Vækkeuret ringede kl. 03:15, så var det tid til at stå op. For en gang skyld fløj vi begge op af sengen, dagen var kommet hvor vi skulle forlade Agogo, og dette skulle ske kl. 04:15, da vi skulle med en bus, der måske skulle kører kl. 06:30. ja, det er jo Ghana tid, så man ved jo ikke rigtig om det er sand eller falsk. Men af sted skulle vi, da vi gerne ville være i Cape Coast inden det blev mørkt. Vi blev kørt af en af lærerne fra skolen. Han var blevet pålagt det af rektor, da hun selv skulle bruge driveren. Så den stakkels mand måtte tidligt op for at kører os til Kumasi, som ligger 2,5 timers kørsel fra Agogo. Vi ankom i Kumasi kl. 06:15, nu skulle vi bare finde ud af hvilken bus vi skulle med. Anne og jeg havde læst at der skulle kører nogle store VIP busser fra Kumasi til Cape Coast disse skulle have aircon, så det glædede vi os meget tid. Vi blev dog noget skuffet, da vores lærer ikke kunne finde den slags bus, og der ikke var nogen lokal der kunne fortælle noget brugbart, så det endte med at Anne og jeg besluttede os for at tage tro-tro`en. En tro-tro er et folkevogns rugbrød, fra anden verdenskrig, Hvor der bliver mast flest muligt ind i også går det ellers med hornet og speederen i bund. Vi blev stuvet 24 mennesker ind i denne lille tingest, og ja, det var godt Jesper ikke var med, da han ikke kunne havde været der i højden. Jeg sad i spænd mellem sæderne, og det var fysisk umuligt for mine ben at være der. Derfor var jeg nød til at side skråt med benene over mod Anne. Ja der skal heldigvis være nogle fordele ved at rejse med en mini. Alle er velkommende i tro-troen og du kan medbringe lide det du ønsker i denne, det skal ikke komme an på det. Derfor havde Annes sidekammerat, valgt at tage morgenmad med. Dette bestod af 2 friturer stegte fisk, med hovedet og det hele, og i 35 graders varme, ja så kan alle jo tænke sig til hvordan der lugtede i den tro-tro. Efter 4 timer, på en vej der engang imellem ikke var eksisterende, hvor der var huller på størrelse bildæk, hvor der bredte sig en lugt af stegt fisk, sved og prutter og efter hver 5 km man bliver stoppet af en korrupt politimand der skal have penge for at man kan kører videre, så ankom vi til Cape Coast. Dette var vi noget overrasket over at det ikke tog længere tid, men det stakkels lille folkevogns rugbrød havde også fået lov til at arbejde for pengene. Man skulle næsten tro at det var en 4-hjuls trækker, da den tog huller og bakker med 80-90 km i timen, ja hvis det kan gøre det. Da vi ankom til Cape, havde vores lærer fra tidligere aftalt med chaufføren at det var meget vigtigt at han fandt os en taxi der kunne kører os ud til hotellet. Ja, hernede står ALLE til ansvar for at de hvide kommer sikkert rundt. Vi fik lynhurtigt en taxi, ja da taxierne næsten sloges om os, og af sted kom vi. Efter 20 minutters kørsel ankom vi til et super smukt hotel. Vores taxi havde straks tilbudt sig som vores personlige driver, og vi havde sagt ja til at han kunne få lov til at kører os rundt til at det man skal se i Cape coast og omegn. Vi blev indlogeret på et hotelværelse med aircon, renden vand (ja, og her er det jo første gang i 4 uger at jeg får lov til at vaske hænder sådan helt rigtigt med sæbe under vandhanen, sikke en luksus, desuden er der toilet, som der kan trække ud ved at man trykker på en knap, og der er en bruser, hvor der faktisk kommer vand ud af hanen, sikke en luksus), desuden er der 2 minutter til poolen. Det første vi gjorde, var at tage en dukkert der. Fra poolen er der frit udsyn ud over havet. Det var helt fantastisk, og vi nød resten af dagen i poolen. Da dagen sluttede, kunne jeg konkludere, at jeg for første gang siden jeg ankom til Ghana, har haft rene tær da jeg gik i seng.