Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde dagen før, aftalt med stedet, at vi gerne ville ud på safari kl. 11 om søndagen. Derfor havde vi god tid til morgenmad og til at nyde den helt fantastiske udsigt der er fra restauranten og ud over noget af parken. Vi fik hurtigt selvskab af nogle aber i det nærliggende tre, der også var begyndt at indtage deres morgenmad. Dette var meget underholdende at se på. Udsigten fra restauranten indeholder bl.a. udsyn ud over 2 søer. Vi fik derfor næsten morgenmaden galt i halsen, da to elefanter valgte at tage deres morgenbad i den nærliggende sø. Sikke en oplevelse, her sidder vi, med den mest fantastiske udsigt, og nedefor er der to vilde elefanter i gang med at bade. Vi sad længe bare og så på dem.
Da vores safari startede, var vi meget spændte. Vi havde besluttet os for at vi ville kører i 3 timer, også selvom at det var midt på dagen, da vi ville se mest muligt. Ja, vi kunne simpelthen ikke få nok. Vi var de eneste der skulle af sted kl. 11 og vi fik derfor en bil for os selv. Vi startede med at kører ned til søerne, for at se om elefanterne stadig badede, og her fik vi os noget af en overraskelse. Elefanterne badede! Men ikke bare de 2 fra før, nu var der kommet yderlig 4 til, så der var 6 elefanter i gang med at pjaske rundt i vandet. Sikke et syn. Her stod vi så på brede bare og kiggede på dem. De legede og sprøjtede vand op på hinanden og dem selv. Sikke en fantastisk oplevelse. Pludselig prikkede guiden os på skuldrene og pegede. Ca. 6 m. fra os lå der en gruppe krokodiller og kiggede på elefanterne. Min første tanke var LØB, men guiden grinede bare og sagde at han nok skulle passe på os. Så vi blev stående og beundrede de vilde dyr. Her i parken lever krokodiller og elefanter fredligt sammen. Guiden fortalte os, at grundet til dette er at de har vendt sig til hinanden. Hvis det havde været ude i den vilde vilde natur, ja så havde krokodillerne fået bank af elefanterne. Efter noget tid, blev vi hevet ud af vores trance, da vi skulle videre. Guiden havde en plan om at vi skulle længere ud i parken end normalt, da vi nu havde 3 timer. I en febervildelse, ja for det kan umuligt havde været andet, havde vi kommet til at sige at hvis guiden så en slange måtte han godt sige til. Derfor gik turen nu ud til et område hvor der skulle befinde sig 33 forskellige slanger. Den ene skulle bl.a. være den afrikanske pyton slange. Helt uden at vide hvor stor sådan en er, fortalte guiden at den spiser antiloper, og jeg kunne derfor hurtigt konkludere at den nemt ville kunne spise mig. Til min store lettelse mødte vi ingen pytonslange eller nogle andre slanger. Til gengæld fik vi set en masse andre dyr, herunder antiloper af forskellige arter.
- comments
Anne og Jens For den da en oplevelse. Pelefanter på nært hold og krokoer...!!!wau.. ikke spor misundelig. Godt i ikke mødte pythonen eller andet fra dens familie. Det må have været en af de bedste oplevelser af naturen dernede. Glæder os til at se billeder!
Birgitte Sikken en fantastisk oplevelse! Glæder mig til at se billeder og ikke mindst høre om din tur. Kom godt hjem! Knus