Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede vores tur mod Mekong Delta tidligt d 9/3 med bus fra selskabet Sinh Tourist. I starten troede vi, at vi var de eneste ikke-vietnamesere på turen, men vi fandt hurtigt ud af, at det bare er fordi vi ikke kan kende forskel på asiatere... Der var både japanere, koreanere og vietnamsere.
Anyways, det var en meget smuk bustur, som et par stykker af os desværre gik glip af, fordi vi hurtigt lulles i søvn af bussens svalende aircondition og rokkende bevægelser (læs: voldsomme kørsel hen over de uvedligeholdte veje og voldsomt store bump).
Vi ankom til en af de store floder og kom ombord på en ret stor motorbåd, hvor vi blev sejlet op ad floden.
Første stop var hos nogle vietnamesere, der serverede frisk frugt og the med hjemmelavet honning. Samtidig med at vi sad og nød, hvad vi havde fået serveret, sang to flotte kvinder imens to ældre mænd akkompagnerede dem med guitar og en slags vietnamesisk udgave af banjo.
Derefter var det muligt at købe tørrede kokos-, banan-, rodfrugts,- og ingefær-stykker vendt i sukker eller stegt i deres honning. Vi købte alle lidt og det smager vildt godt!
Dernæst tilbage på båden, videre mod næste sted. Som var en slags minifabrik, hvor de producerede deres egne kokos-karameller med mange forskellige slags smage. Igen købte vi også lidt forskellige karameller og andre souvenirs - idet det her gik op for os, at vi om to dage ville være i Cambodja og at vores vietnamesiske Dong intet være, ville være.
En sætning vi brugte meget, som ellers virker lidt fjern: "Vi har ALT for mange penge, hvad skal vi gøre?!"
Efter det, sagde vi farvel til den semi-store båd og fortsatte lidt væk fra floden til fods, indtil vi kom til en vej, hvor der stod nogle motorcarts. Oversat: små traktorer, med små stål-lad.
Og på de lad skulle vi plante vores numser og ellers holde fast, - det var, ikke så uventet, en meget bumpet tur. (Billeder og video kommer op ved næste givne lejlighed, - Natascha så skæg ud, så meget kan afsløres)
Da vores bumpy ride var overstået skulle vi ud og sejle igen, denne gang i små robåde, som Natascha valgte at falde yderst elegant ned i, fordi hun blev befippet over, at vietnameseren skyndte på hende... Det var heldigt hun i det mindste ikke ramte ved siden af.
Floden vi her sejlede på var meget lille - en lille afstikker til de større, varmen var ret vild, men vi blev delvist skygget af palmeblade som hang indover floden, meget idyllisk!
Næste stop var frokost ud til denne lille flod, hvor vi sad til bords med et koreansk ægtepar, som lærte os, hvordan man bruger spisepinde rigtigt, - det var egentlig også på tide!
Efter frokost skulle vi tilbage på en af de større både, som sejlede os tilbage til vores bus og herfra manglede vi så ca to timers kørsel for at nå til vores hotel (hvor vi, surprise, igen faldt i søvn)
Vores hotel, som var en del af pakkeløsningen, var 4-stjernet og meget luksus-agtigt i forhold til, hvad vi er vant til. Her slappede vi af og spiste aftensmad. Efter mad tog Sandra og Katrine ind til centrum af byen med mange af de andre turister imens Natascha og jeg blev på hotellet.
Næste morgen skulle vi tidligt op og spise lækker morgenmadsbuffet kl 06.30 og derefter videre med bus til en mini-havn, hvorfra vi igen blev sejlet ud med en stor båd på en stor flod og så et flydende marked. Her solgte de alle mulige slags frugter og det var nemt at få nogle gode billeder, alt ser meget spændende og nyt ud i forhold til hvad vi kender.
Vi sejlede rundt i et stykke tid her, måske lidt for længe efter Sandra og Nataschas mening, som begge skulle tisse. Natascha nåede heldigvis at låne et toilet hos nogle lokale, som boede på vandet, men Sandra måtte give op, da hun indså hvor meget kamp, der var, om toilettet. Så hun måtte gå tilbage på båden, hvor vi nu havde fundet ud af, at den en meter høje bås, der var placeret bagerst på båden med et hul ned til vandet i midten, nok var et toilet.
Så her måtte Sandra rette sin nødtørft, lige direkte ned i Mekong Delta og ovenikøbet oven på en stor og flot fisk ifølge hende selv... Stakkels fisk.
Da vi havde set nok af det flydende marked, sejlede vi tilbage til bussen, som så kørte os videre mod et nyt marked (et mere landfast et af slagsen), hvor os fire fra gruppen skulle mødes med en anden gruppe, fordi vi skulle følges med nogle af dem over grænsen.
Her fik vi en ny guide for tredje gang. Ham her talte konsekvent med råbe-volumen, selvom vi kun var ca ti mennesker og en nonne om bord på den lille bus. Man kan vel kalde ham en bestemt lille herre.
