Ankomst KL, Malaysia
Nu glædede vi os til at blive hentet – nu var vi der endelig. Kuala Lumpur, Malaysia. Vi skulle bare finde manden med skiltet med ’Mr. & Mrs. Grann’ og så ordnede han resten. Klokken var nu 15 sydafrikansk tid (ligesom dansk) og i Malaysia var den 21. Vi havde været på farten i mere end et døgn. Vi var trætte – udmattede – slidte og beskidte – og så var manden der ikke.
Aaaaaargh! Peter ringede til hotellet og brokkede sig, men det blev vi ikke klogere af, så vi fandt en taxa, der kunne køre os til The Legend Hotel – et luksus hotel hvor vi blev indlogeret på 32. etage.
Vi fik mad og bad og klokken ca. 2 malaysisk tid faldt vi alle i en komalignende søvn… Zzz. Kun afbrudt af rengøringen om morgnen som vi pænt udsatte flere gange og vores vækkeur, som vi alt alt for optimistiske, havde sat til klokken 8.30?!

Hvor er vi?
Ved 12 tiden begynder der endelig at komme lidt liv i huset. Det er Peter der på fornuftig vis, prøver at genoplive resten af familien. Det er hårdt og trætheden sidder stadig i os alle, da vi begiver os ud for at finde noget frokost.
Vi opdager, at der ligger et stort 5 etages center next door, hvor vi kan få alt, hvad vi skal bruge – inklusiv mærkeure med stavefejl ( Nike = Nije) til 35 kr. og 1 times massage til ca. 75 kroner.
Udsigten fra lejligheden er super fed, men den ligner næsten på en prik vores lejlighed i Dubai. Bare lidt mere lækker og luksusagtig. Det er meget underligt. Faktisk er der mange ting her, der minder om Dubai og jeg tænker om ham der opbyggede Dubai, mon ikke har været her i denne by og er blevet lige lovligt inspireret??
For det første har de også ’Verdens højeste bygning’ – altså indtil Dubai byggede deres. De 2 hoteller vi har set, er meget ens i både i indretning, møbler og farver. Folket her er muslimer som i Dubai, deres tunneller er udsmykket på samme måde og deres togbaner (som begge byer er meget stolte af ;-) er ens. Hvis nogle der læser med, ved mere om dette, eller tilfældigvis har opdaget det samme, så hører vi gerne fra jer!
Denne første dag fandt vi også vores nye yndlingsbeskæftigelse – nemlig vores dejlige pool på 11. etage. Det er både en rigtig stor pool, en børnepool og et boblebad. Vi spiste aftensmad i centeret, men vi var alle trætte og skyndte os hjem i seng.

Jetlag
Klokken 01 vågnede Syvester – kom ud i stuen og sagde; ’Jeg skal ikke sove mere!’ Han har jetlag i stor stil og ved 2-3 tiden tog vi ham med i seng og faldt alle i søvn. Vi troede, at pigerne ville vågne til nogenlunde almindelig tid, men der er ingen tvivl om, at kroppen har lidt tilvænningsvanskeligheder og at vores rutine er blevet ændret. Så vi måtte alle vækkes af vækkeuret klokken 9.30, så vi kunne nå morgenmaden, som var super lækker og overdådig.
- Dog er vores tjenere så forhippet på at være effektive, at de rent faktisk tog en brugt serviet ud af hånden på Heidi og spurgte, om de skulle tage hendes kaffe, fordi hun ikke havde drukket af den i 5 min.
Vi opdagede også i dag, til vores store overraskelse og forfærdelse, at man må ryge på hotellet… Overalt! Heldigvis kan vi sidde i ikke-ryger afdelingen af restauranten. Men det er helt sikkert en ting, vi IKKE savner i DK.

Send flere penge tak ;-)
I den sidste tid i Sydafrika oplevede vi flere gange at få afvist vores visacard. Vi tjekkede med det samme, om der ikke var penge på, men det var der – mere end rigeligt endda, så vi kontaktede banken, der bare gav os et standard svar. Vi regnede med, at det forhåbentlig var noget med Sydafrikas systemer at gøre men nej – for her er der præcis samme problem. Og det er både pinligt og til STOR gene af få kortet afvist. Og sådan fandt vi også ud af, hvorfor vi ikke var blevet hentet i lufthavnen – kortet som det var booket på, var blevet afvist. Så nu har Peter sendt en vred mail hjem til vores bankdame, som forhåbentlig får det fikset asap – for ellers… Mor er ikke skuffet… Mor er sk… vred!!!- Og klar til at skifte bank!

KL Bird Park
Søndag den 12. juni 2011 var vi i en kæmpe stor fuglepark. Der er sat et gigantisk net rundt om hele parken, så alle fuglene flyver frit omkring og her er jungle og vandfald – meget gennemført!
Og det viser sig, at mor er mere heldig, end hun regnede med, for hun fik en dejlig fugleklat lige i hovedet – og det er da heldigt hva?!
Men nøj det var varmt og fugtigt og efter et par timer var vi nødt til at skulle indenfor i noget aircondition.

De fremmede
Der er ingen tvivl om, hvem der er de fremmede her. Her er man åbenbart ikke så vant til ’hvide’ turister og alle kigger på os. Flere gange er vi blevet spurgt, af vildt fremmed folk, om de må få taget deres billede sammen med vores børn. Luna tager det i stiv arm, men Karla og Vester er bestemt ikke begejstret!
Det er meget underligt at være så fremmed og folk er ikke diskrete, men glor og peger og nusser ungerne i håret og kniber dem i kinderne. Alle vil prøve at røre ved de ’hvide’ børn.

Tirsdag den 13. juni 2011
I dag vågnede vi igen ved vækkeuret – jetlagget sidder i os og om aftenen føler vi os meget friske (kl. 22 her er 16 dansk tid), men om morgnen er vi dødtrætte.
Vi tog en tur til China Town, hvor sælgerne stod i kø for at tilbyde os kopivare såsom ure, tøj solbriller, parfumer osv. Både Peter og jeg fandt os et par lækre ure og Peter er blevet så god til at prutte om prisen at hans Omega gik fra 300 Ringit til bare 80. Super sejt gået.
Det blev også til lidt tøj til børnene og sko som er super billige – Lisa du ville elske det her sted. Fik 3 par sko til 80 kr. ;-) Nåh ja og så blev det tid til at købe endnu en kuffert – til alle vores dejlige indkøb. Godt vi må have 150 kilo med hjem!
Så var vi igen blevet gennemvarme og svedende og vi tog hjem. Heidi friskede sig lidt op og snuppede lige en times massage – på den rigtige thailandske måde. Hold Kæft det var dejligt – og radbrækkende ;-)

Så skal der pakkes i kufferterne igen og i morgen går turen endnu engang i lufthavnen. Men denne gang tager flyveturen kun en times tid – også står den på luksus resort på Riley Beach i Krabi, Thailand. Vi glæder os!
Vi håber I alle derhjemme, har det godt. Arter græsset sig mon i haven? Er blomsterne overlevet? Og hvad med mine plejebørn hos Vivian?
Fejrer I pinsen på behørig vis? Hvad er det for noget med tysk madforgiftning? Er askeskyen forduftet igen? Er I alle raske?
Mange knus og tanker fra os alle fem på ’The Grann Tour’ som bloggen nu hedder ;-)