Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Vi er nu tilbage i Brisbane, og har været her i 2 dage. Vi kan glæde alle ved at fortælle, at her er helt kanon, og vi er glade for at være her igen! Vi bor samme sted, som da vi var her sidst, så vi er i vante omgivelser. Vi har dog denne gang været ude at se lidt mere af byen, og er begge meget imponerede - utrolig flot og spændende by. Den anden dag fandt vi en plantet strand inde midt i byen, hvor vi hang ud hele dagen. Meget lækkert område med strandsand og lækkert badevand med en behagelig, kølig temperatur.
I går var vi mere afdæmpede, da halvdelen af os havde tømmermænd, og helst ville blive ved poolen. Det gjorde Jonas derfor, mens Frederik valgte at bruge formiddagen på at se indersiden af sine øjenlåg. Ellers gik dagen med film og afslapning, så alt i alt endnu en god dag.
I dag kommer til at stå på sol og strand endnu engang. Vi er begge meget vilde med det, og finder det sjovt at stå i hver vores ende af "havet" og kaste med bold til hinanden.
Det var alt for denne gang - billeder kommer op senere (vi skal lige have taget nogle).
- comments