Vi kørte i denne lille bus et godt stykke tid, indtil vi kom til vores nye hotel, denne gang 1-stjernet, øv...
Her havde vi en lille times afslapning inden vi alle skulle følges ud at spise.
Byen vi overnattende i var meget lille og vi spiste på den ene af de to restauranter som er nævnt i Lonely Planet. Maden var fin og her opdagede vi, at der var to fyre med fra Canada, hvoraf den ene var vietnameser og taler flydende vietnamesisk - yderst brugbart i et land hvor de færreste forstår et ord engelsk!
Fra da af, udnævnte vi ham uofficielt til at være vores oversætter. Meget smart!
Næste dag, igen tidligt op og spise morgenmad og derefter videre med bus i 10 minutter, hvorefter vi kom ud til en af de store floder og skulle sejles rundt ved håndkraft endnu en gang. - Vi så allesammen utroligt godt ud i vores redningsveste.
Men det var faktisk rigtig fedt at blive sejlet rundt på denne måde i modsætning til en motorbåd, netop fordi den er så hævet over vandet, og man derfor ikke føler man kommer så tæt på, som vi ville.
Vi blev sejlet ud til en lille flydende landsby, som alle ernærede sig ved fiskeavl. Under nogle af de flydende huse fandtes simpelthen bassiner med op til 100.000 fisk, indhegnet men stadig en del af floden, sejt!
Bagefter hoppede vi tilbage i de små robåde og blev sejlet hen til en lille vietnamesisk minoritet, Cham-folk, som er muslimer (og de her boede på land).
Her solgte de forskellige smykker og ting og sager og vævede nogle af deres egne tørklæder, det var rigtig fedt at se.
Da vores besøg her var slut, skiltes vi fire og de to canadiske fyre fra resten af gruppen, som ikke skulle til Cambodja og vi kom ombord på en båd drevet med motor med plads til os seks, vores bagage og to stk personale.
Båden var langsom, men det gjorde ikke så meget, for vi sad godt og nød udsigten fra den lille flod vi fulgte.
Der lå rigtig mange huse langs med og de var allesammen på stolper - for floderne går nemlig over deres bredder hvert år - gennemtænkt.
Vi så rigtig mange bade og arbejde. Og vi så en del børn cykle langs bredden og båden imens de vinkede fuldstændig manisk til os og samtidig råbte "Hello, hello!!!" Hvorefter vi selvfølgelig vinkede tilbage.
Efter nok ca 2 timers sejlads, og en lille lur for nogen af os, kom vi frem ved grænsen, hvor vi skulle vente i 45 minutter på, at en af "besætningsmedlemmerne" ordnede papirarbejdet for os, der var kun én i kør foran os...
Imens spiste vi frokost og købte lidt slik til den kommende bustur for at bruge vores sidste kontanter.
Endelig var vores pas klar og vi blev hentet af vores chauffør, som skulle køre os til Phnom Penh.
Dog med et par stop undervejs til chaufførens personlige ærinder og afhentning og afsætning af en enkelt pige med et læs ildelugtende snegle, puha.
Men vi kom frem til Phnom Penh - og så endda til tiden!
Da vi forsøgte at få fat i en taxa, gik det op for os, at det gør de det ikke så meget i her... Enten hopper du op bagpå en knallert ellers finder du en tuktuk - som der er rigtig mange af!!
Vi fandt ud af, at det hotel vi havde booket lå meget langt fra centrum og ingen af chaufførene, som mente at de kendte alle hotellerne i Phnom Penh, kunne genkende navnet på det eller adressen vi gav dem... Så efter lang tids overvejelse, besluttede vi os for at finde et andet i sidste øjeblik.
En rar tuktuk mand kørte os til et "backpacker-kvarter" med mange hoteller og kørte os rundt til vi fandt et vi kunne lide :)
Derefter aftalte vi med ham at han skal hente os i morgen 08.30 for at køre os til the Killing Fields ca 15 km udenfor Phnom Penh.
Efter det - alt det normale - aftensmad og i seng ;)
Vi glæder os alle til i morgen, det bliver nok lidt deprimerende, men jeg tror vi alle er enige i, at det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad Cambodjanerne har været igennem, for at kunne forstå landet.
På trods af deres (også) tragiske historie, har jeg allerede en fornemmelse af at cambodjanerne er mere venlige og imødekommende end vietnameserne - en fornemmelse de andre virker til at dele.
Jeg glæder mig til at se mere, Cambodja!
- Maya
- comments
Jørgen Rasmussen Dejlige rejsebeskrivelser. Vi var på øen Ko Chang i Thailand tæt ved den Cambodianske grænse, ca 500 km fra Phnom Penh. Nyd alle jeres dejlige oplevelser, pas godt på jer selv. Kærligst Svava & Farfar