Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg tror at dette oplaeg kommer til at blive skrevet over nogle gange, for computeren jeg bruger er temmelig langsom og jeg har hverken supermeget tid eller taalmodighed.
Lige nu er det tidlig aften og jeg har en smule tid inden vi tager ud og spiser tacos her i San Cristobal de las Casas i det sydlige Mexico.
Der er sket en del siden jeg har skrevet sidst, selvom det ikke er saa laenge siden.
Foerst og fremmest blev Semana Santa (paaske ugen) afsluttet med maner i Antigua.
Jeg har allerede beskrevet processionerne, saa det vil jeg ikke traette jer med, men det blev bare gradvist stoerre og med flere mennesker frem til lang fredag som er den vigtigste dag i Guatemala.
Jeg arbejdede de fleste dage i den uge.
2. paaskedag var min sidste arbejdsdag. Det var maerkeligt at sige farvel til dem alle sammen. Mange af boernene var kommet til at kende mig, og det er saert at taenke paa at jeg nok aldrig faar dem at se igen. Jeg haaber virkelig at det gaar dem alle sammen godt. Jeg har i hvert fald virkelig set nogle af dem vokse og udvikle sig og det har vaeret for fedt.
Dagen efter sagde jeg farvel til familien, og Andreas og jeg tog afsted med carmionetta til Quetzaltenango eller bare Xela (udtales She-lah) som de fleste kalder det her.
Quetzaltenango ligger i det meget bjergrige vestlige Guatemala, der er en hel del mindre turistet end vi er vant til i Antigua.
I Xela fandt vi et fantastisk rejsebureau/projekt, som vi tog med paa tur til at bestige vulkanen Tajumulcu, der er Centralamerikas hoejeste punkt paa ca. 4200m.
Selve turen mindede om den jeg tog med Henriette til Acatenango, hvor vi brugte en dag paa at gaa naesten helt op, saa slaa lejr, og om morgenen gaa helt til toppen og se solopgangen.
Det var igen en helt fantastisk oplevelse.
Da vi naaede vores lejrplads om eftermiddagen var det helt skyet, og om aftenen regnede det en smule. Men da vi saa gik op paa toppen om morgenen/natten var det helt stjerneklart, og vi fik en fantastisk solopgang over skyerne.
Da vi kom ned igen ved middagstid, havde jeg desvaerre fanget mig en dejlig lille feber, og et par betydelige vabler.
Jeg havde mig en temmelig traels og svag dag, hvor jeg virkelig er taknemmelig for alt det Andreas gjorde, mens jeg bare laa og skiftevis froes og sov.
Dagen efter var feberen ca. vaek. Til gengaeld fandt jeg ud af at min fod foruden vablerne ogsaa var haevet temmelig meget op.
Dette var rigtig traels, for vi havde planlagt endnu en lille vandretur om loerdagen, altsaa dagen efter.
Jeg brugte dagen paa total afslapning i min seng, mens jeg overvejede fordele og ulemper, indtil jeg til sidst blev enig med mig selv i at jeg ikke ville kunne holde ud og ligge og kigge i tre dage, saa loerdag tog vi afsted med samme rejsebureau paa en tredags tur fra Xela til Lago Atitlan.
Henriette var kommet til Xela om fredagen for at vaere med paa turen, og det var skoent at se hende igen.
Ud over os var der 5 andre med paa turen, alle sammen virkelig soede mennesker.
Jeg dopede mig med pamol og havde foerste dag ingen umiddelsbare gener fra min opsvulmede fod.
Vi gik gennem flotte bjerge og skove, og sov paa gulvet i to forskellige landsbyer. Det var en virkelig fed tur.
Er ked af at skrive saa meget om min helbredstilstand, men eventyret om min fod er desvaerre ikke helt slut endnu.
For da jeg tog stoevlerne af efter foerste dag, hvor jeg ellers ikke havde maerket noget til foden, var der ingen vabel mere. Istedet var et kaempemaessigt betaendt saar med dejlig materie ud over det hele. Jeg har dokumenteret det med et billede, men jeg vil skaane jer for det, for det var virkelig klamt. (:
Dagen efter tapede vi foden helt ind, og med hjaelp fra min nye bedste ven pamol, klarede jeg resten af turen uden besvaer. Her efterfoelgende har jeg dog humpet en hel del rundt. Jeg har stadig et skoent gult saar, men det er heldigvis en del mindre og jeg kan naesten gaa normalt nu, saa det gaar jo nok alt sammen.
Turen sluttede af med det der kunne havet vaeret en smuk solopgang over Lago Atitlan hvis ikke det havde vaeret virkelig skyet. Man kan godt maerke at regntiden er paa vej her, saa det er godt at vi har det Lago Atitlan da den var smuk og blaa.
Nu vil vi ud og spise nogle tacos. Jeg tror bare jeg laegge det her ud selvom der er meget jeg mangler at skrive. Beklager for stave- og trykfejl, men jeg har ikke lige tid til at laese det igennem.
Jeg skriver videre en anden dag.
Hav det rigtig godt der hjemme.
- comments