Profile
Blog
Photos
Videos
3 August var jeg kommet godt til Cairns og tog i lufthavnen for at hente en spændt Daniel. Efter den forventede tårevædende genforening fik vi hentet vores lækre campervan og fik styr på en masse småting. Jeg smed blandt andet vores guide til campingpladser i hele Au væk inden vi havde haft bilen i 20 min. Flot Andreas. Heldigvis fik vi hurtigt charmeret os til en nyJ
Samme aften som Daniel landede tog vi ned til havnen og lavede en lækker BBQ sammen med Christian. En skide hyggelig Canadisk fyr som jeg havde mødt dagen forinden. Så gik de første par dage ellers med at få styr på indkøb og alverdens småting samt lige at få catchet lidt op efter vi nu ikke havde set hinanden i knap 8 måneder.
Pga ustandseligt dårlit vejr i Cairns besluttede vi os for at kører lidt nord for Cairns til Cape Tribulation/Daintree hvor vi overnattede midt i regnskoven hvilket var super eksotisk. Mens vi var der var vi blandt andet på en forestwalk gennem regnskoven og fik ellers mere tid til at slappe af da det fortsat regnede næsten hele tiden. Vi besluttede os da derfor også hurtigt at kører mod Darwin da vejrudsigten derfra så meget bedre ud!
3 dage og 2700 Km senere ankom vi så til Darwin efter at Daniel var blevet super gode venner med Kennedy Development Road (Gravel Road). Hvilket var 250 Km af verdens dårligste vej! Og det tog os da også 5.5 time at komme igennem de 250 km. Det var ikke spor sjov gav Daniel udtryk for:D
I Darwin fik vi os indlogeret på en lækker campingplads hvor der var alt hvad vi havde brug for og vi fik hurtigt gjort det til vores hovedbase. Mens vi var i Darwin fik vi set lidt af Darwin by som i grunden ikke havde ret meget at byde på udover flotte udsigter over havnen og en gåtur ned gennem de gamle olie miner under byen.
I Darwin var vi også på Crocodile cruise som var super fedt! Og vi fik set nogle ordentlige basser af nogle krokodiller helt tæt på! Desuden blev der fodret store ørne og vi fik lov til at holde et par slangerJ (Se billeder)
Efter vi var blevet færdige med at se hvad Darwin havde at byde på tog vi mod Lichtfield National Park som lå omkring 200 km udenfor Darwin. Her så vi blandt andet de utroligt store Termite Mounds som poppede op overalt i landskabet og vi fik badet ved nogle lækre vandfald. Daniel fik desuden lokket mig med ud at løbe hvilket i nok kan regne ud var en grufuld oplevelse for mig….
Dagen derpå tog vi mod Kakadu National Park. En af de største national parks som Australien har at byde på og som er ejet af Aboriginals og også koncentrere sig mest om aboriginal kultur og kunst. Efter en lang dag i Kakadu overnattede vi ved Pine Creek og begav os dagen derpå mod østkysten igen.
Under vores besøg i Darwin havde vi fået uønskede gæster i vores bil i form af nogle blodsugende insekter af en alle anden art. Og de mæskede sig ellers i kødet på mens vi sov og var til utroligt stor gene både nat og dag i form af vanvitig kløe og store flotte røde mærker overalt på kroppen.
Så dag vi ankom til Townsvile ved østkysten var det naturligt for os at ringe til Jucy og klage over at der var dyr i bilen. De bad os om at kører til Cairns for at få ombyttet bilen og det gjorde vi så samme dag. (Det var jo kun en lille smuttur på 400 km) hehe
Da vi så kom til Cairns viste det sig at de ikke havde flere biler af vores model og de kunne derfor ikke hjælpe os sagde de. Men jeg blev sgu sur og fik snakket manden til fornuft ved blandt andet at fremvise mine opsvulmende ben og gøre ham opmærksom på at vi ikke havde betalt 1250 dollars for at stå og være til grin nu.
Så det endte med at vi kørte derfra med deres største og dyreste bil. En stor flot 4hjulstrækker med plads til 4 mand. Og alting ved den bil er ganske enkelt fantastisk og vi nyder det gevaldigt i øjeblikket selvom vi først fik den i går:D Men vi bliver uden tvivl meget glade for den!
Nu sidder vi så i Cairns og skal finde ud af hvornår vi kan komme ud og snorkle ved Great Barrier Reef inden vi begiver os videre sydpå langs østkystenJ
Tak for nu
Ps: undervejs har Daniel givet mig et par tilnavne. Blandt andet Chair Wrecker og Roadkiller da jeg mens vi har været på vejen har formået at ramme 5 fugle og ødelægge 3 stole….
- comments
Mor Hej Søn Det var dejligt at læse om nye eventyr :-) Fortsat god rejse.
Lilly Sørensen hej dejligt og høre og se jer, fortsat god tur hilsen mormor
Trine Hej i to bavianer. Super dejligt at høre lidt om, hvad i går og laver ( bliv nu ikke syge - specielt Andreas) vi følger ivrigt med i jeres historier og billeder - fortsat rigtig god tur knus fra Daniels mor