Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi klar ved tasterne igen! Denne gang med nyt fra Brisbane og omegn. Vi tog direkte fra Byron til Brisbane, eftersom vejret var meget skidt, og vi manglede en storby af samme grund. Her gik dagene med afslapning, badning og en tur i Steve Irwins zoo. Meget flot sted med utroligt mange forskellige dyr, man kunne komme helt tæt på. Vi fik fodret kænguruer og klappet en masse krokodiller på ryggen... Eller i hvert fald set dem på afstand!
En spontan beslutning og et besøg ved et rejseselskab endte i, at vi lejede en stor Nissan Elgrande, hvor vi kan sove, spise og køre mange kilometer, så det er vi ved nu. Vi er på vej nord på, og så ser vi, hvor vi ender.
Af samme grund bliver det nok småt med opdateringer de næste 10 dage (ja, der har ellers været opdateringer hver 2. time, det er vi klar over), så I må væbne jer med tålmodighed. Hilsner fra Aussieland.
- comments
Henrik Det lyder fint håber i får en fin tur. Er i tromsø i nord noge sammen med Mette hilsen far
Kirsten Schmidt Farmor: Det er et fint billede af kænguruen og dig Peter. Tak også for de fine billeder fra Brisbane og Queensland. Kærlig hilsen og god tur i jeres autocamper.
Mormor og Morfar Hvor spændende med sådan en camper, så får I da set lige hvad I vil. Får I tid kan I da lige smutte en tur forbi og tage os med !!!! Vi glæder os til at høre mere fra jer og ønsker jer fortsat god tur. Hilsen fra Pårup
bente pedersen det lyder som en rigtig god ide med den camper,og ikke så farligt som at lege med flyvemaskiner og faldskærm.Tak for kortet til Frederik det har været længe undervejs men der er jo også langt til Australien.Rigtig god tur, se at få en masse spændende oplevelser med når i kører rundt Hilsen mormor og Kurt i Bogense
Hanne Stenvang Det ser fantastisk ud Peter, vi har også kørt 14 dage i Australien i autocamper i 2002!! Meget flinke mennesker på campingpladser og mange unge. Varme hilsner fra Veflinge. Faster Hanne