Hoi An, 12. Juni 2011
Vi har fundet en skrædder som bliver omtalt godt på nettet, da det er ikke en af de store kæder skulle priserne også være rimelige. Vi startede dagen med at tjekke internettet for ting og sager vi gerne ville have lavet. Med en kopi i hånden gik vi ned til den udvalgte skrædder for at se om det var noget værd. Stedet lignede alle de andre, men vi blev ikke presset ind i butikken som man gør andre steder. De ting der var fremme i butikken så gode ud, og de havde et bredt udvalg af stoffer, så vi besluttede at give det et shot. Vi aftalte priser og fik tage mål. Jeg skal have lavet et par kjoler, trøjer, en jakke og en taske. Kristian får lavet to jakkesæt, så det er spændene hvordan resultatet bliver. Resten af dagen brugte vi ved poolen, og tog til aften ind til byen for at kigge butikker og spise. Vi fik en slags pandekage med ris i, som bare smagte rigtig godt. Byen er rigtig hyggelig om aftenen, og området omkring broen summer ar liv.

Hoi An, 13. Juni 2011
Vi tog tidlig morgen afsted til hotellets privat strand for at slappe af og lave ingenting. Stranden har lækkert hvidt strandsand og vandet er krystalblåt, så det er det rene paradis, med gratis liggestole, hængekøjer og bar. Hen på eftermiddagen lejede vi en jetski i 20 min. Det var fanme sjovt at flyve henover bølgerne samtidig med at vi var ved at blive kastet af, igen gav Kristian den gas. Vi tog tilbage til hotellet, for at snuppe et bad inden vi skulle ned til skræderen for at prøve vores nye tøj. Heldigvis blev vi gældeligt overrasket, og det meste sad, og så ud, lige som det skulle. De retter tingene til til imorgen, hvor vi skal komme igen. Og når vi nu var der, og var glade for resultatet, så smed vi lige en ordre mere. Til aften fik vi shoppet lidt igen, jeg får lavet sko som jeg skal komme igen efter imorgen, spændene.

Hoi An, 14. Juni 2011
Fra morgenstunden lejede vi en scooter. Vi skulle prøve tøj ved skrædderen igen, så det skulle lige ordnes inden vi tog videre. Der var kun få ting der skulle ændres, og så var der lige nogle flere ting vi gerne ville have lavet, såå vi kommer igen imorgen. Vi kørte på scooter til Marble mountain, og blev hurtigt mødt af en lidt for venlig kvinde der ville følge os der hen, hmn. Da vi skulle parkere scooteren, var der en taxi som bakkede op i os, så min fod blev mast mellem bilen og scooteren. "Heldigvis" blev min fod klemt op af noget plastik, så det gik mest ud over hans bil, jeg slipper vist med et blåt mærke, selvom det gjorde vandvittigt ondt bagefter. Vi gik op på bjerget, og nød udsigten mens vi gjorde os mentalt parate til at prutte om et eller andet bras vi ville blive nød til at købe når vi vendte tilbage til scooteren. Da vi kom hjem skulle vi til fitting ved skræderen igen, Kristian skal lige have en vinterjakke med når nu vi er igang. Vi får brugt alt for mange penge, og værst af alt, købt alt for mange kilo, åh nej.

