Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
Jeg er stadig i Port Macquarie og min tidsfornemmelse er helt forkert på den. Det føles som evigheder siden jeg boede i Sydney. Jeg nyder livet her og bruger megen tid på at fiske med Phillip og Christina samt adskillige ture til stranden.
Phillip er Jytte som jeg bor hos's fætter og han er vidst indbegrebet af en rigtig australier. Han snakker ikke et ord dansk og rigtig maskulin på alle faconer. Han mener selv at folk som Bear Grills er en flok vatnisser og han kan overleve meget længere tid end dem i den australske vildmark. Jeg tror også fuldt ud på det for han er virkelig handy på alle måder og ved noget om alt mellem himmel og jord der har noget med naturen her at gøre. Sammen har vi været på flere fisketure og hygger mig generelt i hans selskab for han fortæller utroligt mange sjove og interessante historier.
Weekenderne her går med at tage på garagesalg og markeder som der er så trend for her i australien. Her kan man købe alt mellem himmel og jord til en slik inden det bliver smidt på lossepladsen. Selv har jeg købt et lækkert poker sæt til 5 dollars!
Med hensyn til job står det hele lidt stille. Synes jeg gør alt hvad jeg kan for at få et job. I morgen skal jeg igen ind til byen med en stak ansøgninger og gå fra dør til dør og hører om nogen vil ansætte mig. Samtidig har jeg haft skrevet med en farmer omkring at komme ud og arbejde på hans farm sammen med Christina. Har dog ikke hørt fra ham hele weekenden så venter spændt på at hører om vi har fået jobbet. Jeg krydser fingre!
Denne gang er der også blevet uploaded nogle flere billeder fra der hvor jeg bor og de dejlige mennesker jeg bor med!
Er så småt begyndt at savne jer allesammen derhjemme en lille smule men jeg der går altså noget tid endnu før jeg får rigtig hjemve! Lige nu glæder jeg mig helt enormt til at Daniel kommer og vi kan komme i gang med vores eventyr:)
Vi blogges!
- comments
Mor Hej Søn Dejligt at se billeder og blive opdateret....Jeg har vist dine billeder til flere af mine kollegaer. Det ser afslappet og hyggeligt ud. Knus Mor