Som sagt havde vi aftalt med vores nye driver, Brennert, at han skulle hente os kl. 09:00 (præcist). Dette gjorde han, og under morgenmaden kl.08:15, kom han for at sige, at han var klar når vi var. Ja, hvad penge dog ikke kan få folk til at gøre. Vi kom hurtigt af sted. Vores driver havde lagt et stramt program for os, så vi startede med at sættes kursen mod Kakum National park. I denne park, som er en regnskov, kan man gå på kæmpe hængebroer. Disse hængebroer er helt oppe imellem trætoppene. Vi ankom til parken, og kom straks på en guidet tur. Her fik vi en guide, der gik meget op i alle træerne. Vi fik derfor nogle spænende oplysninger omkring de forskellige træer og hvad de bruges til, eller hvad de kan bruges til. Han viste os bl.a. et træ hvor man kan skærer i rødderne også kommer der vand ud, derfor kunne de indfødte overleve i regnskoven. Desuden var der træer der producerede en slags alkohol. Da vi efter en længere tur, hvor det kun havde gået op af bakke på stejle trapper, nåede vi hængebroerne. Wauw, var min første tanke. Jeg er jo en af de heldige der ikke lider af højdeskræk, så jeg havde derfor svært ved at vente på at komme derud. Jeg kunne dog godt se på Anne at hun var lidt mere trygget over situationen, og det krævede lidt indre overtagelses fra hende selv ti at sætte de første par fodtrin på den smalle hængebro. Der var i alt 7 hængebroer vi skulle passerer. Hængebroerne var opbygget af en gennemgående bræt der var ca. 20-30 cm bredt, derudover var der reb og vejre der holdt det oppe. Ud over noget af skoven gik vi så, og hold da op sikke en fantastisk udsigt. Vi fik helt deroppe hvor aberne og fugle er. Vi havde udsigt med regnskoven så langt øjede kunne se. Alt var så smukt, så grønt og lydene alle dyrene lave i underskoven, det var helt vildt. Jeg følte næsten at jeg fløj. Da vi var færdige med turen gik turen videre til et abe børnehjem. På vejen derhen, var der dog nogle drenge, som lags vejen solgt frisk kakao frugt. Vi fik vores driver til at købe en til os, samt at vise os hvordan man så skulle gøre. Ja fok er helt vilde med at grine af os, når vi ikke kan finde ud af sådan "basale" ting. Min mor havde sagt at Ghana er stor eksportører af kakao, og det skulle være godt, så vi skulle dog smage. Det var nu noget af en anderledes oplevelse. Den var frisk, og kernerne er derfor også friske. Kernerne ligger med en slimet hinde ud over sig. Det føles som en frisk musling når man piller en ud af skallen. Derfor skal man sutte på den, lige som et bolsje, når man har suttet lidt på den, ja så er den færdig og man skal derfor smide "kernen" ud. Smagen var ikke af kakao, det var mere som sødt slik. En meget speciel oplevelse.

Efter lidt tid nåede vi frem til abe børnehjemmet. Her blev vi taget imod af et hollandsk par. Det viste sig at være dem der driver stedet. De modtager aber fra hele Ghana. De får primært små abebørn ind, vis forældre er døde eller blevet dræbt af dyr eller mennesker. Her tager det hollandske par sig af disse babyer, hvor de er helt små lader de dem sove inde i deres seng, og de har dem som var de deres egne børn. Når de er blevet lidt ældre kommer de så ud i et bur. Parret stiler mod at aberne skal lærer at klare sig selv, så når de kan klare sig selv blive sluppet ud i den fri natur. De havde mange aber, gamle som unge. Ja, jeg fik lov til at rører en lille abe unge, den var dejlig blød. Lynhurtigt føltes den tryg ved mig, og den kravlede op på min arm. Sikke en oplevelse, det havde jeg aldrig troet jeg skulle opleve. Desuden havde parret 24 skildpadder, nogle andre mærke Ghana dyr og en kæmpe pytonslange, denne valgte jeg dog at gå en lang bue uden om, og nåede derfor aldrig at se den. Det var helt vildt at se hvor stort et stykke arbejde de laver, og ja, det er ikke noget man bliver rig af. Vi fik snakket lidt ekstra med dem, da de var meget nysgerrige om hvad tog dansker laver i Ghana.

Turen gik herefter videre til Cape Coast Castle. Dette er et fort portugiserne byggede som et slavefort, samt til et fort der skulle beskytte byen. Cape coast, samt resten af Ghana har/er stor leverandører af frugt, grønt, krydderier, kakao, og guld. Herefter overtog englænderne det sammen med andre europæiske lande, herunder DK. Alt imens fortet fungerede som slavefort blev der eksporteret mellem 12-25 millioner af sted til Europa og USA. Fortet kunne huse 1000 mænd og 300 kvinder af gangen. Slaverne sad i fortet imellem 1-3 uger før de blev ført væk med skibe. Der blev serveret mad 1-2 gange og dagen til slaverne, og kun af den eneste grund, at de skulle holdes i live. Vi var nede at se cellerne hvor slaverne opholdte sig, og vi så gangene der første ud til vandet hvor skibene lå. Desuden så vi hvor englænderne og danskerne havde opholdt sig. Dette var oven over jorden, i nogle store lejligheder, med importerede egetræs gulve. Selve fortet udefra, er rigtig flot. Alt er hvidt. Der er store mure omkring hele fortet, og kæmpe jern døre. Her kunne der ikke komme uvedkommende ind, samt slaverne havde ingen jordisk chance for at slippe væk. Det var en stor oplevelse at se noget, som vi dansker på et tidspunkt har været involveret i. Det gav dog et sug i maven da jeg så fangekældrene. Dette var ikke noget rart syn. Det var dog en spændende oplevelse som jeg ikke ville havde været foruden. Efter en lang dag, med en masse spændende oplevelser, gik turen tilbage til hotellet hvor poolen ventede.

Ja, og for at bruge Jespers så gode sætning.. så kender I det, når man sveder så meget, at man glider ned af solstolen??!! Velkommen til Ghana