Hoi An, 15. Juni 2011
Igår bestilte vi en snorkeltur gennem hotellet, og vi blev samlet op tidlig morgen og kørt til en lille havn, hvor vi fik lov til at vente meget længe, på gud ved hvad? Man ved hvornår en guide er meget dårlig til engelsk, det er når de ikke siger noget, men bare undgår en, skønt. Da der endelig skete noget, blev vi mast ned i en lille båd med en masse vietnamnesere. En som sat ved siden af mig, agede sine behårede abetær op ad mit lår, det var simpelthen så klamt, måtte krybe mig helt sammen op ad Kristian. Vi nåede heldigvis hurtigt frem til Cham Island, hvor vi skulle se en ret uinteressandt by og derefter ud af fiske. Det underligste i byen, var da vi blev ført op til en pagoda og blev budt på te, af glas som en flok vietnamnesere lige havde drukket af, hvad fanden regner de med? Nej tak! Nå, efter lidt mere ventetid? blev vi sat i en båd igen for at sejle ud til et rej hvor vi kunne snorkle. Det var nu rigtig flot, da vi endelig fandt det, men man kunne se at der var meget som var blevet ødelagt og så var der ikke så mange fisk tilbage. Vi så nu nogle seje nogle med farver og alt muligt, men det er ikke det vildeste jeg nogensinde har prøvet, der skal vist gøres revance i Thailand. Vi fik frokost på en strand, men vi turde ikke spise halvdelen af maden fordi det var noget meget underligt seafood, snegle og sådan, uh ha, pomfritterne forsvandt hurtigt. Da vi skulle sejle tilbsge til byen, nåede de lige at fylde bådene, inden vi fik at vide at vi godt kunne gå i land igen fordi der var en storm på vej. Kristian var godt sur, og det var jeg nu også, hvem har det skadet at sejle igennem lidt regn? Åbenbart var det ikke bare regn, og fra det ene minut til det andet blæste det vildt op og skyerne begyndte at se farlige ud. Vi måtte vente i en time før vi kunne sejle tilbage. Efter en tur på hotellet, tog vi en sidste tur til skrædderen. En af servitriserne på hotellet fik os overtale til at spise på hotellet til aften, hvor de har et danse show men en dans kaldet cham danse, hvad vi ikke viste var at vi ville være de eneste og at showet varede en time. Det var pinligt morsomt, og vi kunne næsten ikke lade være med at grine, da der var 5 piger som dansede langsomt rundt, kun for os.

Ho Chi Minh City, 16. Juni 2011
Til morgen, var den store opgave at få pakket alle vores nye sager ned i vores rygsække. Det var ikke nemt, og vi er meget nervøse for vægten af vores tasker, for de er pludselig blevet gigantiske. Vi tullerede dagen væk, på internet cafe og afslapning, indtil vi skulle til lufthavnen om eftermiddagen. Vi fløj til Ho Chi Minh, og var fremme ved vores hotel ret sent om aftenen. Sultne, begav vi os ud i byen for at finde noget at spise. Da vi skulle hjem, gik vi over gaden var et stort kryds, vi var næsten ovre da en scooter kørte frem, og var lige ved at ramme os, da de tog fat i vores lille taske som jeg havde rundt om halsen. De rev den i stykker, og kørte væk med vores dankort og nogle få kontanter, før vi havde nået at se os om. Heldigvis ikke verdens undergang, men det var godt nederen at man ikke lige fik sparket til deres scooter så de kunne få en lærerstreg.

Mui Ne, 17. Juni 2011
Efter et uheldigt første møde med Ho Chi Minh, var vi meget glade for at vi skulle forlade byen tidlig morgen. Dog blev vores indtryk af syd-vietnamneserne ikke bedre, da vi måtte vente i næsten en time på vores bus, uden at få nogen brugbar information af noget af guiderne. Turen til Miu Ne, gik med lukkede øjne, da vi nåede frem tjekkede vi ind og fik straks noget i skrutten. Vi besluttede at gå en tur for at se hvad stedet havde at byde på, men der gik ikke længe før det begyndte at pisse ned, så vi gik ad stranden tilbage til vores hotel. Derefter regnede det stort set resten af dag, men vi fik tiden til at gå. Vi var ude at bade i de høje bølger, og det var rigtig sjovt. Jeg er dog glad for at jeg havde mit badedyr med for understrømmen og bølgerne var så stræke, at havet flere gange var ved at tage vores badetøj. Til aften fik vi fransk mad serveret med en gang myggestik, skønt.

Mui Ne, 18. Juni 2011
Vi lejede en scooter for at kører ud og se Red Sand Dunes, en ørken af rødt sand. Efter et par omveje fandt vi endelig stedet, hvor vi blev mødt af en sværm af børn som ville leje os plastikmåtter til at kører ned af bakkerne med. Vi havde hørt at det ikke fungerede, så vi skyndte os væk. Stedet var flot, og vi havde meget sjov med at tage billeder og lege i sandet, som virkelig var meget rødt. Vi blev bekræftet i at det var rigtigt ikke at spilde penge på de små børn, for der var ingen der kom ret godt frem på slæderne. Da det begyndte at regne, mente vi at det var tid at komme videre, så vi kørte en tur inden vi vente tilbage til hotellet. Det var lige i rette tid, for det begyndte at pisse ned. Vi har heldigvis nogle gode tv kanaler på værelset, så vi har set nogle film mens det regner. Vi var kun ude for at hente proviant, og for at spise.