One down! Efter at have levet i vores daypacks i en lille uge naaede Katrines bagage endelig frem til os i Arequipa. Den havde paa mystisk vis vaeret et smut forbi Amsterdam. Det var rart at faa den igen, men det betyder til gengaeld ogsaa, at der ikke laengere er nogen undskyldning for at have det samme toej paa hver eneste dag. Nu mangler vi altsaa kun Gittes taske. I gaar fik vi at vide, at den befinder sig et sted i Peru, saa det er jo gode nyheder. Dog lidt foruroligende at de stadig ikke ved hvor. Vi starter vores 4 dages trek til Machu Pichu i morgen, saa vi krydser fingre for at den dukker op inden da. Det vil nemlig betyde, at der ikke skal bruges penge paa sovepose, skiundertoej og forskelligt trekkinggear. Nu maa vi se. Den er i hvert fald et sted i naerheden.

Der har rigtig vaeret fart paa siden sidst. Vi er startet paa vores tre ugers gruppetur og har besoegt mange forskellige omraader. Da vi forlod Lima tog vi til en lille kystby, der hedder Pisco. Ud for byen ligger nationalparken Paracas Islands. Vi sejlede ud til oegruppen og kom helt taet paa store grupper dyr. Soeloever dasede i vandkanten, sloges og legede, kaempestore pelikaner floej rundt over os og pingviner trippede rundt paa klipperne. Derudover var der tusindvis af fugle. Det var et meget imponerende syn og det var svaert at ligge kameraet fra sig. Efter Pisco gik turen mod Nazca med et par meget interessante stop undervejs. Nationaldrikken i Peru hedder Pisco og er en slags braendevin lavet paa druer. Vi besoegte et traditionelt Pisco destilleri, hvor vi kunne foelge hele processen. Den mest interessante del var dog proevesmagning af varerne. Gitte sprang over men derudover endte vi naesten allesammen med at vaere halvfuld af Pisco i den bagende sol midt paa dagen. Ganske morsomt. Enhver ved at alkohol og sport er den perfekte kombination, saa efter distilleriet koerte vi med jeep ud i sandbankerne, der ligger langs hovedvejen. Det var en vanvittig tur og chauffoeren droenede op og ned i sandet. Ikke engang vores guide kunne lade vaere med at skrige undervejs. Vi blev sat af paa toppen af en af sandbankerne og skulle derefter sunboarde igennem sandet. Det var meget svaerre end vi troede og snowboarderfaring og almindeligt hovmod hjalp vist ikke meget. Med sand over det hele var det en skoen fornemmelse at kunne hoppe i poolen bagefter!

Naeste destination var Nazca. Hovedattraktionen i det omraade er Nazcalinjerne. Den oprindelige befolkning har lavet kaempestore figurer i landskabet, formentlig til aere for guderne. Man kan nemlig kun se figurerne oppefra. Derfor er det meget populaert at flyve henover omraadet. Vi blev fraraadet at goere det, da der har vaeret mange noedlandinger, uheld og saagar kidnapninger til kokainplantager i aar. Den risiko loeb vi ikke, men tog i stedet en lille udflugt, hvor vi kunne se et par af figurerne fra et taarn. Det gav et meget godt indtryk af hvimponerende bedrift. Denne grupperejse er beskrevet som "standard" i forhold til overnatning og lignende, saa vi havde regnet med beddorms og faelles badevaerelser. Det er ikke ligefrem hvad vi har faaet. Vi har haft vores eget dobbeltvaerelse hver gang med kaempe badevaerelser og hoteller med swimmingpools. Vi nyder det saa laenge det varer og har da ogsaa brugt et par timer ved poolen.

