Mui Ne, 19. Juni 2011
Da vi stod op skinnede solen, men det så lidt tvivlsomt ud når vi kiggede ud over horisonten. Vi kørte til White Sand Dunes, som ligger noget længere væk end Red Sand Dunes, så vi måtte kører et godt stykke tid. Da vi nåede frem blev vi mødt med et tilbud om at kører på atv i bakkerne, ja-tak. 10 dollars for 25 min, op og ned og rundt, det var pisse sjovt, selvom jeg ved sikker på at vi ville vælte halvdelen af tiden. Det blæste meget mens vi var der, så da vi var helt dækket af sand da vi var færdige. På turen hjem, begyndte det at regne, eller rettere sagt, at pisse ned. Heldigvis var vi forberedt og havde regntøj på på nul komma fem. Det regnede næsten resten af dagen, så vi hyggede os på værelset til det var sikkert at gå ud. Hen på eftermiddagen tog vi ud for at spille minigolf. Trods en meget dårlig start, meget meget meget dårlig, vandt jeg med lidt hjælp fra Kristian. Vi hyggede os og tog ud for at spise italiansk bagefter, vi holder lige en lovlig mini pause fra ris. Kristians scooter-sår heler fint, og jeg har ikke fået blå mærker af vores sammenstød, så vi har det stadig godt.

Ho Chi Minh City, 20. Juni 2011
Det var meningen at vi ville tidligt afsted fra Mui Ne, men det første bus var fuld, så vi tog afsted kl 13. Det passede desværre med at vi ramte myldretiden i Ho Chi Minh City, så turen tog et par timer længere end hvad der var meningen. Da vi nåede frem bestilte vi en tur til Cu Chi tunlerne ved Sihn Turist, snuppede en sandwich og tog tilbage til vores hotel. Vi brugte aftenen på at planlægge vores videre rejse. Vi har elsket vores tid i Vietnam, men efter en månede under samme tag må vi sande at vi trænger til lidt luftforandring, derfor har vi besluttet at tage til Malaysia efter vores tur forbi Cambodia.

Ho Chi Minh City, 21. Juni 2011
Vi skulle tidligt op, for bussen til vores tur kørte alleree kl 8, der går efterhånden lang tid mellem at vi er så tidligt oppe, så det var lidt hårdt. Trafikken i byen er vandvittig, og alting går såå langsomt, det tog halvanden time at kører de 65 km ud til tunellerne. Vores guide fortalte at en scooter koster omkring 1200 kroner, så det er pludselig ikke så underligt at de alle ejer en. Det var spændene at se tunlerne, og jeg var også nede i et af hullerne, som kun lige var så stort at man kunne få numsen ned i det. Der var også en skydebane i området, så Kristian skulle lige prøve krafter med en M1'er. Det synes han vist var meget sjovt. Bagefter skulle vi ned og kravle i tunellerne. De fleste af tunellerne er blevet udvidet så turisterne kan komme hurtigere igennem, men den vi skulle ned i var af original størrelse, og det er altså virkelig småt. Vi måtte kravle på beste vietnamneser stil 50 meter gennem tunellerne som gik dybere og dybere ned. Vi var nok 10 meter under jorden da vi var dybest, så det var en oplevelse for sig selv. Da vi kom op svedte vi som bare fanden, delvis på grund af varmen under jorden, men nok også af halv klaustrofobiske grunde. Efter turen ved Cu Chi tunlerne, skulle vi på city tur, vi var på War Remnants Museum, som viser den vietnamnesiske side af krigen. Det var ret uhyggeligt at se de mange billeder fra krigen, men overraskende nok var det ret spændene. Bagefter blev vi vist til et præsident palas, en kirke og et postkontor, det var ret uinteressant, men så har vi også set det.

Mekong Delta, 22. Juni 2011
Igen måtte vi tidligt op for at tage på 2 dages tur i Mekong Deltaet. Da vi nåede frem til områden, skulle vi først på bådtur ned af Mekong floden. På turen gjorde vi stop ved en biavler, hvor vi fik honningte og frugt. Derefter stoppede vi ved en familie som lavede coconut candy, vi fik lov at smage, men det var nu ikke så imponerende så der blev ikke købt noget med hjem. Familien havde en pytonslange som kæledyr, modig som jeg er wrestlede jeg da lige med den og bed hovedet af den, yiiar.. eller måske var det ikke lige sådan det foregik, men holdte den da. Bagefter fik vi en tur i robåd til vi skulle spise middag ved flodbreden. Områden vi sejlede i var kendt for deres mange kokuspalmer og kokusspecialiteter, så vi smagte også kokusvin, eller jeg gjorde Kristian hader kokus. Vi vendte tilbage til havnen, hvorfra vi kørte til et sted hvor de lavede mursten, det var lidt underligt, men det var da meget sjovt at se, specielt fordi vores guide ikke kunne finde stedet og vi blev sendt i hver sin retning af de lokale. Vi skal overnatte i en by når det flydende markede som vi skal se i morgen. Da vi ikke selv har bestilt hotellet, er det noget af en nedgradering fra det vi er vant til at bo på, men i det mindste skal vi ikke på homestay.