Profile
Blog
Photos
Videos
08-03-2010
Tidligt op - frivilligt. Sofus havde jo booket en sejltur til os, og vi ville ikke betale dyrt for at blive kørt ud til floden hvor turen skulle starte. Vi har jo stadig bilen, så den skal bruges. Vi har kørt over 4300 km siden Sidney. Vi skulle være der kl. 08.15 og iflg. Den flinke dame i receptionen skulle det tage 15 min at køre derud, men iflg. Vores gps skulle der være 36 km. Så vi valgte den sikre og kørte kl. 07.30. Vi var fremme ved båden lidt i 8, så det var ok. Turen startede med en tur ned af floden hvor der kunne være krokodiller. (vi så desværre ingen) da vi nåede havet sejlede vi ud til Nordmanby som er den nordligste ø i Frankland øgruppen. Her gik vi 50 m gennem lidt skov fra den ene side af øen til den anden. Her blev der sat solsejl op, så der var dejlig skygge til dem der havde lyst til det. Gustav og jeg (Heidi) kom i vores stinger dragter og fik snorkel, maske og svømmefødder på. Så tog vi med på snorkeltur. Det var en lang tur for Gustav der kun lige har lært at svømme og for mig der aldrig har snorklet før. Gustav kunne holde fast i en ramme som guiden trak og jeg havde en flyde "pind". Så det gik! Gustav blev dog lidt træt til sidst og syntes at han frøs. Vandet var også kun omkring 30 grader. Da vi kom i land skulle vi bare hurtigt have dragten af Gustav og give ham nogle badebukser på. Laust, Gustav og jeg tog en tur med ud i en båd med glasbund. Så vi fik en sejltur rundt om øen, hvor vi kiggede på en masse koraler. Sofus fik en snorkle tur på egen hånd imens. Efter turen blev der gjort klar til frokost. Jeg fik mig lige endnu en lille tur med snorkel inden frokosten. Efter frokosten gik Sofus og Gustav med på en guidet tur rundt på øen. De fik bla. set søstjerner og andre mere mærkelige dyr. Laust og jeg svømmede rundt i vandkanten. En af guiderne fra båden fandt en vandmand, som Laust fik lov til at røre ved. Gustav kom i vandet til os andre da de kom tilbage. Vi havde lige en ½ time inden vi skulle sejle fra øen. Turen tilbage gik samme vej som vi kom ud. Vi nåede lige at se et par skildpadder der kiggede op fra vandet. Kaptajnen sejlede stille og roligt op igennem floden, de havde set tre krokodiller inden for den sidste uge. Desværre blev det ikke denne gang, men Sofus fik taget en del billeder af en ørn.
Vel hjemme på campingpladsen med Laust der sov, kørte jeg i supermarkedet, og Sofus tog drengene med til poolen. Laust skulle jo vågne op. Han vågnede men ville ikke i vandet. Endnu en dejlig dag i Australien er forbi. Vi har nu 4 dage tilbage.
- comments