Efter Nazca tog vi en natbus til Perus andenstoerste by, Arequipa. Vi bevagede os altsaa vaek fra havet og op i bjergene. Det var her vi modtog tasken. Skoent! Vi gik en tur i byen og begav os om aftenen ud paa vores foerste bytur over seas. En del fra gruppen var med og vi havde en fed aften. Vores gruppe er i oevrigt rigtig cool med mange forskellige mennesker fra hele verden. Der er dog ingen, der drikker oel som de danske vikinger. Som de yngste i gruppen og med manglende bagage er der rigtig blevet soerget for os. Gruppen svinger i det hele taget godt og vi arbejder allerede i at rejse videre i Bolivia med nogen af dem. Fra Arequipa tog vi en todages udflugt laengere op i bjergene. Vi boede i en lille og meget primitiv landsby omgivet af bjerge i 3600 meter hoejde. Den tynde luft paavirkede en del af gruppen, men saerligt maden og de fremmede bakterier slog mange ud, da vi boede der. Det har vaeret med til at goere gruppen meget familaer og alle er blevet indviet i hinandens fordoejelse. Gitte tilbragte en nat paa toilettet og gik glip af en udflugt til Colca Canyon, men hun er heldigvis ved at vaere paa toppen igen. Colca Canyon er en 1,2 kilometer dyb kloeft. Et imponerende syn men det der virkelig traekker folk til er kondorerne, der holder til i omraadet. Kondorer er kaempestore fugle med et vingefang paa fire meter. Vi saa en enkelt og den kom faktisk ganske taet paa flokken af maabende turister, der talte mindst 200 - det er jo lavsaeson!

Vi vendte tilbage til Arequipa, hvor vi tilbragte en meget stille og rolig dag. Vi viste igen de andre, hvordan 500 skal spilles for ikke at tale om Mastermind, kendama og hvad vi ellers har medbragt. Vores imponerende underholdningsarsenal har bragt mange spoergsmaal, da vi jo har manglet alt andet. Endnu en gang blev natten tilbragt i bus, dengang til lyden af snorken. Maaske bedre end den heftige skydefilm, der holdt os vaagne sidst? I gaar morges ankom vi saa til Cusco og det er en imponerende by. Selvom det er den tredjestoerste by og inkarigets hovedstad er der meget mere ro paa her. Der er slet ikke samme hektiske trafik, som vi har oplevet tidligere og de bjerge der omgiver byen er et smukt syn. Efter at have udforsket byen spiste vi alle frokost sammen paa en hyggelig terasserestaurant - endnu en gang med livemusik o bedste panfloejte stil. De modigste fra gruppen kastede sig ud i helstegt marsvin, der serveres med hud, haar og taender. Den laa simpelthen og kiggede bedende op paa os fra tallerkenen. Bizar delikattesse - men det er moert og smager af kylling. Vi fandt derefter vores kulturelle side frem og besoegte inkamuseet i byen. Vi begynder af faa et indtryk af deres imponerende rige og spaendende kultur.

Vores guide har laenge talt varmt om Cusco og saerligt byen salsabarer og natteliv. Det skulle selvfoelgelig udforskes, saa vi begav os ud i gaderne i gaar. Det var en meget festlig aften, der fik bevist at salsa og vandresko bare ikke er den perfekte kombination. Vi moedtes med Stig fra gode gamle MG og det var rart at se et kendt ansigt. Alle havde en god nat, men endnu engang var Team Denmark de sidste der gik hjem. Saa efter tre timers soevn var det op paa hesten igen - bogstavelig talt. Seks af os red rundt i bjergene omkring Cusco og kom paa den maade frem til imponerende ruiner og landskaber. Vi var heldige med vores heste og kaempede derfor hele vejen om at vaere forrest. Saerligt paa vej tilbage fik vi fart paa og blev i rask trav efterfulgt af en amerikansk cowboy. En fantastisk tur der har resulteret i oemme ben og baller - et ekstra krydderi til vores forestaaende trekkingtur. Vi er alle ved at vende os til hoejderne og har forsoegt os med nogle korte treks, saa vi er forhaabenligt ved at vaere klar til turen.

Der sker altsaa en hel masse her i Sydamerika og vi nyder hvert oejeblik. Nu vil vi vende tilbage til hotellet og samle lidt krafter til i aften og de naeste dages strabadser. Vi vender tilbage med nyt fra Machu Pichu.