vestkysten til Jack's Gasthof (Ja, tysk ejer), som var et hyggeligt lille sted ved Little Totara River. Vi fik brugt vores udendoers bad, der i loebet af eftermiddagen var blevet varmet op af solens stråler. Meget primitivt, meget sjovt!
Efter Louises 10 timers nap koerte vi veludhvilede videre ned langs kysten til Greymouth, hvor vi paa vejen saa pancakes-rocks og blowholes. Naturens kræfter har efter mange år formået at forme nogle specielle klipper til en ordentlig bunke pandekager, we like!
Nu har vi placeret Jeff paa hans egen lille campsite tilhoerende et hostel. Her har vi set lidt af byen, som i dag holder et kaempe juleoptog. Boevlings juleoptog kan hvis godt pakke sammen. Her er der kaempe trucks fyldt med julelir, julemaend, dansende snemaend, traktorer, koeer, hornmusik og alle vestkystens boern. Hvis vi var forberedte skulle Jeff helt klart indgaa i julebilledet, men det maa blive en anden gang.
Senere paa eftermiddagen skal vi paa rundtur paa det lokale bryggeri og proevesmage lidt oel (Lidt, Hanne!). I morgen gaar turen endnu laengere ned af vestkysten til gletsjere mm.
Haaber I holder vinterkulden ud hjemme i DK. Vi har hoert fugle synge om sne og kulde.
Vi krydser vores fingre for hvid jul :)
- comments